Annonce

Knoglemarven

Hvad er knoglemarv?

Knoglemarven finder man i det såkaldte spongiøse væv i det indre af knoglerne, hvor den ligger i hulrummene mellem det, man kalder for knoglevævets trabekler. Det spongiøse væv ligner nærmest en meget finmasket koral, hvor selve koralens trådmønster, er det, man kalder for trabekler. Trabeklerne er hårde og sikrer knoglen maksimal styrke over for belastninger.

Et kig ind i det indre af en knogle, hvor man kan se det finmaskede, spongiøse væv, der kan minde om en koral. (Billedet er venligst udlånt af overlæge Preben Johansen, Patologisk Institut i Aalborg)

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke typer knoglemarv findes der?

Mennesket har følgene to typer knoglemarv:

  • Den røde knoglemarv består af bloddannende (hæmatopoetisk) væv, som producerer blodlegemer

  • Den gule knoglemarv består overvejende af fedt og har altså ikke den samme bloddannende kapacitet som den røde knoglemarv.

Hos børn indeholder alle knogler rød knoglemarv, men senere bliver områder af den røde knoglemarv omdannet til gul knoglemarv.

Hos voksne optræder den røde knoglemarv i det centrale skelet, det vil sige i kraniet, ryghvirvler, brystbenet, bækkenet og de øverste dele af overarms- og lårbensknoglerne. I tilfælde af stort kronisk blodtab kan dele af den gule knoglemarv igen erstattes af aktiv rød knoglemarv. Det sker for eksempel ved langvarig blødning fra mave- tarmkanalen og ved de sygdomme, hvor levetiden af de røde blodlegemer er nedsat (hæmolyse). I de tilfælde kan knoglemarven mangedoble sin produktion af røde blodlegemer. Hos mennesket udgør knoglemarven omkring fire procent af kroppens vægt,

Hvilken funktion har det bloddannende væv?

Det bloddannende væv udgør et hierarki af celler, der fra de umodne stamceller deler sig og opmodnes til færdige blodlegemer, der frigives til blodet:

Multipotente stamceller

Den mest udifferentierende celle i hierarkiet er den multipotente bloddannende stamcelle, der kan give oprindelse til alle typer af blodlegemer og samtidig har evnen til at gendanne sig selv.

Uni- og pluripotente stamceller

Næste niveau i hierarkiet er progenitorcellerne, de såkaldte uni- og pluripotente stamceller, der er fastsat til at danne bestemte typer af blodlegemer for eksempel. røde blodlegemer. Cellerne gennemløber en række celledelinger og modningssstadier i knoglemarven, inden de bliver frigivet til blodet som modne blodlegemer. En del af modningen af lymfocytterne foregår i lymfeknuderne.

Styringen af det bloddannende væv sker i en vekselvirkning mellem den røde knoglemarv og stromaet, der beklæder hulrummene i marven. Stromaet består af forskellige typer af støtteceller blandet andet knogleceller, bindevævsceller og fedtceller.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad producerer knoglemarven?

Knoglemarvens produktion af blodlegemer er enorm med dannelse af mange milliarder blodlegemer i døgnet. Den største del af knoglemarvens celler indgår i produktionen af hvide blodlegemer, hvilket skyldes, at mange af de hvide blodlegemer har en kort levetid på timer til dage. I modsætning er levetiden for de røde blodlegemer på 120 dage. I forbindelse med blodtab eller infektioner kan knoglemarven mangedoble sin produktion af henholdsvis røde blodlegemer eller hvide blodlegemer.

Det bloddannende væv i knoglemarven producerer røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer (erytrocytter) er skiveformede legemer med en diameter på 0,007 milimeter. De indeholder overvejende hæmoglobin og har som funktion at transportere ilt fra lungerne til kroppens væv.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer (leukocytter) er et vigtigt element i kroppens immunforsvar og kan opdeles i tre hovedgrupper, nemlig granulocytter, lymfocytter og monocytter

Granulocytter

Granulocytterne er store celler på op til 0,015 milimeter. Deres kerne består af mindre lapper, hvilket gør dem let genkendelige i mikroskop. Granulocytternes væsentligste funktion er optagelse og destruktion af bakterier.

Lymfocytter

Lymfocytterne kan yderligere opdeles i to hovedgrupper, nemlig de antistofproducerende B-lymfocytter og T-lymfocytter, der har en række vigtige funktioner i immunforsvaret.

Monocytter

Monocytterne har en skraldemandsfunktion, hvor bakterier, cellerester og andet affald optages og destrueres. Mange af monocytterne forlader blodbanen for at optræde i vævet som makrofager, hvor de har samme funktion.

Blodplader

Blodpladerne (trombocytter) er med en størrelse på 0,003 milimeter de mindste formede elementer i blodet. Ved skade på blodkar bliver blodpladerne aktiveret af det beskadigede væv og i samspil med koagulationssystemet klumper de sammen for at lukke defekten og begrænse blødningen.

Hvad sker der med knoglemarven/blodcellerne ved myelomatose?

Ved myelomatose er knoglemarven i varierende grad infiltreret af ondartede plasmaceller (myelomceller). Det kan påvirke knoglemarvens produktion af blodlegemer, og især produktionen af de røde blodlegemer bliver ramt. Derfor er blodmangel et hyppigt symptom ved myelomatose og indgår som et af de symptomer, der er med til at stille diagnosen.

I nogle tilfælde skyldes den nedsatte produktion af blod en massiv infiltration af myelomceller, der medfører en egentlig fortrængning af den raske knoglemarv. I andre tilfælde kan myelomcellerne udskille signalstoffer (cytokiner), der skaber et ugunstigt knoglemarvsmiljø, som nedsætter produktionen. I de tilfælde ser man ofte blodmangel af den type, der kan optræde i forbindelse med kroniske sygdomme - for eksempel gigtsygdomme og kroniske infektioner.

Myelomatose patienter med nyrepåvirkning kan udvikle blodmangel på grund af nedsat produktion af hormonet erytropoitin (EPO), der bliver dannet i nyrerne og stimulerer knoglemarvens produktion af røde blodlegemer. Hvis produktionen af hvide blodlegemer og blodplader bliver ramt, medfører det en tendens til infektioner og blødninger.

En anden skadelig virkning af myelomatose er generelt nedsat produktionen af antistoffer (immunparese), der medfører, at man bliver mere modtagelig over for infektioner, for eksempel pneumokokker, der ofte giver lungebetændelser .

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad sker der med knoglemarven/cellerne ved behandling mod myelomatose?

Målet med enten kemoterapi eller strålebehandling er på lang sigt at genskabe en normal knoglemarvsfunktion. Behandling af myelomatose med kemoterapi rammer også kroppens raske celler, hvor knoglemarven er specielt følsom på grund af den meget store produktion af celler og blodlegemer. Knoglemarven vil derfor i en del tilfælde være den begrænsende faktor, når der skal vælges behandling og undertiden er det nødvendigt at nedsætte kemo-dosis. I nogle tilfælde vil behandlingen resultere i en forbigående forværring af allerede bestående blodmangel eller øge risikoen for blødning og infektioner.

Ved højdosisbehandling med stamcellestøtte vil man få en meget kraftig kemoterapi, der som bivirkning lammer knoglemarvens funktion permanent eller i en meget lang periode. Denne bivirkning kan man dog forhindre ved infusion af tidligere ”høstede” og nedfrosne stamceller, når kemoterapien er ude af kroppen efter få dage.

Stamcellerne vil gendanne knoglemarven, og det er således muligt at give en kraftigere behandling end under normale omstændigheder. Strålebehandling, der involverer knoglemarven, kan i lighed med kemoterapi påvirke knoglemarvens funktion.

Sidst opdateret: 27.05.2011

Annonce