Behandling af åreknuder

I Danmark foretages der cirka 15- 20.000 behandlinger for åreknuder. Behandlingen foretages på offentlige sygehuse, privathospitaler og veneklinikker af praktiserende kirurger og karkiruger. En stor del af behandlingerne er genbehandlingsoperationer. Hos langt de fleste foretages behandling med nye metoder, som har været kendt de sidste 10 år. Få tilbydes den mere klassiske operation, som har undergået forbedring i samme tidsrum.

Hvem skal behandles?

Åreknuder kræver som udgangspunkt ingen behandling ud over måske brug af korte kompressionsstrømper. I nogle tilfælde kan behandling dog alligevel komme på tale. Man kan for eksempel overveje behandling, hvis åreknuderne er meget generende kosmetisk, eller hvis man har symptomer som:

• tyngdefornemmelse

• træthedsfornemmelse i benet

• uro og kløe

• krampelignede fornemmelse

• i nogle tilfælde sviende smerter

I forbindelse med åreknuder kan der hos omkring 15 % udvikles hudforandringer på anklen, som kan udvikle sig til smertefulde sår (venøst ulcus cruris). Åreknuder kan udvikle sig til årebetændelse og blødning, men det er relativt sjældent, at det sker. I disse tilfælde skal man kontakte lægen.

Behandling eller ej?

Følgende er guidelines for, hvornår man anbefaler behandling af åreknuder:

• Åreknuder uden symptomer (kosmetiske åreknuder): Behandling kan tilbydes, hvis åreknuderne er meget generende - ellers ikke. Patienten må betale selv.

• Åreknuder med nogle af de ovenstående nævnte symptomer: Behandling bør tilbydes.

• Åreknuder med hudforandringer på anklen: Behandling skal tilbydes.

Før behandling bør patienten være oplyst om og indforstået med risikoen for blandt andet infektion, blødning og nerveskader, samt risikoen for at sygdommen vender tilbage. Herudover skal speciallægen i hvert tilfælde tage stilling til hvilken behandlingsmetode, som er bedst egnet i lige præcis i den aktuelle situation.

Behandling af åreknuder

Den sædvanlige operative behandling med stripning (se nedenfor) er blevet afløst af nye teknikker med varmebehandling eller kemisk behandling af åreknuderne. På denne måde kan der i dag tilbydes flere behandlingsprincipper, som hver især har nogle fordele.

Operativ behandling

Den operative behandling vil oftest tilbydes patienter med meget overfladiske og snoede årer på låret og mange store åreknuder. Operationen vil oftest foregå i fuld bedøvelse og oftest i hospitalsregi. Mange patienter foretrækker faktisk fuld bedøvelse til behandlingen.

Ved operationen lægges et 4-5 cm langt snit i lyskefolden, hvorefter den overfladiske og dybe vene identificeres. Overgangen mellem de to vener deles, og hullet i den dybe vene sys. Igennem den overfladiske vene indføres en lang metalstav, som sys fast til venen i lysken og trækkes ud igennem et lille snit på indersiden af knæregionen. Venen trækkes på denne måde ud gennem sig selv (ligesom når man vender en strømpe).

Nogle gange kan venen være dobbelt, men det er vigtigt at få begge venestammer ud. Denne procedure kaldes en stripning.

Operationen sluttes af med fjernelse af alle åreknuderne gennem 3 mm store snit, idet åreknuderne gribes med en krog og trækkes ud (lokalresektion). Såret i lysken og ved knæet sys. Der lægges lokalbedøvende væske i lyskesåret som smertebehandling. Der afsluttes med en cirkulær forbinding fra tæer til lysken, dvs. hvor hele benet bindes ind.

Efter opvågning kan patienten udskrives samme dag til hjemmet, hvor der kræves at være en ekstra person tilstede, hvis noget uventet opstår.

Man kan lave samme operation i knæhasen (v. saphena parva), men det gør man langt sjældnere.

Komplikationer:

Der er relativt få komplikationer ved operationen, og de er som oftest:

• Operationskrævende infektion og blødning: 1-2 %
• Lette beskadigelser af følenerven:
• Svære nerveskader: 0, 1 %
• Dyb vene trombose: 0, 1 %

Man skal være sygemeldt i en lille uge efter denne form for operation. Ved operation for åreknuder er der risiko for at åreknuderne vender tilbage, og cirka 15 % vil have behov for ny behandling efter 3-5 år.

Laserbehandling

Laserbehandling tilbydes til patienter med en ikke alt for overfladisk og lige forløbende vene på låret. Denne behandling er en varmebehandling, som kan foregå i lokalbedøvelse langs venen.

Under vejledning af ultralyd føres laserkateteret ind i venen på låret. Kateteret placeres tæt til indløbet i den dybe vene i lysken (eller knæhasen). Under tilbagetrækning varmes kateterspidsen op, hvorved venen koagulerer og lukkes.

Indgrebet sluttes af med lokalresektion af åreknuderne, som beskrevet ovenfor. Der lægges en cirkulær forbinding rundt om benet. Indgrebet er kortvarigt, og patienten kan efter kort observation gå hjem. Patienten kan i princippet gå på arbejde næste dag.

Komplikationer:

Ved denne form for behandling ses:

• Blivende pigmentering: 5 %
• Nerveskader: 0, 1 %
• Dyb vene trombose: 0,1 %

Man har som udgangspunkt intet sygefravær, når åreknuderne behandles med laser, men risikoen for at åreknuderne vender tilbage er den samme som ved den operative behandling.

Radiobølgebehandling

Radiobølgebehandling foregår i princippet på samme måde som laserbehandling. Varmenafgivelsen er ikke helt så voldsom og foregår over et større stykke vene af gangen, men slutresultatet er en lukket vene. Metoden er måske noget simplere end laserbehandling, men oftest afhænger anvendelsen af, hvilken metode kirurgen først har fået i hænderne. Der afsluttes også med lokalresektion.

Komplikationer:

Komplikationer er de samme som ved laserbehandling, og heller ikke her har patienten noget sygefravær. Risikoen for, at åreknuderne vender tilbage er også den samme som ved de øvrige behandlinger.

Skumbehandling

Gamle dages anvendelse af skleroterapeutikum (”sprøjtning”) er i dag kombineret med luft. Denne blanding kaldes ”skum” og indholdet af skleroterapeutikum er langt mindre. Herved er indsprøjtningen blevet mere sikker, idet den følges med ultralyd, og bivirkningerne er derfor minimeret.

Metoden fremkalder en koagulation (størkning af blod). Behandling med skum kan anvendes til ældre mennesker eller patienter med forskellige sygdomme. Skumbehandling foregår uden lokalbedøvelse, og metoden kan nemt gentages.

Komplikationer:

Nogle få vil opleve at få synsforstyrrelser, mens de øvrige komplikationer er:

• Pigmentering: 10 %
• Dyb vene trombose: 0,1 %

Man har intet sygefravær som følge af skumbehandling. Risikoen for, at åreknuderne vender tilbage er helt op til 20-25 %.

Som det fremgår, kan der tilbydes forskellige behandlinger af åreknuder. Valget af behandling afhænger af åreknudesygdommens udseende, patientens ønsker og kirurgens formåen. Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at den kirurg, der udfører operationen har den nødvendige læring i den metode, han anvender. Derfor er det ikke alle kirurger, som kan tilbyde alle de ovennævnte former for behandling.