Annonce

Kronisk grøn stær (Kronisk, åbenvinklet glaukom)

Hvad er kronisk grøn stær?

Kronisk, åbenvinklet grøn stær er den almindeligste form for grøn stær og findes hos godt 1 procent af den voksne, danske befolkning over 40 år. Kronisk grøn stær er aldersbetinget og kan være arvelig.

Ordet ”åbenvinklet” hentyder til den frie adgang for øjenvæsken til øjets kammervinkel, hvor væsken transporteres ud af øjet. Dette adskiller sygdommen fra den akutte, ”lukket-vinklede” vinklede grønne stær.

Sygdommen er symptomløs i de første mange år, hvorfor den ofte konstateres tilfældigt ved besøg hos øjenlægen. Af og til er det patienten selv, der tilfældigt bemærker, at det ene øje ser dårligt, da der ofte ses en vis tidsmæssig forskydning af udviklingen af sygdommen på højre og venstre øje. I et sådant tilfælde har man allerede haft sygdommen i flere år.

Sygdommen viser sig i den forreste del af synsnerven, og man kender ikke den præcise årsag til den. Meget peger dog på, at defekten ligger i et svækket blodkredsløb lokalt i synsnerven.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem får kronisk grøn stær?

Sygdommen viser sig sjældent før 60-års-alderen. Sygdommen kan være arvelig, således at risikoen for at få sygdommen er højere (8-10 procent), hvis en af forældrene har sygdommen, og omkring 40 procent hvis begge har. Den vigtigste risikofaktor er dog øjets væsketryk: jo højere væsketryk, desto højere risiko er der for at få sygdommen. Andre risikofaktorer har ikke nær samme betydning, men det diskuteres, om kronisk grøn stær forekommer lidt hyppigere hos personer med sukkersyge eller stærk nærsynethed.

Hvad er øjets væsketryk?

Der dannes ca. 1 tusindedel af en milliliter væske i øjet pr. minut. Produktionen er hos de fleste i balance med afløbet i kammervinklen, hvorfor øjentrykket ligger ret konstant hos den enkelte person. Trykket måles i millimeter kviksølv. Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og nordamerikanske befolkninger ligger på 15-16 mm kviksølv, og efter sædvanlige statistiske regler bør man betragte værdier på over 22 mm og under 8-10 mm som liggende uden for ”normalvariationen”.

Imidlertid har halvdelen af ikke-erkendte tilfælde af kronisk grøn stær øjentryk på mindre end 22 mm, og resten befinder sig et sted mellem 22 og højst 40 mm kviksølv. Et statistisk forhøjet øjentryk er altså ikke årsagen til sygdommen men kun en risikofaktor. Lavt øjentryk er sjældent men kan ses ved f. eks. nethindeløsning eller regnbuehindebetændelse. Trykket skalvære lavere end 3-4 mm i længere tid, før øjet tager skade.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er forhøjet øjentryk uden grøn stær?

Et højt øjentryk giver som anført højere risiko for at få grøn stær, men ser man på gruppen med tryk mellem 22 og 30 mm kviksølv, er risikoen dog ”kun” 8-10 procent. Det er dog desværre ikke muligt på forhånd at udpege de medlemmer af gruppen, der vil udvikle grøn stær. Den sikreste måde at afgøre dette på er at foretage hyppig undersøgelse af patienten igennem et par år. Hvis tilstanden ikke ændres i denne periode, er der ingen aktuel sygdom, da grøn stær er defineret som en ”fremadskridende, dobbeltsidig synsnervelidelse med typisk udseende og forløb”. Kontrollen kan herefter fortsættes med længere intervaller.

Hvad er grøn stær med normalt tryk (lav/normaltryksglaukom)?

Denne tilstand omfatter cirka halvdelen af patienterne med kronisk grøn stær og defineres af, at trykket aldrig ligger over 21 mm kviksølv. Nogle af disse patienter går i lang tid med en uopdaget sygdom, da symptomerne er endnu færre end ved grøn stær med højt øjentryk.

De to former ligner i øvrigt hinanden, og også grøn stær med normalt øjentryk behandles med tryksænkende øjendråber eller laser. Behandlingen af grøn stær med normalt øjentryk skal ofte være mere intensiv for at stabilisere tilstanden.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på kronisk grøn stær?

Der er ingen symptomer i de første mange år. Pres i øjet eller i omgivelserne omkring øjet samt kronisk rødme af øjenslimhinderne ses af og til, men kan skyldes meget andet. Defekter i synsfeltet vil typisk vise sig som grå, mølædte pletter lidt uden for det område, man fokuserer på; for eksempel kan man læse alle bogstaverne på den tekstlinie man ser på, men ikke på linierne ovenfor eller nedenunder. Tydelige defekter i synsfeltet er tegn på, at sygdommen har været til stede i flere år.

Hvordan stiller lægen diagnosen kronisk grøn stær?

Det er vigtigt at kende patientens øjentryk, men denne oplysning alene er sjældent er tilstrækkelig som grundlag for diagnosen. Synsfeltets udstrækning skal måles, hvilket kan gøres på forskellige måder med enkelt såvel som med kompliceret, computerstyret apparatur. Det sidste giver de mest præcise oplysninger men kræver også øvelse og koncentration hos patienten. Desuden er fortolkningen af resultatet ikke altid let. Synsfeltsundersøgelserne er også vigtige for at kunne vurdere effekten af behandligen på længere sigt.

I dag kan man ofte stille diagnosen, før der kommer defekter i synsfeltet, og det sker ved en grundig vurdering af synsnerven, helst med hjælp af et foto af nerven taget igennem pupillen; det sidste forbedrer også vurderingen af sygdomsudviklingen ved de efterfølgende kontroller.

Hvordan behandler man kronisk grøn stær?

Grundlidelsen og allerede eksisterende defekter i synsfeltet kan ikke helbredes, men der er i dag meget gode muligheder for at bevare det syn, der er til stede på diagnosetidspunktet. Alle effektive behandlinger tager sigte på at sænke øjentrykket, som er den vigtigste risikofaktor. Der gøres for tiden forsøg med at øge modstandskraften af nethindens celler og nervefibre mod forhøjet øjentryk og dårlig blodtilførsel, men de foreløbige resultater har ikke været opmuntrende. Længere ude i fremtiden kan man forestille sig muligheder for at kunne påvirke de gener, der har med sygdommen at gøre.

Lokalbehandling i form af øjendråber 1-3 gange dagligt kan holde øjentrykket nede på et stabilt niveau hos langt de fleste patienter . Begrebet ”uskadeligt tryk” er forskelligt fra person til person, og det kræver ofte en prøveperiode, før man har fundet det ideelle præparat til den enkelte. Godt en tredjedel af patienterne må behandles med mere end ét stof, hvilket i mange tilfælde kan gøres med et såkaldt kombinationspræparat, der indeholder to aktive stoffer i samme flaske. De hyppigst anvendte dråber i dag giver meget få bivirkninger, dog skal man passe på med de såkaldte betablokkere til personer med astma. Tidligere brugte man pilokarpin-øjendråber 4-6 gange dagligt og tryksænkende tabletter. Begge præparater gav bivirkninger hos de fleste, hvorfor disse præparater i dag kun bruges til specielle patientgrupper eller som indledning til laserbehandling eller operation.

Det er meget vigtigt at overholde et fast dryppeskema og komme til kontrol hos øjenlægen 3-4 gange om året. I få tilfælde viser den medicinske behandling sig ikke at være tilstrækkelig effektiv, og man har da mulighed for at supplere med forskellige laserbehandlinger eller en egentlig operation, hvor der dannes et ekstra afløb for væsken ud af øjet. Laserbehandlingen er hurtig og med meget få bivirkninger. Operationen virker i gennemsnit i længere tid men kræver hyppigere kontrol, og muligheden for komplikationer til indgrebet er større.

Hvad kan man selv gøre?

Der er intet element af livsstilssygdom over aldersbetinget glaukom, så der er ingen grund til at foretage store ændringer i den daglige livsførelse. Sund fornuft tilsiger, at det er godt at holde sig i god form, passe behandlingen og overholde kontrolbesøgene hos øjenlægen. Derimod er der intet dårligt at sige om tobak eller et moderat alkoholforbrug i denne sammenhæng.

Vil du vide mere?

Læs om grøn stær

Læs om akut grøn stær

Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne, hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på Øjenforeningen Værn om Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også en patientforening Dansk Glaucomforening, , hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 17.11.2008

Annonce