Annonce

Vivelle Dot®


Producent: Sandoz

Indeholder
Vivelle Dot® er et østrogen-præparat.

Virksomme stoffer
Estradiol

Anvendelse

Vivelle Dot® anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.

Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed). 

Midlet indeholder det naturlige østrogen estradiol, som løbende frigives fra plastret. Hvert depotplaster frigiver enten 25, 37,5, 50, 75 eller 100 mikrogram estradiol i døgnet i 3-4 døgn.


Doseringsforslag

Findes som depotplastre.

Et plaster placeres på et hårfrit, tørt område. Plastret skiftes 2 gange om ugen.

Bemærk: 

  • Depotplastret skal anbringes på skiftende steder for at undgå irritation af huden.
  • Plastret må ikke placeres på brysterne.


Mulige bivirkninger
Der kan forekomme overfølsomhed over for plastret. Langvarig behandling med østrogen alene medfører øget risiko for kræft i livmoderen. Risikoen mindskes, hvis du samtidig får gestagen. Langvarig behandling med østrogen og gestagen kombineret øger risikoen for brystkræft. Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen. I de første måneder af hormonbehandlingen kan du få forbigående pletblødninger.
Meget almindelige (over 10%)
Reaktioner på påføringsstedet
Brystspænding, Smerter i brysterne
Hovedpine
Rødme
Menstruationsforstyrrelser, Smertefulde menstruationer
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, Vægtøgning
Diarré, Kvalme, Mavesmerter
Væskeophobning i fx arme og ben
Forstørrede bryster
Ledsmerter, Rygsmerter
Depression, Humørsvingninger, Nervøsitet, Søvnløshed
Acne, Hudkløe, Hududslæt, Tør hud
Betændelse i skeden, Fortykkede slimhinder i livmoderen, Kraftig menstruation, Sammentrækniger i livmoderen, Svampeinfektion i skeden
Ikke almindelige (0,1-1%)
Forhøjet blodtryk
Migræne, Svimmelhed
Sjældne (0,01-0,1%)
Blodprop i de dybe vener
Epilepsilignende anfald, Muskelsvækkelse, Ændring i hudens følesans
Hårtab
Overfølsomhed
Godartede knuder, Godartet knude i livmoderen
Meget sjældne (under 0,01%)
Kraftig lokalirritation med ødelæggelse af huden
Problemer med brug af kontaktlinser
Ikke kendt
Svulster i leveren
Blodprop i lungerne
Tendens til godartede svulster i brysterne
Alvorlig hudreaktion, Hududslæt ved kontakt med midlet
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft

Bør ikke anvendes

Vivelle Dot® bør ikke anvendes, hvis man har:

  • kræft i livmoderen
  • haft brystkræft eller hvis personer i den nærmeste familie har haft brystkræft eller kræft i livmoderen. Lokalbehandling med østrogen kan i nogle tilfælde benyttes i stedet.
  • haft blodpropper i de dybe vener, hjernen eller hjertet 
  • problemer med blodets evne til at størkne
  • haft blødning af ukendt årsag
  • haft akut eller tidligere leversygdom
  • den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Graviditet
Må ikke anvendes.

Anvendes normalt ikke til gravide. Kan anvendes som led i fertilitetsbehandling.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Ikke relevant.

Kan nedsætte mængden af modermælk.


Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes.


Virkning
  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, hvis man samtidig tager gestagent hormon, enten i form af tabletter eller en gestagenspiral. Ved at tage gestagent hormon i tabletform i perioder på 10-14 dage fremkalder man en afstødning af slimhinden, og der vil komme en menstruationslignende blødning. Hvis kvinden er lidt ældre, kan man ofte undgå blødning ved at bruge både østrogen og gestagen hver dag. Hvis livmoderen er fjernet, er der ingen grund til at bruge gestagent hormon.


Lægemiddelformer

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 25 mikrogram, 37,5 mikrogram, 50 mikrogram, 75 mikrogram eller 100 mikrogram estradiol over 24 timer.



Særlige advarsler

Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Man bør få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen ca. en gang om året samt ved uventede blødninger.

Behandlingen bør straks ophøre, hvis man får gulsot, migrænelignende hovedpine eller kraftig stigning af blodtrykket. 

Vivelle Dot® skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man:

  • har muskelknuder eller endometriose
  • er ryger, overvægtig, har en høj alder eller diabetes, da man så har øget risiko for at få blodpropper
  • har en galdestens- eller leverlidelse 
  • har alvorlig bindevævssygdom (SLE)
  • tidligere har haft forstørret livmoder
  • har epilepsi
  • har astma
  • har otosklerose (en særlig knoglesygdom, der forekommer inde i øret)
  • arvelig tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

Kvinders risiko for brystkræft afhænger af, hvor mange år brystvævet har været under indflydelse af både ens egne kønshormoner og behandling med østrogen. Kvinder med sen menopause har en øget risiko for brystkræft, som stiger yderligere med hormonterapi efter overgangsalderen.

Bemærk: Østrogenpræparater beregnet til behandling af symptomer på overgangsalderen beskytter ikke mod graviditet. 



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Nogle lægemidler kan nedsætte virkningen af Vivelle Dot® og medføre blødningsforstyrrelser. Det gælder fx visse epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), visse antibiotika (fx rifampicin og rifabutin), visse HIV-midler (fx nevirapin og ritonavir), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon.
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted depotplastre25 mikrog./24 timer 8 stk. 78,75
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted depotplastre37,5 mikrog/24 timer 8 stk. 95,55
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted depotplastre50 mikrog./24 timer 8 stk. 101,15
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted depotplastre75 mikrog./24 timer 8 stk. 120,70
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted depotplastre100 mikrog./24 timer 8 stk. 130,85



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI