Skal mit barn have briller

Skal mit barn have briller

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Har du et barn, der har svært ved at koncentrere sig i skolen og er uroligt i timerne? Et barn der ikke kan gribe bolde eller er lang tid om at lære at cykle uden støttehjul? Så kan det være tegn på, at dit barn ser dårligt. Der er dog også mere oplagte tegn på, at et barn har brug for briller. Læs om dem her.

Børn ved ikke nødvendigvis selv, at de har brug for briller, for de ser jo, som de altid har gjort og er derfor ikke klar over, at verden kan se anderledes ud. Det betyder, at det er op til de voksne at være opmærksomme på, om et barn har problemer med synet. Har barnet svært ved at sætte ord på, at det ikke kan se bogstaver og tal tydeligt, kan det gå hen og blive ukoncentreret og få indlæringsproblemer. Ofte sættes unødvendige pædagogiske tiltag i værk for at komme problematisk urolig adfærd til livs, fordi de voksne ikke er opmærksomme på, at det kan være barnets øjne, der er årsag til adfærden. Jo tidligere det opdages, at barnet ser dårligt, desto hurtigere kan det få hjælp og undgå problemer med at følge med i skolen. Så det gælder om at være klar over, hvad man skal lægge mærke til hos børn, for at finde ud af om de trænger til briller.

Se på barnets adfærd

Tilskud:

Hvis forældrene er vanskeligt stillet økonomisk, kan der i særlige tilfælde søges tilskud fra kommunen. Tilskuddet er ofte et fast beløb per stel og per glas, uanset hvor dyre brillerne har været. Du kan også søge om tilskud til briller til for eksempel hyperaktive børn, der ofte ødelægger deres briller. Ifølge Serviceloven kan børn under 10 år få tilskud til briller, hvis de er langsynede med over plus 7, eller hvis de er svagsynede – det vil sige, at de ser dårligt med de bedste briller på.

Ifølge optiker Birger Larsen fra Slots Optik i Randers er der ofte forskel på, hvordan piger og drenge reagerer, når de ikke ser godt. Og der er mange forskellige tegn, man skal være opmærksom på.

- Lidt forenklet kan man sige, at de fleste piger knokler løs i skolen, selvom de ser dårligt. De kompenserer ved primært at lade det ene øje tage sig af synsfunktionen på afstand og bruger det andet øje til at se nære ting med. Drengene sætter sig ned bag i klasselokalet, for de er ofte ikke lige så skolemodne som pigerne, så de ved ikke, hvordan de skal håndtere deres synsproblemer. De ændrer adfærd, bliver urolige og kan forstyrre undervisningen, siger Birger Larsen.

Han anbefaler forældre at lægge mærke til, om deres barn har svært ved at bevare koncentrationen omkring lektierne, om det siger, at teksten flyder ud eller ligner flyvende myg. Læg også mærke til, om barnet efter nogen tid sidder uroligt. Ofte er børn gode læsere i de første klasser, hvor bogstaverne er store og lixtallet lavt, men når de kommer længere i skoleforløbet, går de tabt og kan ikke følge med.

- Læg mærke til, om dit barn sidder med næsen helt nede i bogen, klør sig ofte i øjnene, springer ord eller linjer over ved oplæsning eller går i stå flere gange i den samme sætning. Mange børn klager også over hovedpine i pande eller tinding, og nogle børn får migræne. Se også på, om barnet lukker det ene øje ved læsning, eller når det ser tv. Måske bevæger det hovedet, når det læser en tekst eller peger med fingrene på bogstaverne, siger Birger Larsen.

Da synet er nært forbundet med det motoriske, har børn med brug for briller også ofte svært ved at gribe bolde. De kan ikke lide at slå kolbøtter og bliver let svimle og køresyge. De har problemer med at koordinere deres bevægelser, har svært ved at lære at cykle uden støttehjul og er ofte ømme på den store skuldermuskel, der sidder over kravebenet, fordi de spænder.

Endelig kan et dårligt syn også gå ud over barnets humør og adfærd over for andre børn, fordi det er hæmmet synsmæssigt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Børn under 10 år skal lægeundersøges

Øjenlæge eller optiker?

Ifølge lovgivningen skal børn under 10 år altid undersøges af en læge eller en øjenlæge, før de får briller. Man behøver ingen henvisning for at gå til øjenlægen. Hvis lægen vurderer, at dit barn har brug for briller, får du en henvisning til optikeren, som hjælper dit barn med at finde de rigtige briller. Når barnet har fået brillerne, bør I komme hos optikeren med jævne mellemrum for at få justeret stellet, strammet skruerne og rettet stængerne, så brillerne sidder godt. Én gang om året bør der foretages en fornyet undersøgelse af synet for at justere styrken i forhold til barnets udvikling.

Hvis du som forælder har mistanke om, at dit barn har problemer med sine øjne, skal du gå til en øjenlæge og ikke en optiker i første omgang. Børn under 10 år skal nemlig ifølge optikernes autorisationslov undersøges af en læge eller en øjenlæge, før de første gang skal have briller. Øjenlægen kan dryppe barnets øjne, så det ikke kan ændre fokus, og øjenlægen bliver i stand til at aflæse øjets virkelige behov for briller. Hvis man ikke anvender øjendråber, vil især børn under skolealderen fokusere på objektet, der anvendes til at bestemme brillestyrken, og det kan betyde, at man ikke finder en skjult langsynethed. Hvis man ikke finder tegn på sygdom, men kun behov for briller, henvises barnet til optiker. Hvis du ikke i løbet af barnets første leveår har mistanke om, at det ser dårligt, tjekker den praktiserende læge barnets syn på hvert øje ved fire og fem års helbredsundersøgelsen, og sundhedsplejersken gør det ved skolestart. De kan så henvise til en øjenlæge, hvis de finder grund til det. Du kan også selv bestille tid hos en øjenlæge, det kræver ingen henvisning.

Børn er født langsynede

Øjet er det første, der dannes efter undfangelsen, og det sidste der er færdigudviklet. Øjets synsfunktion består af to dele:

  • Nethinden, hvor lyset opfanges. Herfra sendes signaler videre til baghovedet, hvor de omdannes til et billede.

  • Den optiske del, hvor hornhinde og linse tilsammen skal danne et skarpt billede på nethinden.

Hvis billedet bliver dannet bagved nethinden, er man langsynet , og hvis billedet dannes foran nethinden, er man nærsynet . Det er ikke nok, at øjet fungerer, hjernen skal kunne tolke de signaler, der sendes ind på nethinden som billeder. Og det kan helt små babyer ikke. Børn fødes blinde, fordi hjernen endnu ikke er udviklet til at tolke de billeder, øjet ser. I tre-fem ugers alderen oplever forældre det første kontaktsmil, der er tegn på, at barnet nu kan se. Barnet er omkring to måneder gammelt, før det udvikler farvesyn, der først er fuldt udviklet omkring et års alderen. Fire måneder gamle begynder babyen at se på sine fingre og tæer, og seks måneder gamle udvikler det dybdesyn, hvor det begynder at se med begge øjne på én gang. Derfor taler man først om, at barnet skeler, hvis det ses efter denne alder. Når barnet er omkring et år, har det visuel hukommelse og forstår nu, at noget kan være ude af syne, men eksistere alligevel. Synet udvikler sig hele barndommen og er først fuldt udviklet i 12-15 års alderen, oplyser Kirsten Baggesen, der er overlæge på øjenafdelingen på Aalborg Sygehus.

Langsynet eller nærsynet?

I det normale øje danner lysstrålerne et skarpt billede på nethinden, men når man er nærsynet, samler øjet lyset foran nethinden. Så kan man ikke stille skarpt på de fjerne ting. Det kan skyldes, at øjeæblet er for langt, eller at hornhinden krummer for meget. Nærsynede kan godt stille skarpt på de nære ting. Når man er langsynet, samler øjet lyset bag nethinden, fordi øjeæblet kan være for kort, eller fordi hornhinden krummer for lidt. Så kan man ikke se de nære ting skarpt. Det er normalt, at børn indtil 12-15 års alderen er langsynede.

- Børn er født langsynede med bygningsfejl . Først forsvinder bygningsfejlen, der består i, at hornhinderne krummer, så billedet kan blive skævt og udtrukket. Herefter bliver de mindre og mindre langsynede. Det er helt normalt at være langsynet med plus 2 i begyndelsen af skolen, og man gør ikke noget ved det, hvis ikke det giver hovedpine eller skelen. Hvis barnet er meget langsynet, er det naturligvis vigtigt at få det korrigeret med briller, også så det ikke går ud over barnets indlæring, siger Kirsten Baggesen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Undersøgelsen

Når øjenlægen har undersøgt barnets øjne og tjekket synet, skarphed, hvert øje, samarbejdet mellem de to øjne på lang afstand og på nært hold, og hvordan billedet dannes i hjernen, og næste skridt er briller, henvises barnet til en optiker. På børn ældre end 10 år kan disse undersøgelser også foretages hos optikeren. De fleste synsproblemer kan korrigeres med briller – også hvis dit barn har bygningsfejl i øjet eller skeler. Man kan foretage synsundersøgelse af børn helt ned til 3 måneder gamle med forskellige tests.

Til de allermindste børn bruger man en test med sorte og hvide striber på en grå plade, der bliver tyndere og tyndere. Man kan så iagttage, hvornår barnet ikke længere kan se forskel på striberne og den grå baggrund. Til børn, der ikke kan læse, bruger man Østerbergs tavle med figurer og svanen for oven.

Briller eller kontaktlinser

Briller/kontaktlinser

Omkring hvert tiende barn, der bruger briller, får senere også kontaktlinser – det gælder hyppigst nærsynede børn eller børn med høj grad af langsynethed.

Birger Larsen oplever, at de fleste børn synes, at det er spændende at få briller, og at børn i dag kun sjældent bliver drillet, fordi de har briller. Frygten for at blive drillet kan dog godt fylde meget i de større børns bevidsthed – også selvom de voksne beroliger dem med, at det ikke vil ske.

Og omkring konfirmationsalderen er der dog nogle unge, der hellere vil have kontaktlinser.

- For at få kontaktlinser skal de unge kunne finde ud af at passe dem. For nogle børn og unge er lysten til at få kontaktlinser så stor, at de vokser med opgaven og meget hurtigt lærer at håndtere dem.

Det er optikernes opgave at sætte sig ind i barnets individuelle behov, og jeg har i få tilfælde givet yngre børn kontaktlinser. Hvis det for eksempel drejer sig om en stærkt langsynet syv årig dreng, hvis eneste interesse er fodbold, kan kontaktlinser være en god idé. Det kan også være tilfældet med en teenage-pigen, der føler sig hæmmet af brillerne.

Hvis det går hende meget på at få briller, vil jeg vurdere, at kontaktlinser kan være en mulighed. Fordelen ved kontaktlinserne er, at de giver fri førlighed og et bredt synsfelt, men det kræver mere at have kontaktlinser, for de skal huskes og passes, siger Birger Larsen. Han anbefaler, at man sørger for, at barnets øjne bliver undersøgt en gang om året, når det først har fået briller eller kontaktlinser.

Gode råd:
Når barnet skal have briller første gang, er det en god idé, at forældrene går til optikeren uden barnet. På den måde kan man nemmere undersøge, om det nu også er den optiker, man skal vælge. Snak med optikeren for at finde ud af, om han interesserer sig for børn, og se på udvalget af briller – har barnet nok at vælge imellem?
Sørg for at vælge briller, der passer til dit barn. Briller skal ikke være til at vokse i. Når barnets hoved vokser, vokser pupilafstanden også, og så er barnet alligevel nødt til at få nye briller.
Sørg for at købe briller af ordentlig kvalitet, som er robuste.
Sørg for, at dit barn bruger brillerne som anbefalet. Brillerne skal sidde så godt, at man kan hoppe i trampolin uden at tabe dem. Bed dog barnet tage brillerne af i svømmehallen, så de ikke forsvinder i vandet.
Lær børn, hvad de skal gøre med deres briller, når de tager dem af. Bed dem for eksempel om at lægge dem i brilleetuiet eller i jakkelommen, så man undgår at træde dem i stykker, hvis de lægges på jorden.
Gode råd til kontaktlinser:
Vurdér, om optikeren har en god kommunikation med barnet.
Lad så vidt muligt barnet og optikeren være alene om selve tilpasningen, men vær opmærksom ved instruktionen om den daglige pleje osv.
Lad barnet hurtigst muligt selv tage ansvaret for linserne.
Vær opmærksom på røde eller smertende øjne – i så fald skal brugen af linser ophøre omgående – og optikeren skal kontaktes.

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 21.08.2009