Hvad er et brok?
Et brok (hernie) er en abnorm fremtrængen af et organ eller dele heraf gennem væggen i en legemshule. Det vil groft sagt sige, når noget buler ud gennem væggen i et kropshulrum. Oftest drejer det sig om en udposning fra bughulen gennem et svagt sted i bugvæggen, for eksempel i lysken . Et brok består altså af eksempelvis et stykke tarm eller noget fedt omgivet af en såkaldt broksæk, som er et stykke af bughinden.
Bughulen er rummet under mellemgulvet og over bækkenhulen, altså fra det nederste af ribbenene til hoften. Her ligger mange af de indre organer, blandt andet mavesækken og tarmene. Bugvæggens bløde sider består primært af mavemusklerne, seneskeder, bindevævshinder, fedt og hud. Indersiden af bugvæggen er dækket af bughinden, der i varierende grad beklæder bughulens organer.
Hvorfor får man brok?
Bugvæggen skal normalt kunne udstå et relativt højt tryk, da vi aktivt skaber dette, når vi for eksempel hoster. Vi presser mellemguvet og mavemusklerne på samme tid, og skaber således overtryk i bughulen eller brysthulen. Den raske bugvæg vil ikke have problemer med at holde på indholdet af bughulen, når trykket øges, men hvis bugvæggen derimod er svækket, kan det øgede tryk i nogle tilfælde føre til, at bughinden og tarme buler ud gennem det beskadigede område og danner et brok.
Et brok behøver ikke være farligt i sig selv, men det kan sommetider give gener i form af trykken eller smerter. Typisk kommer brokket til syne, bare man rejser sig op, men normalt glider indholdet af en broksæk på plads af sig selv. Dog kan man komme ud for, at et stykke tarm kommer i klemme i brokporten (hullet i bugvæggen). En sådan afklemning giver kraftige smerter og kan i værste fald være livsfarligt, fordi dele af tarmvævet går til.
Brokket bevæger sig gennem bugvæggen og kommer i klemme. Foto: iStock.com
Hvor opstår brok?
Der findes flere naturligt svage og dermed udsatte steder i bugvæggen, hvor der hyppigt udvikler sig brok. Lyskebrokket er det mest almindelige, fordi der i lysken er et naturligt "hul" i bugvæggen, hvor sædstrengen passerer til pungen. Derudover forekommer navlebrok og lårbrok - som modsat lyskebrokket ligger over lyskebåndet. Efter operationer i bughulen kan man udvikle arbrok, fordi operationsarret er svagere end resten af bugvæggen. Brok kan derudover være medfødt.
Hvordan kan man behandle brok?
Hos voksne kræver brok i mange tilfælde ikke nogen særlig behandling. Fysisk træning, der styrker muskulaturen i bugvæggen, kan have en gavnlig effekt. Ved brok, der er meget generende, eller hvor lægen vurderer, der er en høj risiko for afklemning, kan man blive opereret . Det vigtige at holde øje med, er om brokket kan falde på plads af sig selv eller ved let tryk, og om det pludselig bliver smertefuldt.