Annonce

Hvide blodlegemer (leukocytter)

Hvad er hvide blodlegemer?

Blod består af væske kaldet plasma og af celler, der flyder rundt i plasmaet. Plasma består blandt andet af vand, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og plasmaproteiner. Blodets celler stammer alle fra den samme stamcelle, og kan opdeles i røde og hvide blodlegemer samt blodplader.

De hvide blodlegemer (hvide blodceller/leukocytter) er en del af immunforsvaret, og beskytter kroppen mod infektioner. Hos raske voksne udgør hvide blodlegemer omtrent 1 procent af det totale blodvolumen.

Immunforsvaret kan inddeles i det medfødte (innate) immunforsvar, der er kroppens første forsvarslinje mod invaderende mikroorganismer, og det erhvervede (adaptive) immunforsvar, der kan producere en mere målrettet reaktion mod en specifik mikroorganisme.

Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer, som har hver deres hovedopgave. Overordnet opdeles de i fem forskellige celletyper:

  • Neutrofile granulocytter
  • Eosinofile granulocytter
  • Basofile grnulocytter
  • Monocytter
  • Lymfocytter

Lymfocytterne inddeles yderligere i T- og B-celler.

Blodcellernes udvikling og inddeling

De forskellige celler har, som nævnt ovenfor, forskellig funktion. For eksempel er de neutrofile granulocytter og makrofagerne en del af det medfødte immunforsvar, mens lymfocytterne er ansvarlige for det erhvervede immunforsvar. T- og B-lymfocytterne står for den immunologiske hukommelse, som gør kroppen i stand til at genkende og hurtigt reagere på tidligere nedkæmpede mikroorganismer. Det er denne funktion, der gør os immune over for nogle sygdomme, vi tidligere har haft eller er blevet vaccineret imod, for eksempel mæslinger.

Hos voksne dannes de hvide blodlegemer ligesom de røde i knoglemarven. T-lymfocytterne skal dog en tur forbi brislen (thymus), som ligger foran hjertet, for at færdiggøre deres modning.

Gennem blodkredsløbet kan hvide blodlegemer hurtigt nå hen til et område, hvor mikroorganismer forsøger at trænge ind. Her kan de trænge ud gennem blodkarrene og bidrage til betændelsesreaktionen (inflammationen) i det omkringliggende væv, som har til formål at bekæmpe den udløsende årsag.

De forskellige immunceller har forskellige måder at nedbryde fremmelegemerne på, men i sidste ende, er formålet at identificere mikroorganismerne, slå dem ihjel og fjerne dem fra vævet.

Hvordan undersøger man de hvide blodlegemer?

Ved at analysere en blodprøve, kan man finde ud af, hvor mange hvide blodlegemer der er i blodet.

Man kan også undersøge fordelingen af de forskellige undertyper af hvide blodlegemer - det kalder man en differentialtælling. En differentialtælling kan eksempelvis give et fingerpeg om, hvilken slags mikroorganisme, der er tale om, hvis der er tale om en infektion.

Derudover kan man se på blodlegemernes antal og udseende i et mikroskop ved at lave en blodudstrygning, hvor man spreder en enkelt dråbe blod på et objektglas.

En knoglemarvsprøve giver et indblik i blodets oprindelsessted - knoglemarven. Den kan fortælle om fordelingen af celleforstadier, og om der skulle være sygelige tilstande i knoglemarven.

Hvad kan en undersøgelse af de hvide blodlegemer fortælle?

Et forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose) kan ses ved mange forskellige tilstande og sygdomme, heriblandt:

  • Kraftig fysisk aktivitet (hvilket vil være en normal fysiologisk reaktion)

  • Diverse infektioner og betændelsestilstande, for eksempel lungebetændelse

  • Svær infektion med påvirkning af hele kroppen (sepsis)

  • Ved meget høje værdier: Leukæmi (se akut leukæmi og kronisk leukæmi )

Afvigelser i undertyperne af hvide blodlegemer kan sommetider også give relevant information. Groft sagt tyder et højt antal neutrofile granulocytter på en bakteriel infektion, mens en stigning i antallet af lymfocytter peger i retning af en infektion med virus.

Læs mere om forskel mellem virus og bakterier

Helt umodne blodlegemer (blaster) i blod uden for knoglemarven ses ved akut leukæmi .

I nogle situationer falder antallet af hvide blodlegemer (dette kaldes leukopeni), og det gør kroppen mindre modstandsdygtig over for infektioner. Årsager til lavt antal hvide blodlegemer omfatter blandt andet:

  • Forgiftninger med knoglemarvspåvirkning

  • Svær infektion med påvirkning af hele kroppen (sepsis)

  • Stråle- og kemoterapi

  • Nogle former for blod- og knoglemarvssygdomme

Hvad er normale tal for hvide blodlegemer?

I blod fra voksne er normalområdet:

  • Totalt antal hvide blodlegemer: 3,5-8,8 mia./L

  • Lymfocytter: 0,70-4,80 mia./L

  • Neutrofile granulocytter (neutrofilocytter/neutrocytter): 1,8-7,4 mia./L

  • Eosinofile granulocytter (eosinofilocytter): < 0,45 mia./L

  • Basofile granulocytter (basofilocytter): < 0,20 mia./

  • Monocytter: < 0,10 mia./

Intervallerne kan variere afhængigt af lokale analysemetoder i laboratoriet, hvor blodprøven er blevet analyseret. Man kan derfor støde på andre grænseværdier end intervallerne herover.

LÆS MERE OM BLOD OG BLODCELLER

Sidst opdateret: 20.12.2020

Annonce