Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Sådan kommer du af med ligtorne

Ligtorne kan være smertefulde og holde dig fra at gå. Derfor har vi samlet fire råd til, hvad du selv kan gøre for at komme af med din ligtorn.

Offentliggjort: 28. August 2019

Ligtorne kan være smertefulde og holde dig fra at gå. Derfor har vi samlet fire råd til, hvad du selv kan gøre for at komme af med din ligtorn.

En ligtorn opstår som følge af hård hud, der for eksempel opstår, hvis din sko gnaver. Hvis din fod udsættes for et vedvarende tryk på dette område, kan der med tiden danne sig en hård kerne inde i den hårde hud. Denne hårde kerne kan føles som en torn, hvoraf navnet ligtorn.

Sådan behandler du ligtorne

Undgå sko, der klemmer

Farmaceut hos online-apoteket Apopro, Imran Asli Biyik, anbefaler, at du først og fremmest finder ud af, hvorfor din ligtorn er opstået. Oftest er det en sko, der klemmer på foden. Hvis det er tilfældet, så skift i stedet til sko, der passer til din fod. Når du er indenfor, kan du med fordel gå i bare tæer eller på strømpesokker.

Blød den hårde hud op med et fodbad

Det kan hjælpe til at bløde den hårde hud op ved at tage et fodbad. Her kan du samtidig bruge en neglebørste til at gnubbe lidt af den hårde hud af. Det kan lindre ubehaget ved din ligtorn og hjælpe til at holde den hårde hud nede, men vil sjældent fjerne hele ligtornen.

Hold huden smidig med cremer

Hvis du har ligtorne eller har tendens til at få dem, er det vigtigt at holde huden smidig, og det gøres bedst ved at smøre den ind i fede cremer. Desuden kan du også få cremer, der behandler ligtorne. Disse skal kun smøres på selve ligtornene og ikke på huden omkring, da de ofte indeholder en syre, som er med til at nedbryde huden.

Brug plastre mod ligtorne

Du kan også anskaffe dig specielle plastre til ligtorne, som skal sættes på området. Det vil nedsætte smerten, og samtidig nedbryder en del plastre også ligtornen, da de for eksempel indeholder salicylsyre.

Læs også: Hård hud og ligtorne

Professionel hjælp kan være nødvendig

Det er ikke altid, at det er muligt selv at få bugt med sin ligtorn. Hvis din ligtorn er meget stor og smertefuld, kan det være nødvendigt at få beskåret og behandlet den professionel hos din læge eller en fodterapeut. Hvis din egen læge ikke kan hjælpe dig, vil han/hun henvise til en, der kan. Du bør desuden altid kontakte din læge, hvis der går betændelse i ligtornen.

Gode råd fra apoteket

Ligtorne opstår oftest, fordi skoen klemmer. Derfor skal man først og fremmest sikre sig at gå i sko, der passer. Hertil kan man også behandle og forebygge ligtorne ved blandt andet specielle plastre til formålet.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

  • Eksempel på produkter til behandling og pleje af ligtorne
  • Eksempel på blødgørende plaster til forebyggelse af ligtorne
  • Eksempler på finger- og tåbeskytter
  • Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


    Kilder: Netdoktors egen artikel: Hård hud og ligtorne og farmaceut hos online-apoteket Apopro, Imran Asli Biyik

    Kommentér denne artikel

    Der er endnu ingen kommentarer på denne side


    Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

    Annons