Annonce

Gode råd mod undervægt

Undervægt kan være ligeså plagsom som overvægt

Der er mange mennesker, der kæmper med det modsatte problem af overvægten. De er for tynde og kan ikke tage på. Det er især svært, hvis man er ramt af kronisk sygdom, som ofte både tager appetitten og øger forbrændingen. Men også raske personer har problemet. Det er et faktum, at ligeså hård en kamp overvægtige mennesker kæmper for at holde vægten nede, ligeså indædt er der en gruppe raske, tynde personer, der prøver at tage på og få vægten til at stabilisere sig fire til fem kilo højere.

Annonce (læs videre nedenfor)

En typisk historie fra en undervægtig

"Jeg er en kvinde på 32 år, som er træt af at høre om slankekure, fordi jeg har problemer med at tage på. Jeg er ikke-ryger, motionerer ikke, og jeg har prøvet at drikke piskefløde og porter. Jeg bruger også sukker i alt, og jeg elsker slik. Min vægt er efter to fødsler nu konstant på 51 kilo, hvilket er mindst 5 kilo for lidt til mine 172 centimeter. Min mor havde samme problem. Kan man få noget medicin, der får vægten til at stige? Har du nogle kostråd?"

Annonce (læs videre nedenfor)

Slanke personer lever længere end buttede

Det er korrekt, at for denne kvinde er vægten for lav i forhold til højden. BMI hos kvinden er 17,2 kilo/m2. Man må starte med at trøste sig med, at ifølge statistikken er slanke, ikke-rygende personer, som fra naturens side er slanke, begunstiget med en lang levetid. Derimod ved vi ikke ret meget om, hvorfor nogle personer trods deres utallige bestræbelser på at tage på forbliver tynde.

Annonce (læs videre nedenfor)

Årsager til naturlig undervægt

Hos de fleste skyldes undervægt tobaksrygning, som hæmmer appetitten og øger forbrændingen. Men fænomenet findes også hos ikke-rygere. Nogle lider af en nervøs spiseforstyrrelse , som måske ikke er erkendt. Undersøgelser tyder dog på, at mange undervægtige personer ikke lider af spiseforstyrrelser, men alligevel har svært ved at tage på. Slanke personer har tendens til at være mere fysisk aktive og at spise en kost med et lavere fedtindhold end de, der er kraftigere. Der er også visse holdepunkter for, at de er udstyret med nogle arveanlæg, som er medansvarlige for, at de er så tynde.

Kostråd til den undervægtige

Hvis kostvanerne er relativt fedtfattige, kan man med garanti tage på, hvis man skærer ned på de mættende, komplekse kulhydrater (kartofler, brød, grøntsager, ris og pasta) og spise lidt tørret frugt og flere fede fødevarer. Da man nødigt skulle øge åreforkalkningen og risikoen for blodpropper, bør man især spise mere enkeltumættet fedt. Man kan derfor bruge mere rapsolie, olivenolie, solsikkeolie og margarine i madlavningen, spise flere avocadoer, peanuts, nødder, mandler og flere fede fisk (makrel, laks, sardiner og sild). Man kan eventuelt supplere med et dagligt tilskud af fiskeolie. At man indtager mere monoumættet fedt og fiskeolier vil ikke øge risikoen for hjertekarsygdom og diabetes. Man kan supplere med god mørk kvalitetschokolade og et par glas vin. Hvis disse kostråd ikke er tilstrækkelige, kan man få foretaget en kostanalyse hos en klinisk diætist og få udarbejdet en personlig kostplan. Der findes ikke medicin, der kan afhjælpe problemet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mindre fysisk aktivitet

Raske, ikke-rygende personer, som har svært ved at tage på, er ofte mere fysisk aktive mennesker. De kan ikke sidde stille og har en naturlig, muligvis arvelig, trang til at bevæge sig hele tiden. Det koster kalorier og er et godt værn mod overvægt, men tilbøjeligheden kan også gøre, at man er tynd og ikke kan tage på. Det er derfor en god ide at skære ned på motionsmønsteret, hvis den ovenfor beskrevne kostændring ikke er tilstrækkelig.

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 27.02.2003

Annonce