Ondt i ryggen - forskellige forløb

Hvad er det typiske forløb ved ondt i ryggen?

Der findes ikke noget typisk forløb for smerte i ryggen. Rygsmerter kan være mere eller mindre udpræget og have mange forskellige årsager, og smerteoplevelsen kan variere meget fra person til person. Derfor kan man ikke give et klart overblik over, hvordan et forløb vil blive.

Forløbsbeskrivelsen nedenfor bør derfor læses som en meget overordnet guide til, hvad man kan gøre, og hvad man kan forvente, når der opstår smerte i ryggen.

1: Hvor henvender man sig med smerter i ryggen?

Praktiserende læge og fysioterapeut

Cirka 25 procent af dem, der oplever rygsmerter, kontakter den praktiserende læge og halvdelen af dem, der gør det, bliver henvist til fysioterapeut.

Kiropraktor

Cirka 12 procent søger kiropraktor, og nogle af dem også egen læge.

Opsøger ikke behandler

De fleste episoder med nyopståede rygsmerter klinger af af sig selv i løbet af dage eller uger, og mange opsøger ikke en behandler. De bruger eventuelt håndkøbsmedicin, motionerer eller andet.

Dem, der opsøger deres praktiserende læge eller kiropraktor, har typisk kraftigere og/eller langvarige smerter, end dem der ingen opsøger. Af disse personer vil cirka 75 procent stadig eller igen have rygsmerter på et eller andet niveau efter et år, men kun cirka 10 procent går fortsat til lægen .

For nogle er forklaringen på, at de ikke længere besøger deres egen læge, at de bliver behandlet andre steder, mens andre undlader det -måske på grund af en intuitiv fornemmelse af, at rygsmerteforløb bølger op og ned, uden den store påvirkning af, om man bliver behandlet eller ej. Denne sidste fornemmelse er i god overensstemmelse med, hvad flere studier viser.

2. Diagnose og udredning

De fleste får en grundig vurdering hos en læge eller en kiropraktor. Røntgen- eller MR-undersøgelse er i almindelighed mindre nødvendig end mange med rygsmerter tror. Naturligvis skal alle diagnoser overvejes, men kun én procent af dem en praktiserende læge/kiropraktor ser, viser sig at have en anden diagnose, som man ikke lige havde påtænkt. Overset cancer er meget sjældent.

3. Behandling af smerter i ryggen (ikke-hospitalskrævende behandling)

Der er egentlig ikke ret meget, der påvirker et forløb med smerter i ryggen andet end naturens spontane ændringer. Men en række undersøgelser har dog vist nogen effekt af forskellige behandlinger ved smerter i ryggen. Nedenfor er opridset de ting, man ved, kan påvirke et rygsmerte-forløb:

Fysisk belastning/ aflastning

Tidligere var man yderst opmærksom på, at en smertende ryg skal aflastes fysisk. Denne holdning er et sort kapitel i rygforskningens historie, og har bevirket, at ofte skadeligt ryg-baseret sygefravær er steget enormt, og at hverdagen er blevet unødigt fysisk passivt for mange. Ryggen er stærk, og har godt af at blive brugt.

Mindsket fokusering på rygsmerter (psykologiske faktorer)

Det, der har vist sig mest væsentligt mod smerter i ryggen, er at have en tillidsfuld holdning til, at ryggen er stærk. Smerteepisoder kan opstå lidt hyppigere grundet belastninger, men forstår man, at de ikke beskadiger ryggens væv, bliver smerteepisoder mindre generende.

Netop fordi man ved denne opfattelse fokuserer mindre på irriterende rygsmerter, vil man ofte være i stand til for eksempel at passe sit arbejde.

Det er forståelsen af disse elementer, der er basis for såkaldt 'kognitiv behandling.’

Fysisk træning

Det er desuden påvist, at fysisk træning kan give en vis positiv effekt i en del tilfælde og dermed et bedre rygforløb. Dette harmonerer fint med, at ryggen både tåler belastninger, og indtil en vis (høj) grænse ligefrem har godt af det. Men hører man til de (mange) der ikke får taget sig sammen til jævnlig træning, skal man ikke få dårlig samvittighed, idet effekten af træning er til stede, men mindre end mange tror.

Varmebehandling og lignende lindrer ofte kortvarigt, men kan foregå med en varmepude i eget hjem uden at behandlersystemet behøver at involveres.

Anden behandling (smertestillende, kiropraktor og akupunktur)

En række andre behandlinger har også nogen effekt ved smerter i ryggen, såsom smertestillende håndkøbsmedicin ved de fleste smertetyper.

Manipulation (som især kiropraktorer er kendt for) kan have effekt særligt ved akut opstået smerte i ryg eller nakke, men mere beskedent ved længerevarende smerteforløb. Der er påvist nogen effekt af både kognitiv behandling og akupunktur.

Ikke desto mindre benytter en hel del sig af en række andre behandlinger, selvom der ikke er dokumentation: Dette betyder, at den spontane bedring, som de fleste med akutte eller genopblussede smerteepisoder får, ville være kommet alligevel – uanset sådanne behandlinger.

Meget taler desuden for, at rygsmerter kan være ét aspekt af et generelt dårligere helbred end gennemsnittet – eller i hvert fald af sin egen opfattelse af det.

4. Behandling på hospital i forbindelse med smerter i ryggen

De færreste med rygsmerter bliver indlagt, med mindre de skal opereres, eller hvis smerterne gør, at de ikke kan klare sig i hjemmet. Selv med diskusprolaps bliver forløbet ikke bedre af, at man bliver indlagt. Udredning af specielle mistænkte årsager til smerterne – eksempelvis kræft – kan også give anledning til indlæggelse. De fleste rygforløb på et hospital foregår dog på et hospitalsambulatorium på en reumatologisk afdeling.

MR-skanning

Det er typisk i forbindelse med MR-skanning, man kommer i kontakt med sygehusvæsenet, når man får ondt i ryggen. Men en MR-skanning giver betydeligt mindre forklaring på smerterne, end de fleste tror. I de tilfælde, hvor man mistænker en alvorlig årsag til smerterne (speciel betændelse, kræft m.m.) kan det give anledning til indlæggelse, selv om disse diagnoser er meget sjældne hos dem, der får rygsmerter.

Operation for diskusprolaps

I betragtning af, hvor mange der har rygsmerter, foretager man sjældent en operation for det. Sker det alligevel, er den hyppigste årsag en diskusprolaps. Som regel opererer man først, hvis man har meget ondt efter halvanden måned, eller hvis iskiassmerterne ikke er mindsket efter tre til fire måneder. Andre kriterier for en operation af en diskusprolaps er:

  • hyppigere tissetrang

  • problemer med at holde på luft fra tarmen

  • friske lammelser i det område af ben eller arm, som den nerve der er påvirket af prolapsen i lænden eller halshvirvelsøjlen, går til.

I disse tilfælde skal operationen som regel foretages indenfor 1-2 døgn.

Operation for spinalstenose

Man kan operere for spinalstenose, hvor man skaber plads til nervebundtet i lænden eller rygmarven i halshvirvelsøjlen

Andre ryg-operationer

I særlige tilfælde af lokale rygsmerter, hvor man kan påvise, at de er forårsaget af én diskus, kan man operere for stivgøring dette led. Derudover opereres der ved forskellige men meget sjældne tilstande, såsom kræft og skolioser (= skæve rygge).

5. Det videre forløb

Undersøgelser har vist, at har man først mærket en del til ryggen, vil man med stor sandsynlighed også gøre det i fremtiden. Særligt præcise tal kan man dog ikke give, men det er værd at bemærke sig dette:

Mange har de mere generende rygsmerter samlet i en periode af livet, hvorefter smerterne mindskes betydeligt eller endda forsvinder. Det er også væsentligt, at rygsmerter langt hen ad vejen kører sit eget løb, og nye episoder skyldes langt sjældnere det løft eller andet, man ofte tror er årsagen. Med andre ord behøver man ikke at passe på en masse bevægelser, man er blevet fortalt er farlige. Tværtimod.

Sidst opdateret: 19.02.2020