Hvad er hypofysen?
Hypofysen eller “hjernevedhænget” er en lille kirtel, der befinder sig på undersiden af hjernen. Den danner livsvigtige hormoner, der sendes ud til en række organer i kroppen.
Hvor ligger hypofysen?
Hypofysen ligger i den tyrkiske sadel i kraniebunden bag øjnene. Hypofysen har forbindelse til hjerne via en lille stilk af nervefibre, der hænger fast i et område af hjernen kaldet hypothalamus.
I den nederste del af hjernen findes et område kaldet hypothalamus, her hænger hypofysen fast via en lille stilk af nerver. Hypofysen fylder ikke mere en ært, og er inddelt i en forreste del (forlappen) og en bageste del (baglappen)
Hvilken funktion har hypofysen?
Hypofysen danner hormoner og fungerer dermed som et kontrolcenter for mange livsvigtige funktioner i kroppen. Hormonerne bliver sendt ud i blodet og kommer på denne måde hen til forskellige organer, hvor de sætter processer i gang: Blandt andet er hypofysen med til at styre kroppens vækst, stofskifte og reproduktion. Hjernen kontrollerer det meste af hypofysens aktivitet gennem nerveimpulser og hormoner fra hypothalamus.
Hvilke hormoner findes i hypofysen?
Hypofysens forlap danner følgende hormoner:
-
Væksthormon (GH, Growth Hormone): Som navnet antyder, er dette hormon en vigtig regulator af kroppens vækst.
-
ThyroideaStimulerende Hormon (TSH): Stimulerer skjoldbruskkirtlen (thyroidea) til at danne thyroidea-hormoner, styrer kroppens stofskifte
- Luteiniserende Hormon (LH) og FollikelStimulerende Hormon (FSH): Er involveret i blandt andet kvinders menstruationscyklus og produktionen af testosteron i testiklerne hos mænd.
- Prolaktin: Får brysterne til at danne mælk i forbindelse med graviditet
- Kortikotropin (ACTH): Stimulerer binyrerne til at danne kortisol, kroppens stress-hormon
Baglappen lagrer disse to hormoner:
- Antidiuretisk hormon (ADH): Kaldes også vasopressin eller tørsthormon. ADH sendes ud, når kroppen har brug for mere væske, således at der dannes mindre urin.
-
Oxytocin: Hjælper i forbindelse med fødslen, hvor det får livmoderen til at trække sig sammen for at få barnet ud.
Hvilke sygdomme kan man have i hypofysen?
Hypofysen er i kontakt med de organer den påvirker, via hormoner fra og til hypofysen. Hormonerne fungerer som små beskeder, der gør hypofysen i stand til at forsøge rette ind hvis der er noget galt, ved at sende flere eller færre hormoner til organerne. Således kan sygdomme opstå både i hypofysen og i andre organer, som påvirker hypofysen. Den samme sygdom kan altså opstå pga. problemer i hypofysen eller organerne. Generelt er sygdomme i hypofysen sjældne.
Sygdomme i hypofysen:
-
Hypofyseadenom (svulst): Hypofyseadenomer er generelt godartede. Svulsten kan i nogle tilfælde give hypofyseinsufficens (mangel på et eller flere hormoner), overproduktion af hormoner og sågar tunnelsyn. De enkelte hormoner bliver dannet i forskellige områder af hypofysen, så alt efter hvilket område der rammes, kommer det til udtryk i forskellige sygdomme blandt andet:
Akromegali: Skyldes ofte et hypofyseadenom, der producerer for meget væksthormon (GH). Tilstanden giver forstørrede hænder, kæber og fødder.
[Cushings syndrom:](/sygdomme/fakta/cushingssyndrom.htm Skyldes en overproduktion af kortikotropin i hypofysen og derfor også binyrebarkhormonet kortisol.
Skader nær hypofysen: Hvis der opstår en skade i nærheden af hypofysen, kan det påvirke hypofysen og hormonsekretionen. Et eksempel på en sygdom, der opstår som følge heraf er binyrebarkinsufficiens.