Annonce

Zoely, komb.


Producent: TEVA

Indeholder
Zoely er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat.

Virksomme stoffer
Estradiol
Nomegestrolacetat

Anvendelse

Zoely anvendes som svangerskabsforebyggende middel. De hvide tabletter indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle hvide tabletter. De gule tabletter indeholder kun lactose.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation.
  • Der tages 1 hvid tablet i døgnet i 24 dage, derefter 1 gul tablet i døgnet i 4 dage. I disse 4 dage kommer der en menstruationslignende blødning. 
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer, og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.


Mulige bivirkninger
Almindeligt indrapporterede bivirkninger er manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen.
Meget almindelige (over 10%)
Acne
Menstruationsforstyrrelser
Almindelige (1-10%)
Vægtøgning
Kvalme
Brystspænding
Bækkensmerter
Depression, Hovedpine, Humørsvingninger, Migræne
Blødning fra livmoderen, Kraftig menstruation, Nedsat sexlyst
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Hårtab
Nedsat menstruation, Sammentrækniger i livmoderen
Sjældne (0,01-0,1%)
Blodprop i de dybe vener, Forbigående små blodpropper i hjernens kar, Hjerneblødning/blodprop i hjernen
Koncentrationsbesvær
Betændelse i og omkring skeden
Problemer med brug af kontaktlinser
Ikke kendt
Allergiske reaktioner

Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.


Bør ikke anvendes
  • Zoely bør heller ikke anvendes, hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder hjerneblødning/blodprop i hjernen, forbigående blodprop i hjernen (TCI) eller hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
  • Zoely må desuden ikke anvendes ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig diabetes og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
  • Zoely må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk eller ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet.
  • Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.
  • Hvis du er sengeliggende i længere perioder bør behandlingen med Zoely pauseres.

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes.


Virkning
  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 4 dage, hvor de gule tabletter tages, og hvor der kommer en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 46 timer.


Lægemiddelformer
  • 24 hvide tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2,5 mg nomegestrolacetat og 1,5 mg estradiol (som hemihydrat)
  • 4 gule tabletter. Uden virksomt stof (filmovertrukne).


Særlige advarsler
  • Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, har forhøjet blodtryk og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes. 
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation. 

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Zoely.
  • Zoely kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Zoely kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®) og svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®) kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
  • Samtidig behandling med Viekirax eller Exviera (midler mod hepatitis C) kan påvirke leverens funktion og anbefales ikke. Du skal vente 2 uger efter afsluttet behandling for hepatitis C, før du kan genoptage p-pillerne.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter2,5 mg+1,5 mg 84 stk. (3 x 28) (blister) 281,45

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI