Ketorolac trometamol "S.A.L.F."
Ketorolac trometamol "S.A.L.F." er et middel mod smerter. NSAID.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Ketorolac trometamol "S.A.L.F." anvendes kortvarigt til behandling af smerter efter operation.
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller en blodåre.
- Voksne. Sædvanligvis 10 mg efterfulgt af 10-30 mg hver 4.-6. time efter behov, højst 90 mg i døgnet i højst 2 døgn.
- Ældre. Højst 60 mg i døgnet i højst 2 døgn.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-60 ml/min)
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter. Svimmelhed. Hovedpine. Døsighed. Øget svedtendens. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Synsforstyrrelser. Mavesår. Ændring i hudens følesans. Depression, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Opstemthed. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Høretab. Blødning i mave-tarmkanalen, Hul på tarmen. Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. Påvirkning af nyrerne. Blødning efter operationen. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved
- overfølsomhed for acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt). Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
- mavesår
- frisk maveblødning
- generel tendens til blødning
- meget dårligt fungerende hjerte
- stærkt forhøjet blodtryk.
Særlige advarsler
- Forsigtighed ved svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
- NSAID kan skjule symptomer på alvorlige underliggende infektioner (fx lungebetændelse og skoldkopper), fordi midlerne bl.a. nedsætter feber og smerter. Får du NSAID i forbindelse med en infektion, bør du kontakte din læge, hvis symptomerne varer ved eller forværres.
- Alkoholindhold
Injektionsvæsken indeholder en mindre mængde alkohol, under 0,1 g pr. dosis.
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Ketorolac trometamol "S.A.L.F." hæmmer virkningen af visse vandrivende midler (slyngediuretika) og probenecid (middel mod urinsyregigt).
- Ketorolac trometamol "S.A.L.F." øger virkningen af lithium (middel mod manier) og methotrexat (middel mod leddegigt).
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 4-6 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
to. 10. dec. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 11. januar 2021.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.
|