Hvad er fodsvamp?
Fodsvamp skyldes en infektion med hudsvampe (dermatofytter). Hudsvampe inddeles i tre grupper efter deres foretrukne vært: Geofile (jord), zoofile (dyr) og antropofile (mennesker). De svampe, der giver anledning til fodsvamp, er oftest antropofile. De hyppigste arter er Trichophyton mentagrophytes og Epidermophyton floccosum. Af og til kan ses såkaldt mokkasinsvamp på grund af Tricophyton rubrum.
Den videnskabelige betegnelse for fodsvamp er Tinea pedis eller Dermatophytosis palmaris, plantaris eller interdigitalis - palmaris fortæller, at svampen også kan ramme håndflader foruden fodsåler og tæer.
Hvorfor får man fodsvamp?
Vi har næsten alle en eller flere af de svampe, der forårsager fodsvamp, levende på vores krop. De lever af døde hudceller og gør som regel ingen skade. Fodsvamp er primært et problem for unge voksne. Svampene elsker fugtige og varme omgivelser, derfor er fodsvamp primært et problem for personer, der går i alt for tætsluttende fodtøj eller ikke får tørret deres fødder tilstrækkeligt efter fodbad.
Hvordan smitter fodsvamp?
Fodsvamp er smitsom. Det smitter gennem både direkte kontakt og gennem indirekte kontakt med for eksempel håndklæder, fodtøj eller gulve.
Hvad er tegnene på fodsvamp?
Hyppigst ses de to svampe- typer, som kan forårsages af forskellige svampe:
De almindelige fodsvampe:
Imellem de yderste tæer kommer der et kløende eventuelt let skællende udslet.
Ofte er der rødme og eventuelt dannelse af små væskefyldte blærer.
Angrebet kan brede sig herfra til resten af foden og eventuelt andre områder af kroppen.
Den mere sjældne mokkasinsvamp, der giver forandringer i en eller begge fodsåler:
Rødme og markering af fodens furer, der kommer til at fremstå som kridtstreger. Svampen strækker sig op over fodranden, og det ser ud som om patienten har en mokkasin eller gymnastiksko på.
Får mokkasinsvampen lov at passe sig selv, vil der typisk komme et lignende udslet i én eller begge håndflader.
Senere bliver forandringerne præget af kraftig skældannelse og kan ligne eksem.
Eksem under en fodsål er næsten altid tegn på en svampeinfektion.
Hvem er i særlig risiko?
Unge, specielt unge der går i kondisko/gummisko.
Idrætsudøvere (Fodsvamp kaldes Athlete's foot på engelsk).
Personer, der grundet arbejdet er tvunget til at gå i tætsluttende gummifodtøj.
Hvad kan man selv gøre?
Vask fødderne dagligt og lad dem tørre ordentligt, inden du tager strømper og sko på.
Brug kun bomulds, bambus eller uldsokker og skift sokker mindst to gange dagligt, og hver gang de bliver fugtige.
Undgå fodtøj af kunstmaterialer, gå så vidt muligt i læderfodtøj og helst sandaler.
Pudr eventuelt fødder og indersiden af skoene med talkum med svampemiddel.
Hvordan stiller lægen diagnosen fodsvamp?
Som regel kan diagnosen stilles på sygdommens fremtræden. Men da andre sygdomme kan ligne svampeinfektion, bør der udredes som nævnt herunder:
- Fra udslættet bør der tages svampeskrab til PCR-undersøgelse inden behandling. Ved PCR opformeres små mængder DNA i en vævsprøve, hvorved det er muligt at identificere en mikroorganisme for eksempel en svamp hurtigt og effektivt.
Hvordan behandles fodsvamp?
Med lokalbehandling (cremer) med et svampemiddel.
Med tabletkur mod svamp. Behandlingen er effektiv i op mod 75 procent af tilfældene, men specielt neglesvamp er svær at slippe af med. Behandlingen kræver blodprøvekontrol.
Udsigt for fremtiden
Sommetider svinder fodsvamp blot ved frisk luft, men ofte er lægeordineret behandling nødvendig.
Udover fodsvamp kan der også optræde svamp i neglene .