Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Sol

Tre tips mod soleksem

Er du en af de mange danskere, der sommer efter sommer må kigge langt efter den solbrune kulør på huden? Hvis du bliver forbrændt og får udslæt i stedet for at blive brun, har du måske soleksem. Læs med her og få tips til, hvordan du kan lindre symptomerne.


Offentliggjort: 18. Juni 2020

Er du en af de mange danskere, der sommer efter sommer må kigge langt efter den solbrune kulør på huden? Hvis du bliver forbrændt og får udslæt i stedet for at blive brun, har du måske soleksem. Læs med her og få tips til, hvordan du kan lindre symptomerne.

Solen står højt på himlen, og temperaturen er på vej op ad. Sommeren har meldt sin ankomst. Mange bruger derfor flere timer i solen, men ikke alle tager lige godt imod solens stråler. For nogen kan solens stråler forårsage forbrændinger og kløende udslæt, hvis de ikke passer godt på. Det kaldes for soleksem.

Tre gode råd

Er du blevet ramt af soleksem, har farmaceut ved online-apoteket Apopro Thi Lisa Le tre gode råd til, hvordan du lindrer symptomerne.

1. Undgå solen

Soleksem tager ca. 4-7 dage om at hele, hvis man undgår solen. Derfor er det mest effektive råd at undgå solen helt, da det altså kan fremskynde helingsprocessen.

2. Dæk huden til

Er vejret alligevel for godt til at blive indenfor, er det vigtigt, at du dækker soleksemen til med tøj, som er tilpasset den temperatur, du skal ud i.Vær opmærksom på at tyndt bomuldstøj kun beskytter for en del af solens stråler.

3. Brug en passende solcreme

En god solcreme er en solcreme, der passer til det UV-indeks, der er på dagen. Jo højere UV-indeks, des højere solfaktor. Det er vigtigt at huske, at solcreme nedbrydes på kroppen. Derfor skal man smøre sig ind flere gange dagligt. Ligeledes er det vigtigt at huske, at solcreme godt kan blive gammelt. En faktor 50, der har stået åbent siden sidste sommer, beskytter sandsynligvis ikke lige så godt længere.

Oplever du meget svære symptomer, der ikke kan afhjælpes af de tre tips i artiklen, kan du benytte antihistaminer, som kan fås i håndkøb eller binyrebarkhormoncremer, som også anvendes til andre typer eksem.

Læs også: Soleksem og solbumser

En allergisk reaktion på solstråler

Man kender ikke den præcise årsag til soleksem, men soleksem skyldes højst sandsynligt solens UVA- og UVB-stråler, som fremprovokerer en slags lokal allergireaktion på huden. Soleksem viser sig ved, at huden bliver rødlig med små knopper. Det kan udvikle sig til et kløende udslæt med små, blege blærer eller eksemlignende flader i huden, der hvor den har været udsat for sollys.

Alle kan blive ramt af soleksem, men af uforklarlige årsager ses det ofte hos yngre kvinder. Typisk kommer det igen år efter år og holder sig kun i ro i vinterhalvåret. Det forsvinder typisk efter 40-50 års-alderen. Desuden er mennesker med lys hudfarve oftere udsat for soleksem end mennesker med mørk hudfarve.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Ifølge farmaceut Thi Lisa Le er den mest effektive måde at undgå soleksem at dække sin hud til og bruge solcreme. Soleksem kan udvikle sig meget hurtigt, og bare 10 minutter i solen uden beskyttelse er nok til at udvikle eksem.

En anden metode til at undgå soleksem er at vænne sin hud til solen, inden det bliver sommer. Hvis man oplever soleksem i foråret, så kan det skyldes, at huden ikke får nok sol om vinteren. Når så solen er fremme, så tager man den til sig - oftest ubeskyttet. Man kan forsøge at vænne sin hud til solen ved at udsætte den for lidt sol i små intervaller.

Apotekeren anbefaler

Er du blevet ramt af soleksem, kan du lindre det ved at undgå solen, dække til med tøj og bruge en god solcreme. Ved svære tilfælde kan du bruge antihistamin eller binyrebarkhormoncreme.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Netdoktors artikel “Soleksem og solbumser” og Farmaceut hos online-apoteket Apopro Thi Lisa Le

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons