Annonce

Akut grøn stær (Akut lukket-vinkel glaukom)

Hvad er akut grøn stær?

Akut grøn stær eller akut lukket-vinkel glaukom er en helt anden sygdom end den aldersrelaterede, kroniske grønne stær og cirka 10 gange sjældnere. Den ses hos mennesker med små og oftest langsynede øjne og kan bryde ud allerede i 40-års-alderen.

Kommer man ikke i behandling i rette tid, kan blindhed indtræde i løbet af få dage. Tidlig behandling med laser er dog både enkel og effektiv, og der er desuden meget gode muligheder for at forebygge sygdommen på det raske naboøje.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad forårsager akut grøn stær?

I forbindelse med akut grøn stær er der tale om en meget tæt sammenhæng mellem øjets størrelse og udviklingen af sygdommen. Et højt tryk (40-80 mm Hg) er ansvarligt for de hurtigt indtrædende skader på synet.

Illustration: Jakob Kramer. Billedet er venligst udlånt af Beredskabsstyrelsen

Øjenvæsken produceres af et særligt væv i årehinden bagved regnbuehinden. Herefter passerer den igennem pupillen og videre ud i øjets forreste kammer og filtreres til slut ud til blodkredsløbet gennem et poresystem beliggende i vinklen imellem hornhinden og regnbuehinden.

I små øjne (mindre end 21,5 mm i diameter) er øjenvæskens passage besværliggjort i området mellem linse og regnbuehinde, hvorfor trykket vil stige en smule bag regnbuehinden. Det øgede tryk vil få regnbuehinden til at bule fremad. Da forkammeret er mere smalt i disse øjne, vil der være risiko for, at regnbuehinden når helt frem til hornhindens bagside ude i kammervinklen, hvorved poresystemet blokeres. Herved kan trykket stige i løbet af få timer op til meget høje, skadelige værdier på 50-80 mm kviksølv. Dette forringer blodkredsløbet i nethinde og synsnerve og medføre en akut svækkelse af synet. Behandlingen skal iværksættes inden for de første 12 timer for at kunne genskabe synet helt.

Hvordan føles symptomer på akut grøn stær?

I nogle tilfælde bryder sygdommen ud med et akut anfald af stærke øjen- og hovedsmerter ledsaget af tågesyn, mens trykstigningen kan komme langsommere og tåles bedre hos andre, hvorved diagnosen forsinkes. Herved risikerer man at ende med kronisk grøn stær, der oftest vil kræve livslang behandling og eventuelt operation.

Andre patienter får symptomer om sygdommen i form af kortere perioder med tågesyn, smerter over øjenbrynet og rødt øje. Dette sker for eksempel, hvis man ser tv i en mørk stue eller er i biografen. Forklaringen er, at pupillen udvides i dunkel belysning, hvorved regnbuehinden, der omkranser pupillen, krøller sig sammen ude i kammervinklen og hermed blokerer for væsketransporten ud igennem poresystemet. Når man tænder for lyset eller forlader det mørke rum, vil pupillen trække sig sammen igen og derved ophæve blokeringen, hvorved trykket falder. Disse symptomer er det meget vigtigt at fortælle øjenlægen om, så han kan foretage de relevante undersøgelser.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stiller øjenlægen diagnosen 'Akut grøn stær?

Det er ikke så let, som det kunne lyde, at diagnosticere akut grøn stær, da patienten sjældent møder op i konsultationen med et akut anfald med tryk på 50 mm kviksølv eller mere. Imidlertid vil en systematisk undersøgelse kunne stille diagnosen og i mange tilfælde oven i købet inden, at patienten har fået det første symptom.

Første skridt er at være på vagt over for langsynede patienter. I virkeligheden er det øjets størrelse, der er afgørende for dispositionen til akut grøn stær, men de fleste tilfælde af langsynethed skyldes, at øjnene er små i forhold til gennemsnittet. Der er således også god mening i at kikke på patientens briller.

Øjentrykket skal naturligvis måles, men det vil i reglen være helt normalt imellem anfaldene i sygdommens første fase. Trykket i øjet måles smertefrit ved at anbringe en lille trykføler direkte på den lokalbedøvede hornhinde i et par sekunder, og resultatet udtrykkes i millimeter kviksølv. Gennemsnitsværdien ligger på 15-16 mm kviksølv, og efter sædvanlige statistiske regler bør man betragte værdier på over 22 mm og under 8-10 mm som uden for ”normalvariationen”. Læs mere om Grøn stær og øjentryk her.

Næste skridt i undersøgelsen er at vurdere eller måle dybden af øjets forreste kammer, som afgrænses af hornhindens inderside, regnbuehinde/linse og kammervinklen. Dette kan gøres i det mikroskop (den såkaldte spaltelampe), som øjenlæger anvender ved stort set alle undersøgelser.

Hvis man finder, at forreste øjenkammer er kritisk smalt, skal kammervinklen vurderes. Man kan ikke se direkte ind i den, da den er gemt bag den uigennemsigtige, hvide senehinde, der støder op til den klare hornhinde. Derfor anvender øjenlægen et lille skråspejl indbygget i en kontaktlinse med støttefod; linsen sættes på selve hornhinden, der er effektivt lokalbedøvet med dråber. Herefter kan man overskue kammervinklen og nå frem til en vurdering af risikoen for, at vinklen lukker til, for eksempel i forbindelse med en pupiludvidelse.

Hvis kammervinklen bedømmes som ”lukbar”, skal patienten orienteres og tilbydes behandling.

Hvordan behandles akut, grøn stær?

I dag behandles langt de fleste patienter med en såkaldt YAG-laser. Med denne laves smertefrit et lille ekstra hul i regnbuehinden, væk fra pupillen, hvorved adgangen lettes for øjenvæskens passage fra det bagerste og til det forreste øjenkammer. Behandlingen sker i siddende stilling foran undersøgelsesmikroskopet. Det nye hul udligner trykforskellen imellem disse to områder, hvorefter regnbuehinden falder tilbage og flader ud, således at risikoen for blokering af porerne i kammervinklen fjernes.

Tidligere brugte man pilokarpin-øjendråber, hvis virkning beror på en sammentrækning af pupillen, der således ikke kan udvides. Pilokarpin-behandling reducerer dog kun risikoen for en akut trykstigning med 75 procent, hvorimod laserbehandlingen har en næsten 100 procents effekt. Dertil kommer, at pilokarpin giver smerter, dårligt tusmørkesyn og ændrer på øjets brydningskraft igennem dagen. Derfor bruges stoffet i dag hovedsageligt som indledning til laserbehandlingen.

Har man en generende grå stær, kan man lade sig operere for denne, da dette skaber så meget ekstra plads i øjet, at kammervinklen ikke længere kan lukkes. Når kammervinklen forhindres i at lukke, kan der ikke opstå akut grøn stær, da øjenvæsken herved kan passere gennem poresystemet i kammervinklen og videre ud i blodkredsløbet. Dermed blokerer øjenvæsken ikke poresystemet, og der vil ikke opstå det forhøjede tryk, som forårsager den akutte grønne stær.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan er resultatet af behandlingen for akut grøn stær?

Hvis behandlingen udføres i rette tid, er den enkel og i de fleste tilfælde helbredende. Får man diagnosen sent i sygdommens udvikling, bliver tilstanden kronisk og må behandles som sådan, dvs. medicinsk eller med operation.

Det er efterhånden meget sjældent, at man bliver blind eller stærkt synssvækket på begge øjne som følge af akut grøn stær. Men de patienter, der ikke får et egentligt anfald, kan godt være så uheldige at miste syn på ét øje. På naboøjet kan man i reglen forebygge en lignende udvikling med laserbehandling.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man er stærkt langsynet og omkring 35-40 år, er det en god idé at gå til øjenlægen for at få en vurdering af forholdene i øjets forkammer samt at få målt øjentrykket. Det samme bør ske, hvis man har nære slægtninge (søskende og forældre/bedsteforældre), der enten er eller har været i behandling for akut grøn stær. Desuden bør man reagere på symptomer så som:

  • periodevis tågesyn

  • rødme af øjeæblet

  • smerter over brynet

  • migrænelignende hovedpine - akut grøn stær kan blive fejldiagnosticeret som migræne.

I modsætning til den kroniske grønne stær er det ret enkelt for øjenlægen at screene patienter for den akutte form. Vurderes risikoen som overhængende, vil standardbehandlingen i dag være en forebyggende YAG-laserbehandling på begge øjne. Hos de fleste mennesker med lys hudfarve er forebyggelsen effektiv og holder i reglen livet ud. Hører man til en mørkere race, herunder den eskimoiske, kan behandlingen være mere besværlig og holdbarheden tilsvarende kortere. Dette kan være fordi regnbuehinden er tykkere hos andre racer. Egentlige bivirkninger til behandlingen er yderst sjældne.

Vil du vide mere?

Læs om grøn stær

Læs om kronisk grøn stær

Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne, hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på Øjenforeningen Værn om Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også en patientforening Dansk Glaucomforening, , hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 11.01.2013

Annonce