Annonce

Toradol®


Producent: Pharmanovia

Indeholder
Toradol® er et middel mod smerter. NSAID.

Virksomme stoffer
Ketorolac

Anvendelse

Toradol® anvendes kortvarigt til behandling af smerter efter operation.


Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller en blodåre.

  • Voksne. Sædvanligvis 10 mg efterfulgt af 10-30 mg hver 4.-6. time efter behov, højst 90 mg i døgnet i højst 2 døgn. 
  • Ældre. Højst 60 mg i døgnet i højst 2 døgn.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter
Væskeophobning i fx arme og ben
Døsighed, Hovedpine, Svimmelhed
Øget svedtendens
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mavesår
Depression, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Opstemthed, Ændring i hudens følesans
Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)
Blødning efter operationen
Blødning i mave-tarmkanalen, Hul på tarmen
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Påvirkning af nyrerne
Høretab

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Ingen karantæne ved donation i form af plasmaferese.



Virkning
  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 4-6 timer.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 30 mg ketorolactrometamol.





Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Toradol® hæmmer virkningen af visse vandrivende midler (slyngediuretika) og probenecid (middel mod urinsyregigt).
  • Toradol® øger virkningen af lithium (middel mod manier) og methotrexat (middel mod leddegigt).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted injektionsvæske, opl.30 mg/ml 5 x 1 ml 124,45



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI