Knoglemarven

Hvad er knoglemarv?

Knoglemarven finder man inde i knoglerne i det såkaldte spongiøse væv, som nærmest ligner en meget finmasket koral eller svamp (spongiosa = svampelignende). Dette væv bliver holdt stift af et netværk af meget små knogle-'bjælker'. I hulrummet mellem bjælkerne ligger selve knoglemarven, hvor dannelsen af blodceller foregår.

Der findes to typer af knoglemarv.

Et kig ind i det indre af en knogle, hvor man kan se det finmaskede, spongiøse væv, der kan minde om en koral. (Billedet er venligst udlånt af overlæge Preben Johansen, Patologisk Institut i Aalborg)

Hvilke typer knoglemarv findes der?

Mennesket har følgende to typer knoglemarv:

  • Den røde knoglemarv består af bloddannende (hæmatopoetisk) væv, som producerer blodlegemer

  • Den gule knoglemarv består overvejende af fedt og har altså ikke den samme bloddannende kapacitet som den røde knoglemarv.

Hos børn indeholder alle knogler rød knoglemarv, men senere bliver områder af den røde knoglemarv omdannet til gul knoglemarv.

Hos voksne optræder den røde knoglemarv i det centrale skelet, det vil sige i kraniet, ryghvirvler, brystbenet, bækkenet og de øverste dele af overarms- og lårbensknoglerne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad producerer knoglemarven?

Det bloddannende væv i knoglemarven producerer røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Knoglemarvens produktion af blodlegemer er enorm med dannelse af mange milliarder blodlegemer i døgnet. Den største del af knoglemarvens celler indgår i produktionen af hvide blodlegemer, hvilket skyldes, at mange af de hvide blodlegemer har en kort levetid på timer til dage. I modsætning er levetiden for de røde blodlegemer på 120 dage. I forbindelse med infektioner eller blodtab kan knoglemarven mangedoble sin produktion af henholdsvis røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer (erytrocytter) er skiveformede legemer med en diameter på 0,007 millimeter. De indeholder overvejende hæmoglobin og har som funktion at transportere ilt fra lungerne til kroppens væv.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer (leukocytter) er et vigtigt element i kroppens immunforsvar og kan opdeles i tre hovedgrupper, nemlig granulocytter, lymfocytter og monocytter.

Granulocytter Granulocytterne er store celler på op til 0,015 millimeter. Deres kerne består af mindre lapper, hvilket gør dem let genkendelige i mikroskop. Granulocytternes væsentligste funktion er optagelse og destruktion af bakterier.

Lymfocytter Lymfocytterne kan yderligere opdeles i to hovedgrupper, nemlig de antistofproducerende B-lymfocytter og T-lymfocytter, der har en række vigtige funktioner i immunforsvaret.

Monocytter Monocytterne har en skraldemandsfunktion, hvor bakterier, cellerester og andet affald optages og destrueres. Mange af monocytterne forlader blodbanen for at optræde i vævet som makrofager, hvor de har samme funktion.

Blodplader

Blodpladerne (trombocytter) er med en størrelse på 0,003 millimeter de mindste formede elementer i blodet. Ved skade på blodkar bliver blodpladerne aktiveret af det beskadigede væv og i samspil med koagulationssystemet klumper de sammen for at lukke defekten og begrænse blødningen.

Knoglemarven og sygdomme

Myelomatose

Myelomatose (knoglemarvskræft) er en kræftsygdom i knoglemarven, hvor knoglemarven i varierende grad er infiltreret af ondartede plasmaceller (myelomceller), som er en særlig type hvide blodceller. Det kan påvirke knoglemarvens produktion af blodlegemer, og især produktionen af de røde blodlegemer bliver ramt. Derfor er blodmangel et hyppigt symptom ved myelomatose og indgår som et af de symptomer, der er med til at stille diagnosen.

Leukæmi

Leukæmi, eller blodkræft, er en samlebetegnelse for en gruppe af kræftsygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven. Leukæmi findes både i akutte og kroniske udgaver. Ved akut leukæmi er der for mange umodne celler i blodet og knoglemarven. Det gør, at bloddannelsen ikke fungerer normalt så der opstår symptomer på blodmangel, infektionstendens og blødningstendens. Ved kronisk leukæmi dannes der for mange og syge hvide blodlegemer, der fra knoglemarven trænger over i blodbanen. Både for akut og kronisk leukæmi er der hovedformer, som udgår fra enten det ”myeloide” system eller fra lymfocytsystemet, og som arter sig meget forskelligt med hensyn til kliniske symptomer og behandling.

Ved mistanke om sygdomme i blodet eller knoglemarven kan det være relevant at foretage en knoglemarvsundersøgelse.

Sidst opdateret: 07.05.2019