Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Kosmetiske behandlinger med indsprøjtninger - en oversigt

Hvis rynkerne skyldes mistet fylde, kan de behandles med en filler, og hvis rynkerne skyldes kraftig muskelaktivitet kan rynkerne behandles med botulinumtoksin - også populært kaldet for 'botox'. Når man indsprøjter fillers, giver det fylde under huden og huden bliver glattere, da fillers erstatter tabt fedtvæv.


Opdateret: 4. August 2014

Hvordan behandler man alderstegn i ansigtet ved hjælp af indsprøjtninger?

Alderen påvirker ansigtets hud, knogler, muskler, fedtdepoter og bindevæv. Det betyder, at når man ønsker en kosmetisk behandling, der forynger alderens tegn i ansigtet, er det ikke altid tilstrækkeligt blot at behandle huden. Vi ældes forskelligt i de forskellige vævsstrukturer og på forskellige niveauer i ansigtet. Derfor kræves det, at man har mulighed for at give flere forskellige behandlinger - afhængigt af problemet.

Hvis rynker skyldes en ældet hud, kan de behandles med laser. Hvis rynkerne skyldes mistet fylde, kan de behandles med en filler, og hvis rynkerne skyldes kraftig muskelaktivitet kan rynkerne behandles med botulinumtoksin - også populært kaldet for 'botox'.

Ved hvilke kosmetiske behandlinger anvender man indsprøjtninger?

Aldersforandringer i selve huden behandles ofte med laser, lys eller peels og alderforandringer under hudoverfladen i fedtvæv, bindevæv og muskelvæv, behandles med injektioner. Når man indsprøjter fillers, giver det fylde under huden og huden bliver glattere, da fillers erstatter tabt fedtvæv. Botulinumtoksin indsprøjtes under huden i musklen, hvorefter musklen slapper af og huden glattes.

Der findes to hovedgrupper af kosmetiske behandlinger, hvor man anvender indsprøjtninger:

A: Muskelafslappende behandlinger : Botulinumtoksin (for eksempel Azzalure, Botox, Xeomin)

B: Behandlinger med vævsfyldere (fillers) : Vævsfyldere som skaber fylde i ansigtet. Disse inddeles i tre grupper:

  • De nedbrydelige (for eksempel Restylane, Emervel, Juvederm)

  • De halv-nedbrydelige (for eksempel Sculptra, Radiesse)

  • De ikke-nedbrydelige (for eksempel Aquamid, Dermalive)

Hvor mange kosmetiske behandlinger med indsprøjtninger udføres i Danmark?

I Danmark har botulinumtoksin været anvendt til kosmetisk brug siden 2001, og hyaluronsyrefillers har været anvendt siden 1996. Der findes ingen statistik på området i Danmark, men det skønnes ud fra salgstal, at der i 2013 blev udført cirka 24.000 behandlinger med botulinumtoksin og fillers med en gennemsnitlig vækstrate på 3-4 procent per år.

Behandlinger med botulinumtoksin alene er øget med 14 procent (ref. Galderma). I USA blev der i 2013 udført 3.766.148 behandlinger med botulinumtoksin, og 1.872.172 behandlinger med hyalurosyrefillers.

Antallet af ikke-kirurgiske indgreb steg med 13 procent fra 2012 til 2013 (Ref: ASCSPS 2013 Statistics on CosmeticSurgery). Verdens største medicinalvareproducent inden for hudpræparater oplyser, at der siden 1996 har været foretaget mere end 20 millioner fillerbehandlinger med et af deres produkter på verdensplan. Det betyder, at der i alt er udført mange millioner behandlinger, når alle fillerprodukter medregnes.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Kravene til kosmetiske behandlinger fra forbrugerne er i tiltagende grad, at behandlingerne skal være effektive, ikke må kunne ses af andre, samt at de skal være bivirkningsfrie, holdbare og ikke for dyre. Der udføres mange flotte behandlinger, som glæder brugerne i dagligdagen. Det er unuanceret, når de, som har forbehold overfor kosmetiske behandlinger, kun ser de relativt få eksempler, hvor der er lavet alt for store læber og givet alt for meget botulinumtoksin.

Flere og flere får foretaget kosmetiskebehandlinger med indsprøjtninger, og det er ikke længere forbeholdt de kendte, eller en bestemt indkomstgruppe. Tendensen er nu, at det skal se så naturligt ud som muligt. Ingen ønsker at få oppustede, udtryksløse ansigter. De fleste har et ønske om at se naturligt smukke ud. Denne tendens har heldigvis medført, at de kosmetiske behandlinger er blevet meget mere individuelt nuancerede.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons