Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Nattetisseri: Jeg bliver halvtræt og pirrelig på arbejdet

Nattetisseri: Ejner Hviid er en af de mange tusinde danskere, der mærker følgerne af at vågne flere gange om natten for at skulle lade vandet.

Opdateret: 15. December 2017

Ejner Hviid er en af de mange tusinde danskere, der mærker følgerne af at vågne flere gange om natten for at skulle lade vandet.

59-årige Ejner Hviid fra Nordsjælland er blot en af de mange tusinde danskere, som oplever konsekvenserne af at skulle op og tisse om natten. Mindst én gang hver nat og ofte flere må han forlade den varme seng for at gå på toilettet. Det går ikke kun ud over søvnen, men også over arbejdsdagen, der følger.

59-årige Ejner Hviid fra Nordsjælland oplever mange nætter med flere afbrydelser i søvnen, fordi han skal op og lade vandet. Det kan han mærke dagen efter på jobbet: - Så er man jo lidt vingeskudt og bliver lettere irriteret.

  • Når det er værst, og jeg vågner flere gange, fordi jeg skal op og tisse, så kan jeg mærke det næste dag på jobbet. Her kan jeg blive lidt halvtræt og pirrelig, især først på eftermiddagen. Det kan mine omgivelser nok godt mærke, siger Ejner Hviid, der arbejder som højt specialiseret tekniker i et stort ingeniørfirma.

Ejner Hviid er ikke alene om at opleve, hvordan den afbrudte søvn påvirker arbejdsdagen. I en ny undersøgelse fra Netdoktor blandt knapt 2000 danskere, der lider af at skulle tisse om natten, svarer hver tredje (34 pct.), at det går ud over deres præstationer på arbejdet. Blandt dem siger over halvdelen (58 pct.), at de føler sig irriterede, og at deres tålmodighed påvirkes negativt (56 pct.), ligesom de husker dårligere (52 pct.).

Vender og drejer sig

Ejner Hviid kan være heldig hurtigt at falde i søvn igen, hvis han vågner først på natten. Problemerne bliver straks større, hvis han vågner igen hen ad tretiden:

  • Så ligger man der og vender og drejer sig, og tankerne kommer myldrende om alt det, man går og arbejdermed, og det man skal nå næste dag. Det gør det rigtigt svært at falde i søvn igen. Så er man jo lidt vingeskudt dagen efter og bliver lettere irriteret.

Ejner Hviid har prøvet forskellige skift i livsstil for at få en hel nats søvn uden at skulle op og tisse. Han er tidligere tikæmper og maratonløber. De fysiske aktiviteter gav en god træthed, men det har et dårligt knæ sat grænser for.

  • Det var bedre, da jeg kunne dyrke en masse sport og blev mere fysisk træt, men det forhindrer mit dårlige knæ desværre i dag.

For at sikre sig, at nattetisseriet ikke betød, at der var noget alvorligt i vejen, har Ejner Hviid været til lægen og er blevet undersøgt. Heldigvis var beskeden fra lægen, at der ikke lå nogen egentlig sygdom bag.

Ikke alene om det

Midt i udfordringerne er der også et lille lyspunkt: Med langt til jobbet i bil ind til København, kan han komme af sted før morgenmyldretiden starter, når han nu alligevel er vågen, og så er han ikke alene, når han kommer frem.

Når jeg kommer ind på jobbet tidligt om morgenen, møder jeg de andre mænd på min alder. Så griner vi af det og siger, "Nå, det er nattepisserholdet, der er mødt", fortæller 59-årige Ejner Hviid med et smil.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons