Det var dråben!

Masser af kvinder opfatter det som pinligt og generende, at de ikke kan holde på vandet. Uanset om du hører til dem, der kommer til at tisse lidt i bukserne, når du leger tagfat med børnene, eller om du pludselig skal tisse og ikke når på toilettet, er der ingen grund til at leve med det. Du kan nemlig selv gøre meget.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Mange opfatter det som pinligt at komme til at tisse i bukserne, når man griner sammen med veninderne, eller når man hopper i trampolin med ungerne. Eller måske mærker man pludselig, at man skal tisse, men når ikke på toilettet.

Hvis man har oplevet pinlige situationer med vådt undertøj under samværet med andre mennesker kan angsten for, at det skal ske igen, betyde, at man laver om på sit liv og dermed får nedsat livskvalitet. Man vil for eksempel ikke ud med veninderne, har ikke lyst til at rejse, gå i byen eller frygter sex. I værste fald isolerer man sig. Ifølge Kontinensforeningen antages det, at omkring en halv million danskere lider af problemer med at holde på vandet – eller urin-inkontinens, som lidelsen også kaldes – hos kvinder er hyppigheden 15 procent og hos mænd 5 procent. Til trods for at lidelsen er så udbredt, er inkontinens ikke noget, man gerne snakker med andre om. Ikke at kunne styre hvornår man tisser, opfattes som noget, der hører barnealderen til og ikke det voksne liv.

To slags inkontinens

Hvis man effektivt skal gøre noget ved sine gener, er det vigtigt at finde ud af, hvilken type inkontinens, man lider af. Den mest almindelige form er stress-inkontinens , som halvdelen af alle kvinder med inkontinens lider af. Stress-inkontinens viser sig ved, at man lækker urin i forbindelse med fysisk aktivitet, som for eksempel når man hoster, nyser, griner, løfter eller løber.

Problemet er, at urinrørets lukkemuskel ikke kan lukke tilstrækkeligt af for det øgede tryk, der opstår inde i blæren, når de omkringliggende organer trykker på blæren i forbindelse med hop, løb og så videre. Man tisser små skvæt i modsætning til den stærke vandladningstrang, som kendetegner trang-inkontinens , der ses hos 20 procent af de inkontinente kvinder. Her trækker blæremusklen sig pludseligt sammen, og hele blæren tømmes ofte helt uden varsel. 30 procent lider af en blanding af de to nævnte former for inkontinens.

Selvhjælp

"Uanset om man lider af stress- eller trang-inkontinens, er det en god idé at starte med at se på sin livsstil. Drikker man for meget? Mange af de kvinder, der altid går rundt med en flaske vand eller cola, drikker måske 3-4 liter om dagen. Når så meget væske passerer gennem systemet, og man så hopper og danser med en blære, der er fyldt hele tiden, er det let at komme til at lække urin. Det kan her have stor virkning at skære ned på det daglige væskeindtag. Man behøver faktisk ikke drikke mere end en til halvanden liter væske om dagen", siger Gunnar Lose, der er professor, dr.med. og speciallæge i kvindesygdomme og fødsler på Glostrup Hospital.

Han mener også, at det kan hjælpe at holde op med at ryge, hvis man for eksempel lækker urin, hver gang man hoster, og hosten hænger sammen med rygningen. Herudover er det en god idé at slanke sig, hvis man er overvægtig, for som regel skal der kun et vægttab på fem til ti procent til for at opnå god effekt på inkontinensen. Ufrivillig vandladning hænger også sammen med hyppigheden af toiletbesøg.

"Nogle ser tv med benene oppe i sofaen og tisser kun i pauserne, så deres toiletbesøg bliver for sjældne. Det gælder om at forsøge at få sin blære tømt hver 3. time og give sig god tid. Lad være med at presse, når du tisser, for presset nedad belaster bækkenbunden, der skal være afslappet imens", siger Gunnar Lose, der også anbefaler, at man sørger for at få motion, og at man træner sine bækkenbundsmuskler for at kunne holde på urinen.

Er det trang- eller stress-inkontinens?

Stress-inkontinens: Man kan ikke nå på toilettet i tide.Man drypper ved fysisk aktivitet. Urinmængden er ofte lille, når man lækker.

Trang-inkontinens: Man får pludseligt behov for at tisse.Urinmængden er ofte stor, når man lækker.Man skal tisse mere end to gange i løbet af natten.

"For at få en effektiv bækkenbundstræning vil jeg anbefale, at man får kyndig vejledning for eksempel hos en fysioterapeut, for det kan være svært at mærke sine bækkenbundsmuskler og vide, om man gør det rigtigt. Lider man af stress-inkontinens kan særlige vaginaltamponer fra apoteket hjælpe, hvis man kun har problemer, når man for eksempel er ude at løbe. Tamponerne støtter urinrøret, når man bevæger sig, så man holder tæt imens."

"Man kan sammenligne ufrivillig vandladning med en vandhane, der drypper. Hvis vandhanen drypper, kan man reparere vandhanen, så den ikke drypper – ufrivillig vandladning kan ’repareres’ med bækkenbundsøvelser, medicin, operation, eller man kan sætte en vaginaltampon op i skeden, så man ikke drypper. At bruge bind svarer til at sætte en spand under vandhanen for at samle det op. Når man bruger bind for at suge urin op, er man mere udsat for lugtgener. At have lugtgener dør man ikke af, men de kan ødelægge livskvaliteten, og det er et stort problem for mange. Bind indebærer desuden en risiko for hudirritation og urinvejsinfektion. Alt for mange bruger bind, fordi de ikke får undersøgt årsagen og behandlet deres inkontinens", siger Gunnar Lose.

Annonce (læs videre nedenfor)

Medicin og operation

I de allerfleste tilfælde hjælper det at lægge sin livsstil om og lave bækkenbundsøvelser hver dag. I de få tilfælde, hvor ingen af delene hjælper, kan man enten prøve medicinsk behandling, som desværre har bivirkninger, eller hormoner i form af stikpiller, der først og fremmest hjælper ved trang-inkontinens, oplyser Gunnar Lose. Et andet alternativ er operation. Cirka 1500 kvinder bliver årligt opereret.

"Ved stress-inkontinens kan man lægge en lille kunststofslynge ind under urinrøret, der støtter det. For 85-90 procent hjælper det dem til at være tætte i en periode – efter fem år har langt de fleste stadig god effekt af den. Selve operationen foretages ambulant og tager cirka 20 minutter. Kunststofslyngen kan have den bivirkning, at den kan blive for stram, så det er svært at tisse. I de tilfælde er det nødvendigt at få den trukket, så den bliver slappere, eller måske skære den over."

"Man kan i stedet vælge at sprøjte fyldstof ind i urinrøret. Det foregår også ambulant og tager 10 minutter, til gengæld er det ikke så effektivt som en slynge. Fyldstoffet giver stort set ingen komplikationer", siger Gunnar Lose.

Gode råd:
Tænk på, om der er noget, du kan ændre i din livsstil – drikker du for meget væske i løbet af dagen, trænger du til at slanke dig, vil det hjælpe at holde op med at ryge...?
Lav en vandladningsdagbog, hvor du skriver, hvor hyppigt du går på toilettet, hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser. Mål din urin (skal ligge på 1½-2 liter i døgnet). Det gør det lettere at se, om du drikker for meget, eller om dit problem er, at du går for sjældent på toilettet.
Gå til din praktiserende læge – lægerne har guidelines for, hvordan de skal gå frem.
Få kyndig vejledning i bækkenbundsøvelser, for eksempel hos en fysioterapeut.
Findes der forskellige grader af inkontinens?
Ja. Hvis man lækker urin en gang om ugen eller oftere, er op mod 90 procent generet af det. En nyere undersøgelse viser, at 35 procent af de europæiske kvinder har oplevet mindst én episode, hvor de har lækket urin ufrivilligt inden for den seneste måned. Da de blev spurgt, hvad det betød for dem, svarede halvdelen, at det intet betød eller kun i lettere grad generede dem. 26 procent svarede, at de havde moderate gener, og cirka 20 procent at de var svært generet af det. Man regner med, at kun cirka en fjerdedel af kvinder med inkontinens søger læge.
Kilde: Hunskar S, Lose G, Sykes D, Voss S. “The prevalence of urinary incontinence in women in four European countries”. BMJ Int 2004;93:324-30 og Papanicolaou S et al “Assessment of bothersomeness and impact on quality of life of urinary incontinence ---“BJU Int 2005;96: 831-8.
Hvem er særligt ramt?
Fødsler øger risikoen for stress-inkontinens. Under fødslen opstår rifter og ødelæggelse af muskulatur omkring blære og urinrør. Det betyder, at bækkenbundens støttefunktion omkring blæren svækkes, så urinrørets lukkemekanisme også svækkes med den følge, at man bliver inkontinent. Men også i de sidste tre måneder før fødslen, oplever over 50 procent inkontinens. De færreste gravide er generet af det, ikke kun fordi deres tanker er helt andre steder, men også fordi de har hørt, at det hører den periode til. Nogle er plaget af inkontinens i overgangsalderen. Inkontinens optræder hyppigere, jo ældre man er, fordi bækkenbunden svækkes med alderen.
Øvelse:
Stik to fingre op i skeden for at sikre dig, at du bruger de rigtige muskler. Klem om dem, mens du tæller langsomt til 10 og slapper af. Gentag øvelsen flere gange med pauser imellem. Når du har lært at mærke, at du bruger de rigtige muskler, kan du lave knibeøvelsen uden at stikke dine fingre op i skeden. Det er vigtigt at lave øvelsen flere gange hver dag. Manglende tid er ingen undskyldning, for du kan udføre øvelsen alle vegne – uanset om du sidder i din bil på vej til job, eller om du står i kø i Netto. Ingen kan se, at du øver dig! Øvelsen styrker de muskler, der omgiver skeden, urinrøret og endetarmen og kan blandt andet forebygge nedsynkning af livmoderen. Som ekstra bonus får du øget seksuel nydelse under samleje, når din bækkenbund er mere veltrænet.
Mere information?
Kontinensforeningens hjemmeside kan du få informationer og se film om udredning, diagnoser og behandling af urin- og afføringsinkontinens hos mænd, kvinder og børn.
Læs mere:
Marianne Ottesen: Værd at vide om inkontinens, Nyt Nordisk Forlag.
Toozs-Hobson PM, Cardozo LD: Kort og klart om inkontinens hos kvinder, Nyt Nordisk Forlag.
Lotte Rye Arndal: Den hele kvinde – en guide til stærkere bækkenbund og større seksuelt udbytte, People's Press.

Læs mere om KVINDER OG SYGDOMME

Sidst opdateret: 10.09.2007