Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Søvn

Søvnparalyse: Hvad er det?

Har du hørt om fænomenet søvnparalyse? Eller er du en af de 5-20 procent, der har prøvet at vågne med søvnparalyse? Læs med her, og bliv klogere på tilstanden.

Offentliggjort: 25. Juli 2022

Har du hørt om fænomenet søvnparalyse? Eller er du måske endda en af de 5-20 procent, der har prøvet at vågne med søvnparalyse? Læs med her, og bliv klogere på tilstanden.

Hvis du har oplevet at vågne i en drøm, hvor det føles som om, din krop sover, men din hjerne og dine øjne er vågne, så har du måske haft søvnparalyse.

Søvnparalyse er en lammelse, som kommer af et anfald af muskelslaphed, katapleksi. Nogen oplever katapleksi, når de er vågne, hvilket kan resultere i, at man taber noget, man har i hænderne. Andre oplever det, når de sover eller er lige ved at falde i søvn. Her er der tale om søvnparalyser. Under søvnparalyse er det ofte hele kroppen, der rammes af muskelslaphed bortset fra øjenmusklerne. Man oplever derfor at være vågen, men at man ikke kan bevæge sin krop.

Læs også: Hvad er narkolepsi?

Vågner i en drøm

Hvis man har søvnparalyse, kan det ske, at man samtidig har nogle livagtige sanseoplevelser (hallucinationer). Det kan for eksempel lyde eller se ud som om, at der er nogle andre i rummet, men i virkeligheden er der ingen. Hvis man har søvnparalyse sammen med hallucinationer, kan det derfor virke som om, man vågner, men drømmen fortsætter for øjnene af en. De fleste, der har disse hallucinationer, oplever dem som mareridt.

Hvorfor får man søvnparalyse?

Når man har søvnparalyse, skyldes det nogle forstyrrelser i de centre i hjernestammen, der kontrollerer, hvornår man er vågen, og hvornår man sover. Man ved ikke præcist, hvad der sker, men sandsynligvis stammer det fra et problem i styringen af REM-søvnen. I løbet af natten kommer alle mennesker i REM-søvn. Her mister vi vores muskelkraft, hvilket gør, at de sanseindtryk, vi får i vores drømme ikke føres ud i kroppen, så den bevæger sig. Almindeligt mærker vi ikke til REM-søvnen, men det kan ske, at man oplever søvnparalyse, hvor mekanismerne fra REM-søvnen gør, at man ikke kan bevæge sine muskler.

Det kan være ubehageligt, når man første gang oplever søvnparalyse, men det er ikke farligt. Søvnparalysen går over af sig selv, men den kan også stoppes ved berøring. De fleste oplever kun fænomenet en enkelt gang eller et par gange i løbet af deres liv, men oplever man det ofte, kan det hænge sammen med narkolepsi. Er dette tilfældet, kan det være en god idé at søge læge. Lidelsen kan ikke helbredes, men medicinsk behandling kan hjælpe meget.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her


Kilder: Netdoktors egen artikel om Narkolepsi, videnskab.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons