Hvad er vævsfyldere?
Vævsfyldere, som ofte også kaldes for 'fillers', er en gel, som indsprøjtes i små mængder i vævet for at skabe fylde. Man kan udjævne rynker og furer med fillers, og en let forøgelse af fylden i anisgtet, får ofte et ansigtet til at se lidt blidere og mildere ud. Fillers kan give en midlertidig, længerevarende eller permanent fylde afhængigt af, hvilket produkt der bliver anvendt.
Hvad bruger man vævsfyldere til?
Med alderen mister man fylde i ansigtet på grund af knogletab og fedttab . Det kan erstattes af vævsfyldere, som giver volumen.
En volumenforøgelse på kindbenene med vævsfyldere kan være med til at ændre proportionerne i ansigtet og give ansigtet et løft. Vævsfyldere kan sprøjtes ind i hulrummet under øjnene, hvorefter man ser mindre træt ud. Når læberne fyldes let, giver det et mere feminint udtryk.
Rynkerne og furer kan generelt udjævnes med vævsfyldere. Efter man har fået behandling med vævsfyldere, får man ofte et lidt rundere, blidere og mildere udtryk i ansigtet. Det er en kunstart at indsprøjte vævsfyldere, så det ser flot og naturligt ud. Det kræver grundig viden om ansigtets opbygning og funktionelle anatomi. Behandleren skal kunne se tredimensionelt og have grundig viden om de forskellige indsprøjtningsteknikker samt være rutineret i at foretage behandlingen.
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
Hvilke typer vævsfyldere findes der?
Vævsfyldere inddeles i tre grupper:
De nedbrydelige (for eksempel Restylane, Emervel, Juvederm)
De halv-nedbrydelige (for eksempel Sculptra, Radiesse)
De ikke-nedbrydelige (for eksempel Aquamid, Dermalive)
De nedbrydelige vævsfyldere
De nedbrydelige vævsfyldere indeholder næsten udelukkende hyaluronsyre, som giver en holdbarhed på 3 til 12 måneder, hvorefter de nedbrydes. Hyaluronsyre findes naturligt overalt i vores bindevæv og har en stor evne til at binde væske i huden og dermed give fylde. Vævsfyldere med hyaluronsyre er ved sammenligning med andre vævsfyldere, den bedste til indsprøjtning i læber og til fine overfladiske indsprøjtninger af rynker i huden. Vævsfyldere med hyaluronsyre er de mest anvendte vævsfyldere i verden til behandling i ansigtet. Der findes mange vævsfyldere med hyaluronsyre på markedet. I Danmark kræver vævsfyldere en CE godkendelse.
De halv-nedbrydelige vævsfyldere
De halvnedbrydelige vævsfyldere er vævsstimulerende stoffer, som skaber en reaktion i huden ved at indeholde både hyaluronsyre og et andet stof for eksempel PLLA (poly-L-Latic-Acid) eller CaHA (Calcium-Hydroxy-Apatit), der stimulerer huden til at danne bindevæv og dermed fylde.
PLLA og CaHA findes naturligt i kroppen men normalt ikke i underhud og hud. Ved indsprøjtning i hud og fedt bliver der skabt en irritation, som giver bindevævsdannelse og fylde med en holdbarhed fra 1 til 3 år. Effekten indtræder nogle måneder efter behandlingen, hvor huden lidt efter lidt får mere og mere fylde. Man skal oftest have indsprøjtninger ad flere omgange, inden det endelige resultat ses.
De ikke-nedbrydelige vævsfyldere
De ikke-nedbrydelige vævsfyldere indeholder syntetiske stoffer sammen med hyaluronsyre. Når de ikke-nedbrydelige vævsfyldere bliver sprøjtet ind i huden, opstår der en fremmedlegeme reaktion i hud og underhud, der hvor det sprøjtes ind. Det betyder, at der rundt om de syntetiske stoffer danner sig arvæv. Det er denne reaktion, som giver vedvarende fylde. Når hyaluronsyren er nedbrudt, er det arvævsdannelsen som fylder.
Denne arvævsdannelse kan man ikke altid styre, og derfor er der risiko for knudedannelse i de behandlede områder, fordi arvævsdannelsen kan blive for kraftig. Af samme årsag kan de ikke-nedbrydelige vævsfyldere ikke anvendes til læber, og de skal altid kun anvendes i de dybe lag i ansigtet.
Hvilke bivirkninger er der ved vævsfyldere?
Efter enhver indsprøjtning er der risiko for blå mærker. Der kan være let rødme samt ømhed i området i et par dage efter. Afhængig af indsprøjtningsteknikken, behandlerens erfaring og hudens opbyging kan der forekomme ujævnheder i anbringelsen af vævsfylderen. Dette svinder i takt med, at vævsfylderen optages i kroppen.
Forskellen mellem de nedbrydelige, de halv-nedbrydelige og de ikke-nedbrydelige vævsfyldere er indholdsstoffet, holdbarheden og risikoen for bivirkninger. Jo lettere nedbrydelige de er, jo mindre risiko er der for bivirkninger. Vævsfyldere med hyaluronsyre giver mindst risiko for vedvarende bivirkninger, de halv-nedbrydelige vævsfyldere har lidt større risiko for knudedannelse, og de ikke-nedbrydelige vævsfyldere har den største risiko for knudedannelse i det behandlede område.
Risikoen kendes ikke præcist, men den ligger formentlig på en ud af 500 for de ikke-nedbrydelige vævsfyldere, og er tæt ved 0 procent for de fuldt nedbrydelige vævsfyldere. Hvis man får indsprøjtet en type vævsfylder i et område, skal man helst holde sig til samme type vævsfylder ved gentagne behandlinger, da der er større risiko for bivirkninger, hvis man blander de forskellige typer af vævsfyldere i samme behandlingsområde.