Utrogestan® indeholder progesteron, som er et naturligt hormon til brug i overgangsalderen.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Urogestan® anvendes som tillæg til behandling med østrogener i overgangsalderen.
Doseringsforslag
Findes som kapsler.
- Sædvanligvis tages 2 kapsler i døgnet i mindst 12 dage pr. måned.
- Større doser (3 kapsler) kan være nødvendige til visse kvinder, specielt hvis man ønsker at have pauseblødning. I dette tilfælde kræves samtidig en større østrogendosis.
Bemærk:
- De 2 kapsler bør tages ved sengetid.
- Kapslen synkes hel med et glas vand.
- Ved 3 kapsler bør dosis deles op, så du tager 1 kapsel om morgenen og 2 kapsler ved sengetid.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Smerter i brysterne. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjertebanken. Luftvejsinfektion. Svimmelhed, Hovedpine. Humørsvingninger, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Personlighedsændringer. Forhøjet blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Blodpropper. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Synsforstyrrelser. Leverpåvirkning. Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Søvnighed. |
Ikke kendt. | Blodmangel. Mavesmerter. Nedsat følsomhed over for glukose. Rygsmerter. Brystkræft. Sløvhed. Depression. Urinvejsinfektion. Betændelse i skeden, Lidelser i og omkring skeden, Udebleven menstruation. Småblødninger i hud og slimhinder. Blodprop i lungerne, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Årebetændelse. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Utrogestan® bør ikke anvendes, hvis man har:
- kræft i brystet eller kønsorganerne
- årebetændelse
- blodpropper
- porfyri, en sjælden arvelig sygdom, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning
- svære leversygdomme (fx ophobning af galde, leverbetændelse, kræft i leveren, forhøjet galdefarvestof)
- sygdomme som påvirkes af binyrebarkhormoner (fx hudsygdomme, knoglesygdom der giver nedsat hørelse eller svær hudkløe)
- blodprop i hjernen eller hjerneblødning
- uafklaret blødning fra skeden.
Særlige advarsler
- Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Du bør jævnligt få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen samt ved uventede blødninger.
- Forbigående døsighed eller svimmelhed kan optræde 1-4 timer efter indtagelsen af Utrogestan®.
- Utrogestan® skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis du har hjerte- eller nyrelidelser, diabetes, epilepsi, astma, migræne eller tidligere /nuværende depression
- Forsigtighed hvis du har tendens til hudområder der bliver mørke (øget pigment) ved udsættelse for sollys.
- Utrogestan® bør ikke anvendes som svangerskabsforebyggende middel eller ved spontan abort.
- Kapslerne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).
Nedsat leverfunktion
Utrogestan® må ikke anvendes ved alvorligt nedsat leverfunktion.
Brug af anden medicin
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, når man samtidig tager naturligt progesteron eller gestagener.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
bløde kapsler 100 mg |
---|
Præg | Ingen data |
Kærv | Ikke relevant |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 8,5 x 8,5 |
 |
Revisionsdato
on. 16. feb. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 23. januar 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|