Binyrebarkhormon

Hvad er binyrebarkhormon?

Binyrebarkhormonerne dannes i binyrebarken, som er den yderste kant af binyrerne. Indeni er binyremarven. Fra binyrebarken frigøres hormonerne direkte til blodet og videre ud i kroppen via blodårerne. Binyren sidder ovenpå nyren, og har nærmest form som en lille hat.

Binyrebarkhormoner er hormoner der produceres i binyrerne. Hormonerne omfatter kortisol, aldosteron og i mindre grad testosteron (det mandlige kønshormon). Der refereres dog oftest til kortisol når man taler om binyrebarkhormon.

De tre hormoner er alle steroidhormoner, hvilket blandt andet betyder, at de frit kan passere ind i de fleste af kroppens celler. Derfor har de en meget potent (kraftig) effekt og påvirker mange forskellige dele af kroppen. Binyrerne har en god blodforsyning, hvilket betyder at binyrebarkhormonerne hurtigt kan sendes ud i blodet og udøve deres virkning.

Hvilken funktion har binyrebarkhormon i kroppen?

Kortisol

Binyrebarkhormonet kortisol er et stresshormon som har mange funktioner i kroppen. Det frigives fra binyrerne i stressede situationer eller for eksempel under faste, hvor kroppen har brug for energi.

Kortisol medvirker til en stigning i blodsukkeret og virker også ved at nedbryde kroppens energidepoter for eksempel muskler og fedt. Herved bliver der frigjort aminosyrer og fedtpartikler til blodbanen, som kroppen kan omdanne og få energi fra.

Udover dette har kortisol en meget stærk antiinflammatorisk effekt. Det vil sige, at kortisol dæmper inflammation, som er en betændelsestilstand. Når der er inflammation i kroppen (for eksempel ved gigt), kan kortisol dæmpe inflammationen ved at hæmme immunforsvaret, som er skyld i inflammationen.

Aldosteron

Aldosteron er et andet hormon fra binyrebarken som primært har effekt i nyrerne og medvirker til at opretholde blodtrykket.

Testosteron

Testosteron er det mandlige kønshormon. Dets virkning er beskrevet mere udførligt her: Testosteron.

Hvorfor bliver man behandlet med binyrebarkhormon?

Når man taler om at bruge binyrebarkhormon i behandling er det oftest kortisol, eller et stof som virker som kortisol, der henvises til. Det kan for eksempel være medicin som prednisolon, hydrokortison eller dexamethason.

Der kan være flere grunde til at man bliver behandlet med binyrebarkhormon:

  • Defekt binyre (Binyrebarkinsufficiens): Ved visse sygdomme (for eksempel Addisons sygdom stopper binyrerne med at lave hormoner, og derfor kan man have behov for at få dem tilført som medicin.

  • Leddegigt (reumatoid artritis): Leddegigt er en kronisk betændelsestilstand i leddenes bindevæv, som medfører inflammation og hævelse. Binyrebarkhormon kan bruges effektivt til behandling af dette, fordi det virker hurtigt ved at dæmpe inflammationen.

  • Astma: Folk med svær astma kan komme i behandling med binyrebarkhormon. Her virker det ved at hæmme den kroniske inflammation opstået i lungerne.

Binyrebarkhormon virker i det hele taget rigtig effektivt til at dæmpe både akut men også kronisk inflammation og hævelse, og bruges i mange andre sammenhænge udover de nævnte, for eksempel ved sygdomme i blodet, nyrerne eller i tarmsystemet. Det er også almindeligt at bruge steroidcreme med binyrebarkhormon i til sygdomme i huden.

Hvilke bivirkninger har binyrebarkhormonbehandling?

Da binyrebarkhormon som sagt er et meget kraftigt og hurtigtvirkende hormon, påvirker det ofte mange andre dele af kroppen udover det ønskede område. Derfor kan langvarig behandling føre nogle bivirkninger med sig:

Manglende egenproduktion af binyrebarkhormoner: En af de hyppigste bivirkninger er binyrebarkinsufficiens, som forsages af negativ feedback. Det vil sige at binyrerne ikke får signaler fra hjernen om at producere hormoner, fordi hjernen registrerer at der er rigeligt med binyrebarkhormon i blodet, da det tilføres som medicin. Derved stopper produktionen af binyrebarkhormon. Dette kan optræde allerede efter 1-2 uger med behandling. Derfor er det meget vigtigt at man trapper langsomt ud af behandlingen igen, så binyrerne kan genoptage produktionen af hormoner.

Uhensigtsmæssig nedbrydning af muskler og fedtvæv: Binyrebarkhormon øger nedbrydningen af fedtvæv og muskler, derfor vil man ved langvarig behandling ofte se et tab af muskelmasse, specielt på arme og ben. Fedtvævet derimod har en tendens til at samle sig omkring maven og brystkassen såkaldt trunkal fedme.

Infektioner: En stor del af binyrebarkhormons effekt skyldes at det hæmmer immunforsvaret. Derfor er det også almindeligt, at man kan få infektioner når man er i langvarig behandling.

Læs mere om HORMONER

Sidst opdateret: 03.07.2017