Hornhindebetændelse er en alvorlig øjensygdom, der kan medføre, at man får varigt nedsat syn. Betændelsen skyldes mikroorganismer eller allergi. Symptomerne er stærke smerter i øjet (almindelig Øjenbetændelse (konjunktivitis) giver sjældent stærke smerter), sløret syn, rødme af øjet, pusdannelse. Hornhindebetændelse behandles med øjendråber eller –salver. Det er øjenlægen, der vurderer, hvilken behandling der er bedst i det enkelte tilfælde. Ved tidlig behandling kan betændelsen oftest bringes i ro, uden at der opstår varig synsnedsættelse. I værste fald kan en hornhindetransplantation blive nødvendig.
Hornhindebetændelse opstår oftest, hvis man har beskadiget øjets normale beskyttende overflade (for eksempel en ridse på hornhinden eller ved brug af kontaktlinser). Herefter kan bakterier eller i sjældne tilfælde også svampe eller parasitter let trænge ind i hornhinden og udløse betændelse.
Også forskellige virus kan give hornhindebetændelse. Forkølelsessår omkring munden skyldes herpes simplex virus, og disse virus kan også medføre tilbagevendende hornhindebetændelse. Helvedesild (varicella-zoster virus) kan omfatte øjets hornhinde og medføre langvarig betændelse.
Smitsom hornhindebetændelse skyldes et specielt virus (adenovirus). Dette virus smitter ved kontakt eller kan overføres med håndklæder.
Mikroorganismen klamydia kan give hornhindebetændelse. Sygdommen overføres ved seksuel aktivitet.
Ved kronisk betændelse i øjenlågenes kirtler (røde, skællende øjenlåg) kan der som reaktion herpå opstå betændelsesforandringer ved overgangen mellem hornhinden og øjets senehinde. Lignende forandringer kan opstå blandt børn og voksne med atopisk allergi som for eksempel astma og allergi.
Brug af kontaktlinser, specielt anvendelse af bløde kontaktlinser, der ikke anvendes efter forskrifterne, er en væsentlig risikofaktor for hornhindebetændelse udløst af bakterier, svampe eller parasitter. Kontaktlinsebrugere kan også få betændelsesforandringer i hornhinden som følge af slimmateriale, der presses ned i hornhindens overflade.
Efter operationer eller skader på øjet (ridser på hornhinden) ordineres næsten altid antibiotikaholdige øjendråber eller –salver for at mindske risikoen for hornhindebetændelse.
I modsætning til almindelig øjenbetændelse (konjunktivitis) er der ved hornhindebetændelse næsten altid smerter og irritation i øjet. Hvis betændelsen sidder midt på hornhinden, er synet sløret. Øjet er rødt, og specielt ved hornhindebetændelse, der er skyldes bakterier eller svampe, vil der være gult pus.
Hvis der er mistanke om hornhindebetændelse, bør man opsøge en øjenlæge med henblik på nærmere undersøgelse. Øjenlægen kan med en spaltelampe (et specielt mikroskop) konstatere, om der er hornhindebetændelse. Ud fra forandringerne i hornhinden kan øjenlægen som regel også vurdere, om betændelsen skyldes bakterier, virus eller om der er tale om allergiske forandringer.
Hvis øjenlægen er i tvivl om årsagen, foretages podning fra hornhinden. På baggrund af podningsmaterialet kan øjenlægen få svar på, om betændelsen for eksempel skyldes bakterier, svampe, virus eller klamydia.
Hornhindebetændelse behandles primært medicinsk med øjendråber eller –salve.
Kirurgisk behandling (akut hornhindetransplantation) kan blive nødvendig ved meget svær hornhindebetændelse, hvor der kan opstå hul i øjet.
Såfremt der efter en hornhindebetændelse opstår arvævsdannelse og betydelig synsnedsættelse eller svære blændingsgener ved for eksempel stærkt sollys, kan man overveje at foretage en hornhindetransplantation.
Risikoen for hornhindebetændelse som følge af kontaktlinsebrug kan nedsættes ved:
Øjets reaktion på mikroorganismer eller fremmedlegemer medfører dannelse af en puslignende ansamling (et infiltrat). Efter opheling dannes et arvæv, der ikke er lige så klart som det normale hornhindevæv. Arvævet vil i løbet af måneder og år blive mere klart, og synet vil som regel bedres og eventuelle blændingsgener aftage.
Ved herpes virus kan der opstå tilbagefald med måneder eller års mellemrum. Risikoen for tilbagefald kan nedsættes ved at anvende øjensalve eller tabletter.
Sidst opdateret: 24.09.2019