Diskus-degeneration i ryggen ("Slidgigt" i ryggen)

Hvad er discus-degeneration?

Discus-degeneration er egentlig den korrekte betegnelse for det, man i folkemunde ofte omtaler som ” slidgigt ”. Men discus-degeneration kommer stort set ikke af slid, og man kan desuden slet ikke få slidgigt i denne type led. Desuden er det meget uheldigt, at betegnelsen ’slidgigt’ naturligt får folk til at tro, at det er farligt at bruge (det vil sige slide på) sin ryg.

Betegnelsen 'discus-degeneration' dækker over, at der kommer sprækker i discus’ ydre ring-lag. Der er ikke en særlig præcis sammenhæng mellem de sprækker, der opstår, og smerter.

Det er først, når sprækkerne når ud til de yderste lag, at der opstår smerter, fordi nerverne kun er placeret i de yderste lag. På MR-scanning kan man blot se, om der er flere sprækker til stede. Det kan man se ved, at discus bliver sort ved en bestemt billede-dannelse. Men om den gør ondt kan man ikke være helt sikker på.

Discus-degeneration skal ikke forveksles med ’ diskusprolaps ,’ hvor specielt fremskudt kernemateriale (det røde på figuren) trænger igennem det yderste lag og irriterer nerveroden, så der kommer bensmerter.

Hvem får discus-degeneration?

Langt de fleste mennesker får discus-degeneration under alle omstændigheder: Cirka hver fjerde 20-årig har det allerede, og halvdelen af alle 30-årige har det. Det er arv, der bestemmer, om man får det tidligt eller sent, og i hvor svær grad det udvikler sig.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan føles discus-degeneration?

Ondt i ryggen kan skyldes sprækker, som er opstået på grund af discus-degeneration, men smerterne skyldes dog oftere et samspil mellem sprækkerne og muskel-spændinger:

På overfladen af discus findes nogle følere, der normalt deltager i kontrollen af vore bevægelser, og som bliver aktiveret ekstra meget, hvis der er sprækker i yderste discus. For megen aktivering af disse følere giver muskelspændinger. Hvis man desuden er utryg og dermed anspændt, får man flere smerter, end hvis man har tillid til ryggen og tror på, at den kan holde til noget . Alt i alt er discusdegeneration blot én faktor for at have rygsmerter, og der kan ikke sættes tal på, hvor ofte lige dét bestemmer rygsmerten og dens størrelse. Smerter, der opstår på grund af discus-degeneration sidder oftest i lænden, men kan godt stråle ned i enten det ene ben eller begge ben.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Discus-degeneration kan man kun registrere ved hjælp af røntgen eller MR-scanning , men da degeneration ikke hænger særlig præcist sammen med smerter, bidrager det normalt ikke væsentligt til afklaring af en aktuel rygsmerte.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan behandler man discus-degeneration?

Man kan som sådan ikke behandle degeneration. Man er dog i gang med at foretage videnskabelige undersøgelser, hvor man har afprøvet indsprøjtninger af forskellige irritationsdæmpende stoffer, men man er ikke nået til en brugbar afklaring endnu.

Hvis kun én discus – eventuelt to – er årsag til svær degeneration hos en person med kraftige smerter, kan en stivgørende operation eller indsættelse af en bevægelig discusprotese komme på tale.

Kan man selv gøre noget for at forebygge discus-degeneration?

Der er intet at gøre ved degenerationen som sådan. Men det er godt for ryggen at være fysisk aktiv, også selvom det ikke ændrer på degenerationen. Kun ekstreme belastninger så som landsholds-vægtløftning og og lignende kan accelerere degenerationen. Der ikke påvist nogen indflydelse fra kosten.

Udsigt for fremtiden

Mange har mere kraftige rygsmerter koncentreret i en del af livet – forskellige aldre for forskellige mennesker. Noget tyder på, at den varierende smerte kan hænge sammen med degenerationen: Problemet er som nævnt, at det gele-agtige kernemateriale kan trænge ud gennem sprækkerne og irritere discus’ yderste lag. Men ændres kernen til arvæv, vil det have sværere ved at trænge ud gennem sprækkerne.

Sidst opdateret: 27.03.2012