Mayas kamp mod åreknuderne

Efter 23 år med en stor åreknude i højre ben plagede den Maya så meget, at hun fik den opereret væk. Men Maya har stadig problemer med åreknuder. Hun forsøger at holde dem i skak ved at dyrke motion og undgå overbelastning.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Som 28årig fik Maya Fridan sin første åreknude på højre underben. Maya mener selv, at overbelastning er en del af forklaringen. Hun har altid elsket at være fysisk aktiv og fik åreknuden på et tidspunkt, hvor hun næsten dagligt gik til jazzballet, aerobic og fitness og desuden spillede squash. Men selvom åreknuden var stor og øm, ville hun ikke have den opereret væk.

- Jeg valgte ikke at gøre noget ved den, fordi jeg var bange for, at en operation ville blive mislykket, og mine ben ville blive grimme bagefter. Jeg kendte nemlig flere kvinder dengang, som havde fået mislykkede operationer. Det skræmte mig. Så selvom min åreknude generede mig, gik jeg med den i 22 år uden at få gjort noget ved den. I stedet krydsede jeg fingre for, at den ikke blev værre. Jeg fortsatte med at dyrke motion – dog i mindre skala – for at holde god gang i blodcirkulationen , fortæller Maya.

Beslutningen om operation

For to år siden blev åreknuden meget værre, efter at Maya over en periode på to måneder havde brugt næsten 12 timer dagligt på at fraflytte et stort hus og gøre en ny lejlighed i stand. Åreknuden blev større og vandrede op bag knæet, hvor flere blå sprængninger viste sig også bag knæet. Samtidig opstod mange små karsprængninger foran på benet, både op over låret og helt ned omkring anklerne.

- Jeg kunne mærke åreknuden helt ned i foden. Det føltes helt forkert, og som om hele benet konstant var overspændt, selvom det ikke gjorde decideret ondt. Mit ben blev mere og mere rødblåt, og jeg blev bange, fortæller Maya, der selv mener, at hun har arvet tendensen til åreknuder fra sin familie. Hun har nemlig en mor og to mostre, der er meget plagede af åreknuder. Også Mayas mormor havde åreknuder, og på hende hjalp en operation ikke, så det har også været med til at skræmme Maya fra selv at blive opereret.

- Min holdning til operation har dog forandret sig med tiden. Det er 45 år siden, min mormor blev opereret for sine åreknuder, og de andre historier, jeg har ladet mig skræmme af, ligger 20 år tilbage i tiden. Meget er sket inden for lægeverden på den tid. Så for et lille år siden besluttede jeg mig som 50-årig for en operation, fordi min angst for at få en mislykket operation efterhånden var blevet mindre end min frygt for at ende med et helt blåt ben, som jeg ikke kan gå på. Jeg følte ikke længere, at jeg havde noget valg, siger Maya.

Annonce (læs videre nedenfor)

Operationen

Maya gik til sin læge, der gav hende en henvisning til en speciallæge i åreknudesygdomme. Før den ambulante operation fik Maya en fire sider lang folder med information om åreknuder, om selve operationen, og om hvordan hun skulle forholde sig bagefter. Under lokalbedøvelse fik hun fjernet åreknuden.

- Da lægen skulle operere mig, sagde han, at jeg skulle være kommet fem år før, for så kunne jeg have undgået, at åreknuden blev så stor og generende. Så det kan jeg godt ærgre mig over i dag, for det var sikkert ikke blevet så slemt, hvis jeg var kommet til lægen før, fortæller Maya.

Efter operationen

Maya skulle forholde sig i ro en uge efter operationen. I den følgende måned skulle hun gå med kompressionsstrømper. Maya fik at vide, at hun herefter ville kunne leve helt normalt uden gener, men det har ikke været tilfældet. Selvom Mayas generende åreknude blev fjernet ved operationen, har hun nu andre åreknuder, der skaber problemer – og kun i højre ben. I venstre har hun ingen åreknuder.

Efter operationen skal blodet finde andre veje, og nu mærker Maya et pres på forsiden af benet, hvor hun også har fået en mørkeblå plet. Hun mærker også en trykken inde i knæet, hvor en dårligt fungerende åreklap blev lukket under operationen. Hun bliver tung i benet, når hun har benene længe i samme stilling eller bevæger dem ensidigt i lang tid ad gangen. Så Maya kan for eksempel ikke holde ud at sidde mere ned, når hun er færdig med klienter i sit arbejde som personlig rådgiver og har siddet ned 4-5 timer i træk. Andre gange holder hun weekendkurser og står op i 8-10 timer ad gangen. Det mærker Maya også i benene bagefter.

Skal variere stillinger og bevægelser

- Jeg skal hele tiden være opmærksom på mine ben. Jeg forsøger at variere mine bevægelser og stillinger så meget som muligt for ikke at overbelaste mine ben. Efter undervisning må jeg for eksempel hjem og ligge på sofaen med benene oppe. Jeg forsøger også at sætte mig ned, så ofte jeg kan, når jeg underviser. Sidder jeg længe ned ad gangen ved mit skrivebord, er det især mit knæ, der bliver ømt, så jeg har tænkt mig at anskaffe mig en vipbar fodskammel, så jeg kan bevæge mine ben, mens jeg sidder, fortæller Maya.

I mange år har Maya lavet yogastræk og venepumpeøvelser om aftenen for at styrke blodomløbet i benene. Men at hendes fødder hæver, når det er varmt i vejret, er hun af gode grunde ikke selv herre over.

- Jeg kan ikke passe mine sko, når mine fødder bliver varme og hævede. Er det varmt i vejret, eller jeg er på ferie sydpå, føles presset i benene værre. Så hjælper det at stikke dem i et karbad med iskoldt vand, fortæller Maya. Hun går aldrig i tøj, hvor man kan se hendes underben, fordi hun synes, de mange karsprængninger er grimme. Hun vil kun gå i nederdel, hvis hun kan skjule dem med nylonstrømper.

I dag går Maya til zumba og pilates. Hun er også begyndt at svømme, fordi hun mener, at det er mere nænsomt for hendes ben. Derfor blev hun også forskrækket, da hun oplevede at mærke et kraftigt pres i sit ben for nylig, da hun havde svømmet to gange om ugen i en periode og sprællede med benene i vandet. Men det får hende ikke til at lade være med at træne.

- Jeg vil ikke droppe min sport, selvom det belaster mine ben. Jeg tror på, at motion 3-4 timer om ugen er vigtigt af hensyn til blodomløbet. Men det gælder om at finde en god balance, så jeg ikke overbelaster mit ben. Jeg har derfor tænkt mig at stoppe med zumba, der er den træningsform, der belaster mine ben mest, siger hun.

At det nu igen står slemt til med åreknuder, har gjort Maya desperat.

- Jeg overvejer at få lavet endnu en operation i kombination med laserbehandling for at få fjernet de skæmmende karsprængninger. Måske vil jeg også prøve at få benet behandlet med en metode, hvor man bruger kemisk stof til at lukke venerne på indersiden af låret og underbenet. Men den kosmetiske behandling, som laserbehandling jo er, skal jeg selv betale for. Det dækkes ikke af det offentlige, så det bliver nok en udgift på mindst 10.000 kr., fordi jeg har så mange karsprængninger. Det er først nu, jeg føler mig parat til, at nogen piller ved mit ben igen, for jeg har været meget øm efter operationen, siger Maya.

Fakta

Fakta om åreknuder

  • Åreknuder er synlige, forlængede og snoede blodårer (vener), som oftest sidder på indersiden af låret og på underbenet lige under huden. De er cirka 3-4 millimeter i diameter.

  • De forandrede blodårer kaldes for primære åreknuder, hvis de er en sygdom i sig selv.

  • Sekundære åreknuder er et symptom efter en blodprop i det dybe venesystem eller efter sjældne medfødte venesygdomme enten pga. manglende udvikling af klapper eller manglende dybe vener.

  • Primære åreknuder er mindst 50 gange hyppigere end sekundære åreknuder.

  • 15-30 procent af den voksne befolkning har primære åreknuder, heraf flere kvinder end mænd.

    Kilde: Netdoktor.dk

Fakta

Mayas råd til dig med åreknuder:

  • Har du en stor åreknude, så gå til lægen. Få gjort noget ved det, for hvis du venter for længe, bliver det bare værre. Du kan selv mærke, når det er på tide.

  • Sørg for at få motion og lav venepumpeøvelser, dog uden at overanstrenge dig. Find din egen balance. Tænk over hvordan du belaster dine ben, stå for eksempel ikke op i for mange timer ad gangen. Varier dine arbejdsstillinger. Sid, stå eller gå ikke for længe ad gangen. Gør for eksempel ikke rent 8 timer i stræk uden pauser. Lyt til dine ben og sid højt med dem, når du har behov for at hvile dem. Måske kan du placere en vipbar fodskammel under dit skrivebord. Anskaf dig et hæve-sænke skrivebord, så du kan skifte mellem at sidde og stå.

Læs mere om åreknuder

Sidst opdateret: 01.06.2012