Annonce

Tremonix

N04BC04

Tremonix er et middel mod Parkinsons sygdom.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tremonix anvendes ved Parkinsons sygdom. Midlet kan anvendes alene eller sammen med levodopa (et andet middel mod Parkinsons sygdom).

Doseringsforslag

Findes som depottabletter.

  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 2 mg 1 gang i døgnet i 1. uge. Herefter øges dosis til 4 mg 1 gang i døgnet i 2. uge.
  • Senere kan dosis øges med 2 mg om ugen til dosis på 8 mg 1 gang i døgnet er nået, men doser op til 24 mg kan være nødvendige.
  • Patienter i hæmodialyse. Den anbefalede maksimale dosis af depottabletter er 18 mg i døgnet hos patienter i regelmæssig hæmodialyse.
    Bemærk:
    • Depottabletterne skal synkes hele.
    • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
    • Dosis bør indtages på samme tidspunkt hver dag.

Bivirkninger

  • Bivirkninger er primært knyttet til behandlingen af parkinsonisme og ses sjældnere ved behandling af Restless Legs Syndrome på grund af den lavere dosering.
  • Ufrivillige rykkende bevægelser ses oftest, når midlet anvendes sammen med levodopa, men kan reduceres, når man nedsætter dosis af levodopa.
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme.
Ufrivillige rykkende bevægelser.
Søvnighed.
Besvimelsesanfald.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter, Forstoppelse, Halsbrand, Opkastning.
Forværrede og tilbagevendende symptomer, Træthed.
Svimmelhed.
Forvirring, Hallucinationer.
Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Pludselig søvnanfald.
Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk, Psykoser.
Ikke kendt.Abstinenser i forbindelse med nedtrapning, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
Overfølsomhed.
Aggressivitet, Dopaminafhængighed, Spillelidenskab.

* Forværring af Restless Legs Syndrome, hvor symptomerne enten begynder tidligere på dagen end forventet, med øget intensitet eller med spredning til kropsdele, der ikke tidligere var påvirket. Symptomerne kan også vende tilbage tidligt på morgenen. I de tilfælde må lægen nedsætte dosis eller stoppe behandlingen.

** Patienter med Parkinsons sygdom, der behandles med midler, der øger dopamins virkning i hjernen (dopaminagonister), har vist tegn på spillelidenskab og øget sexlyst, især ved høje doser. Disse bivirkninger forsvinder, når man mindsker dosis eller stopper behandlingen med lægemidlet.

*** Symptomer, der tyder på malignt neuroleptikasyndrom, er blevet indberettet. Årsagen har været, at nogle patienter brat er stoppet med behandlingen i stedet for langsomt at trappe ud af den.

**** Parkinsonmedicin kan en sjælden gang være vanedannende, dvs. der kan opstå trang til at tage mere medicin end ordineret.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Søvnanfald uden forudgående varsel kan forekomme i løbet af dagen.
  • Fortæl din læge, hvis du eller din familie bemærker, at du udvikler en adfærd, som er usædvanlig for dig fx vane- og impulshandlinger som kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormal stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser.
  • Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre.
  • Nedtrapning med dopaminagonister skal foregå langsomt. Hurtig nedtrapning kan medføre symptomer som angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Det kan være nødvendigt at øge dosis af Tremonix midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende.

Nedsat leverfunktion

Bør ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Østrogener (hormoner) kan øge virkningen af Tremonix.
  • Visse midler mod psykoser samt metoclopramid (middel mod kvalme) kan nedsætte virkningen af Tremonix.
  • Tremonix kan øge virkningen af blodfortyndende midler (K-vitamin-antagonister), så dosis af disse evt. må nedsættes.
  • Rygning kan nedsætte virkningen af Tremonix. Dosisjustering kan være nødvendig, hvis du pludselig stopper eller begynder at ryge under behandlingen med Tremonix.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at påvirke balancen mellem forskellige signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin og acetylkolin.
  • Midlet øger dopamins virkning, så muskelstivhed og rysten mindskes.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 6 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 8 mg ropinirol (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : depottabletter 8 mg
Titandioxid (E171) : depottabletter 8 mg

Andre:

Lactose : depottabletter 8 mg
Macrogoler : depottabletter 8 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)depottabletter 8 mg84 stk. (blister)185,20

Substitution

Foto og identifikation

depottabletter 8 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farverødbrun
Mål i mm.8,1 x 15,1
depottabletter 8 mg

Revisionsdato

ma. 13. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI