Annonce

Anæmi (blodmangel)

Blod

Blod består af en væske kaldet plasma og af celler, der flyder rundt i plasmaet. Plasma består blandt andet af vand, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og plasmaproteiner. Blodets celler kan opdeles i de røde og hvide blodlegemer samt blodplader.

Hvad er anæmi?

Man har anæmi, hvis blodets indhold af det iltbærende protein hæmoglobin er for lavt. Hæmoglobin findes inde i de røde blodlegemer og har betydning for, at blodlegemerne får deres normale form og fungerer, som de skal. Så selvom anæmi betyder blodmangel, er det man mangler egentlig normale røde blodlegemer. Derfor kan man sagtens have anæmi, uden at der flyder et mindre volumen blod rundt i blodkredsløbet.

Grænsen for voksne mennesker er 7 mmol/L for kvinder og 8 mmol/L for mænd.

Hvilke symptomer giver anæmi?

Almindelige tegn på anæmi er bleghed, træthed og hovedpine . Anæmi kan også give hjertebanken, svimmelhed og i svære tilfælde åndenød , især ved fysisk anstrengelse. Symptomerne opstår, fordi der ikke kommer tilstrækkeligt med ilt ud til organerne, herunder hjernen. Derfor reagerer kroppen ved, at hjertet pumper blodet hurtigere rundt. Kroppen vil også forsøge at kompensere for iltmanglen på andre måder, for eksempel ved at øge dannelsen af erytropoetin (EPO) og dermed røde blodlegemer .

Symptomerne herover er generelle og kan forekomme ved alle former for anæmi. Foruden disse kan man få andre symptomer, som afhænger af, hvilken slags anæmi der er tale om.

Hvorfor får man anæmi?

Der findes mange forskellige tilstande og sygdomme, som kan føre til anæmi. Overordnet set skyldes anæmi enten en nedsat dannelse eller et øget tab af røde blodlegemer. Et tab kan være eksternt (det vil sige en blødning) eller internt, hvor de røde blodlegemer brister inde i blodårerne (hæmolyse).

Eksempler på årsager til blodmangel:

Almindelige

  • Vitamin- eller mineralmangel –Jern, B12-vitamin og folinsyre er nødvendige for produktionen af normale røde blodlegemer. Mangeltilstande opstår, hvis ens kost ikke indeholder nok vitaminer og mineraler, ved tilstande hvor kroppen har et øget behov, ved øget udskillelse/tab, eller en kombination heraf:

  • Jern – Blødning kan medføre jernmangelanæmi, for eksempel på grund af kraftige menstruationer eller en længerevarende siveblødning fra et mavesår.

  • B12-vitamin (perniciøs anæmi)

  • Folinsyre – For eksempel har gravide et øget behov for folinsyre, og man anbefaler derfor, at de tager dette som kosttilskud.

  • Mange former for kronisk sygdom

Mindre almindelige eller sjældne

  • Nedsat stofskifte (hypotyreose)

  • Nyresvigt

  • Arvelige sygdomme, for eksempel hvor kroppen producerer defekt hæmoglobin og derfor ikke kan danne normale røde blodlegemer (talassæmi og seglcelleanæmi).

  • Kemoterapi

  • Autoimmun hæmolytisk anæmi

  • Leukæmi og andre kræftsygdomme

  • Knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi)

Læs mere:

Hæmoglobin (blodprocent)

Røde blodlegemer

Alle artikler om hjerte og blod

Sidst opdateret: 12.03.2014

Annonce