Annonce

Thiopental Life

N01AF03

Thiopental Life er et bedøvelsesmiddel til indsprøjtning.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Thiopental Life anvendes som kortvarigt bedøvelsesmiddel ved mindre indgreb og som indledning til længerevarende bedøvelser.

Midlet kan desuden anvendes ved behandling af kramper og forhøjet tryk i kraniet.

Doseringsforslag

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en blodåre.


Dosering er individuel og afhænger dels af patientens alder, vægt, nyre- og leverfunktion, dels af formålet med og varigheden af behandlingen.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertesvigt.
Rysten.
Søvnighed.
Muskelsammentrækninger i luftrørene, Nedsat vejrtrækning, Sammentrækninger i strubemuskulaturen, Hoste, Snorken.
Lavt blodtryk.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ikke kendt.Allergiske reaktioner.
For lidt kalium i blodet, For meget kalium i blodet.
Svimmelhed.

Efter opvågningen ses opkastning normalt ikke, men der kan forekomme kulderystelser, længerevarende døsighed, forvirring og hukommelsesbesvær.

Bør ikke anvendes

  • Ved svært shock (livstruende tilstand, hvor kroppen ikke kan forsyne cellerne med tilstrækkeligt ilt).
  • Ved blokering af vejrtrækningen.
  • Ved alvorlig akut astma (status asthmaticus).
  • Ved Dystrofia myotonica - en sjælden arvelig sygdom, der bl.a. påvirker musklerne.
  • Ved den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved en lang række tilstande:
    • Astma
    • Nedsat mængde blodplasma
    • Øget risiko for blokering af vejrtrækningen (fx betændelse i mund, kæbe og hals)
    • Svær blødning
    • Forbrændinger
    • Hjerte-kar-sygdom
    • Myasthenia gravis (sjælden muskelsygdom)
    • Dårligt fungerende binyrer
    • Alvorlig afmagring eller vægttab
    • Forhøjet urinstof i blodet.
  • Man bør undlade at køre bil og betjene farlige maskiner i 24 timer efter bedøvelsen.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Natriumindhold: 1 g pulver indeholder natrium svarende til 101-113 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Nedsat leverfunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Virkningen af ketoconazol (middel mod Cushings syndrom) kan nedsættes af Thiopental Life.
  • Thiopental Life øger den blodtrykssænkende effekt af ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt).
  • Thiopental Lifes hæmmende virkning på centralnervesystemet er øget, hvis man er i behandling med benzodiazepiner, midler mod opioidafhængighed eller natriumoxybat (middel til brug ved narkolepsi).
  • Der er risiko for øget hæmning af centralnervesystemet og fald i blodtrykket ved samtidig behandling med visse midler mod psykoser eller depression.
  • Samtidig behandling med esomeprazol (middel mod mavesår) kan ændre virkningen af Thiopental Life.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Der er muligvis en let øget risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet ved anvendelse i forbindelse med fødslen. Anvendes kun i særlige tilfælde efter lægelig vurdering.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Bedøvelsesmiddel uden smertestillende eller refleksdæmpende virkning.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 mg thiopentalnatrium.

Hjælpestoffer

Andre:

Natriumcarbonat : pulver til injektionsvæske, opl.

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)pulver til injektionsvæske, opl. 10 x 0,5 g1.256,35

Substitution

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

pulver til injektionsvæske, opl.
Pentocur AbcurThiopental, pulver til injektionsvæske, opl.

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 18. apr. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI