Samsynsproblemer

Hvad er samsynet?

Hos mennesket modtager hjernen samtidigt et billede fra hvert øje. Hos et normalt menneske kan hjernen smelte de to billeder sammen til et fælles billede. Dette kaldes samsyn. Billederne fra de to øjne er en anelse forskellige, idet det ene øje ser på motivet skråt fra den ene side, og det andet øje ser motivet skråt fra den anden side. Forskellen på de to billeder er meget lille, men det er nok til, at hjernen kan lave et 3-dimensionalt billede. Personer uden samsyn kan ikke se 3D billeder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår udvikles samsynet?

Samsynet udvikles inden for de første 1-2 leveår. Udviklingen er meget følsom over for forstyrrelser. Forstyrres udviklingen, kan samsynet ikke dannes på et senere tidspunkt i livet. Den hyppigste årsag til forstyrrelse er medfødt skelen . Har et barn udviklet normalt samsyn, men begynder at skele efter 2 års-alderen, vil samsynet hurtigt nedbrydes. Det vil ofte ikke blive genskabt, selv om barnet opereres for sin skelen.

Efter det 8-10. leveår er synet færdigudviklet hos mennesket. Herefter kan evnen til samsyn ikke nedbrydes, men samsynet kan godt blive forstyrret, hvis personen begynder at skele eller mister synet på det ene øje. Hvis årsagen til forstyrrelsen kan fjernes igen, kommer samsynet sædvanligvis igen.

Hvad bruger vi samsynet til?

Hjernen bruger samsynet til at bedømme afstande med. Samsynet er imidlertid kun èt blandt mange sanseindtryk fra syn og hørelse, som hjernen kan bruge til at bedømme afstande med. En person, som aldrig har udviklet samsynet, har sædvanligvis ingen problemer i dagligdagen. Hjernen bruger bare ubevidst andre sanseindtryk til afstandsbedømmelse; tænk bare på trafikken. Når vi bedømmer afstanden til en bil, vurderer vi for eksempel ubevidst størrelsen på bilen, og hvor højt motorstøjen lyder

Hvorfor opstår samsynsproblemer?

For at have samsyn skal man dels have normalt syn på begge øjne, og dels skal øjnene pege i samme retning. Man kan derfor få samsynsproblemer af to årsager: hvis man mister synet på det ene øje, eller hvis man begynder at skele .

Ved synstab:

En voksen, der mister synet på det ene øje ved en ulykke eller en øjensygdom, vil miste samsynet Personen, vil opleve problemer i kortere eller længere tid. Det vil knibe med afstandsbedømmelsen i trafikken. Man må derfor ikke føre motorkøretøj, før man har vænnet sig til den nye situation. Der står ingen præcis tidsgrænse i færdselsloven, men Politi og embedslægen vil typiske tolke loven som mindst seks måneder.

Ved skelen:

Den anden hyppige årsag til samsynsproblemer er skelen med debut efter det 8-10 leverår. En sådan person vil miste samsynet og begynde at se dobbelt. Det er dog ikke alle, der erkender, at de skeler. Nogle beskriver det bare som, at synet er blevet uldent. Ved en særlig form for skelen har man nedsat evne til at dreje øjnene indad. Når vi læser eller laver andet nærarbejde, skal vi kunne dreje øjnene en lille smule indad. Nogle mennesker har svært ved dette. Det kaldes på fagsprog konvergens-insufficiens. Det giver træthed og hovedpine ved læsning.

Hvordan opleves samsynsproblemer?

En person, der aldrig har udviklet samsyn, oplever sædvanligvis ingen problemer. Børn har derfor sjældent samsynsproblemer. Kun en person som har udviklet samsyn, og som mister det igen, oplever problemer. Samsynsproblemer ses derfor overvejende hos unge og voksne. Afhængig af årsagen til nedsat samsyn kan man opleve besvær med afstandsbedømmelsen, dobbeltsyn eller træthed og hovedpine ved læsning.

Hvordan stilles diagnosen/Hvordan foregår undersøgelsen?

Diagnosen stilles hos øjenlægen. Samtidig undersøger øjenlægen, om der er en egentlig bagvedliggende øjensygdom. Der er udviklet mange forskellige tests til at vurdere samsynet. Nogle tests bygger på evnen til at se 3D billeder. Ved andre tests sættes rødt glas for det ene øje og grønt for det andet øje. Ved at beskrive hvad man ser på billeder eller lyskilder opbygget af røde og grønne farver, kan øjenlægen vurdere, om man kan smelte de to øjnes billeder sammen til et. En del optikere tilbyder også at gennemføre disse tests, men da forstyrret samsyn kan skyldes egentlig øjensygdom, vil det ofte være mest fornuftigt at besøge en øjenlæge.

Hvordan behandles samsynsproblemer?

Behandling af samsynsproblemer retter sig mod den bagvedliggende årsag. Skyldes samsynsproblemet tab af synet på det ene øje, vil behandlingen rette sig mod at bringe synet tilbage. Behandlingen afhænger selvfølgelig af, hvad man fejler. Disse personer har typisk problemer med afstandsbedømmelse. Selv om man ikke kan bringe synet tilbage, vil hjernen i løbet af ½-1 år have indstillet sig på de nye forhold, og problemerne i det daglige vil mindskes. Man kan ikke selv gøre det store for at fremskynde denne tilpasning.

Hvis samsynsproblemet skyldes skelen opstået efter det 10. leveår, kan man ofte fjerne en lille skelen med prismer indslebet i sine briller. En stor skelen kræver operation. Man kan ikke træne en skelen væk. Der er dog en enkelt undtagelse. Når vi læser eller laver andet nærarbejde, skal vi kunne dreje øjnene en lille smule indad. Nogle mennesker har svært ved dette. Denne særlige skeleform kaldes på fagsprog konvergens-insufficiens. Det giver træthed og hovedpine ved læsning. Her kan man ofte hjælpe med øvelser, hvor man styrker musklerne, der drejer øjnene indad. Din øjenlæge kan instruere dig, og behandlingen er her dækket af den almindelige sygesikring. Nogle optikere tilbyder også behandlingen mod et gebyr.

Er der noget man selv kan gøre for at afhjælpe samsynsproblemer?

Evnen til samsyn dannes i de første 1-2 leveår. Vi kan som forældre næppe påvirke udviklingen. Vi kan som forældre kun påvirke den grundliggende betingelse for udvikling af samsyn; nemlig udvikling af et normalt syn på begge øjne. Børn med store grader af bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed skal for eksempel bære briller. Børn med skelen bør undersøges hos øjenlægen. Enkelte af disse børn har bevaret evnen til samsyn. Evnen kan reddes ved en hurtig operation. Det skal dog understreges, at denne situation hører til sjældenhederne. Langt de fleste skelebørn har ingen evne til samsyn, og derfor haster operation ikke hos flertallet af skelebørnene. Det har ikke videnskabeligt kunnet dokumenteres, at vi selv kan optræne eller forbedre evnen til samsyn senere i livet. Der findes en del tilbud især inden for sportsverdenen, hvor man tilbyder forskellige computerbaserede træningsprogrammer, der skulle kunne træne koordinationen af vores øjenmuskler og dermed fremme evnen til samsyn. Det findes ingen videnskabelige undersøgelser, der har eftervist denne påstand, og indtil videre må det siges at være en trosag, om programmerne har nogen som helst effekt.

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 27.12.2012