Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Ordbog | Mave og tarm

Blindtarmen

Blindtarmen er en lille udposning i starten af tyktarmen, som indeholder en masse hvide blodceller, og som ofte kan være sæde for infektioner. Ved blindtarmsbetændelse kan der gå hul på blindtarmen, hvilket kan være livsfarligt.

Opdateret: 31. Juli 2020

Hvad er blindtarmen?

Blindtarmen, også kaldet appendix vermiformis eller bare appendix, er en lille udposning på ca 8 centimeter i starten af tyktarmen. Den anses for at være et “rudimentært” organ, som med evolutionen er blevet unødvendigt for kroppens overlevelse. Den indeholder lymfoidt væv (væv med hvide blodceller), og kan derfor blive betændt, hvilket kan være livsfarligt, hvis den brister, og spreder betændelse ud i bughulen. Derfor bliver den ofte fjernet, selv ved den mindste mistanke om betændelse.

Hvor sidder blindtarmen?

Blindtarmen sidder i siden af tyktarmens start, lige hvor tyndtarmen overgår til tyktarmen. Den varierer meget i størrelse, men er typisk omkring 8 centimeter lang og en halv centimeter i diameter. Hvis man tegner en lige linje fra forsiden af højre hoftekam til navlen, findes blindtarmen ca midt på denne (det såkaldte McBurneys punkt). Lægerne trykker ofte hér, for at tjekke for smerte ved mistanke om blindtarmsbetændelse.

Blindtarmen

Hvilken funktion har blindtarmen?

Selvom blindtarmen indeholder lymfoidt væv og menes at have betydning for kroppens immunforsvar, har den, hvad vi ved af, ingen livsvigtig funktion, hvorfor vi kan tåle at fjerne den. Den er fyldt med hvide blodceller, såkaldte neutrofile granulocytter, som kan forårsage en akut betændelsestilstand.

Hvilke sygdomme kan man få i blindtarmen?

Blindtarmen forbindes ofte med blindtarmsbetændelse - en tilstand, de fleste har hørt om. De hvide blodceller i blindtarmen reagerer på fremmede stimuli eller fremmedlegemer såsom mikroorganismer og bakterier, ved at forårsage inflammation og frigive nogle stoffer, som skader det omkringliggende væv, for på denne måde at komme fremmede mikroorganismer til livs. Inflammation i blindtarmen kan altså forårsage vævsdestruktion og derfor lave hul på tarmvæggen. Dette kan være livsfarligt, hvis betændelsen bevæger sig ud i bughulen og i sidste ende forårsager blodforgiftning.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons