Annonce

Zepatier, komb.


Producent: MSD

Indeholder
Zepatier er et middel mod leverbetændelse. Virusmiddel.

Virksomme stoffer
Elbasvir
Grazoprevir

Anvendelse

Zepatier anvendes:

  • Ved visse typer af kronisk leverbetændelse (hepatitis C).

Må kun udleveres fra sygehus.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • 1 tablet 1 gang i døgnet med eller uden mad.

Bemærk

  • Tabletterne skal synkes hele.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Træthed
Hovedpine
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, Nedsat appetit
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning
Ledsmerter, Muskelsmerter
Angst, Depression, Irritabilitet, Svimmelhed, Søvnløshed
Hudkløe, Hårtab

Bør ikke anvendes

Zepatier bør ikke anvendes ved:

  • Dårligt fungerende lever.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme to proteiner, der er nødvendige, for at hepatitis C-virus kan formere sig og dermed inficere nye celler.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 24 timer (elbasvir) og ca. 31 timer (grazoprevir).


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 50 mg elbasvir og 100 mg grazoprevir.



Særlige advarsler

Zepatier skal anvendes med forsigtighed:

  • Behandling med Zepatier udelukker ikke risikoen for at smitte andre.
  • Du bliver undersøgt for en anden type leverbetændelse (hepatitis B), fordi der under behandling med Zepatier er risiko for aktivering af hepatitis B, hvis du tidligere har haft hepatitis B.
  • Hvis du har begge typer leverbetændelse (hepatitis B og C) bliver din behandling kontrolleret yderligere.
  • Erfaring savnes vedr. patienter, som:
    • Er under 18 år.
    • Har visse typer hepatitis C (genotype 2, 3, 5 eller 6).
    • Har en transplanteret lever.
    • Har samtidig infektion med to typer leverbetændelse (hepatitis B og C).
    • Under tidligere behandling har reageret på denne type eller lignende medicin.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • En række lægemidler kan øge virkningen af det ene eller begge virksomme indholdsstoffer i Zepatier betydeligt. Derfor må disse midler ikke tages sammen med Zepatier:
    • Ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantationer)
    • Visse midler mod HIV (atazanavir, cobicistat, darunavir, lopinavir, ritonavir, saquinavir).
  • En række lægemidler nedsætter virkningen af Zepatier betydeligt. Derfor må disse midler ikke tages sammen med Zepatier:
    • Bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungernes blodkar)
    • Modafinil (middel mod narkolepsi)
    • Naturlægemidler med perikon
    • Rifampicin (middel mod tuberkulose)
    • Visse midler mod epilepsi (carbamazepin, phenytoin)
    • Visse midler mod HIV (efavirenz, etravirin).
  • Ketoconazol (middel mod Cushings syndrom) øger virkningen af det ene virksomme indholdsstof i Zepatier. Derfor bør de to midler ikke tages sammen.
  • Samtidig behandling med dabigatran (blodfortyndende middel) øger risikoen for blødning.
  • Zepatier øger virkningen af visse statiner (kolesterolsænkende midler). Dosis af midlerne skal derfor opfylde flg. krav:
    • Højst 20 mg atorvastatin i døgnet
    • Højst 20 mg fluvastatin i døgnet
    • Højst 10 mg rosuvastatin i døgnet
    • Højst 20 mg simvastatin i døgnet.
  • Ved samtidig brug af tacrolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantationer) skal behandlingen følges med hyppige kontrol af blodprøver, nyrernes funktion og bivirkninger.
  • Ved samtidig brug af K-vitamin-antagonister (visse blodfortyndende midler) vil blodets fortyndingsgrad (INR) blive kontrolleret meget hyppigt.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres til sygehuse. Udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A filmovertrukne tabletter50 mg + 100 mg 28 stk. (blister) 125.892,90

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI