Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hjerte og blod

Hævede lymfeknuder

Lymfeknuderne beskytter os mod bakterier og virus. Oplever du, at dine lymfeknuder er hævede, ømme eller vokser sig større, bør du konsultere din læge, da der kan være mange underliggende årsager hertil.

Opdateret: 17. November 2019

Hvad er lymfeknuder?

Mennesket har omkring 600 lymfeknuder. Lymfeknuderne er en del af lymfesystemet, som ellers består af lymfekar. Lymfekar samler væske fra kroppens væv. Væsken transporteres fra kar gennem knuder og videre opad til væsken tømmes ud i den store vene over hjertet.

Lymfesystemet er en del af vores immunforsvar, hvilket betyder, at det beskytter os mod bakterier og virus, der trænger ind i kroppen.

Lymfeknuderne består af celler, der er specialiserede i at genkende fremmede mikrober, for eksempel virus eller bakterier. Disse celler kaldes også for B- og T-celler, som er hvide blodceller. Når cellerne støder på fremmede mikrober, angriber og uskadeliggør de dem, så man ikke bliver syg.

Hvorfor får man hævede lymfeknuder?

Når man er rask, er lymfeknuderne mindre end en ært. De er bløde, og typisk kan man ikke mærke dem. Bliver man syg, kan lymfeknuderne vokse sig større. De bliver hårde og ømme, og det vil ofte være muligt at mærke dem, for eksempel som en forstørret hård knude i armhulen, på halsen eller i lysken. Som regel hæver lymfeknuderne, der hvor man har en infektion. Når immunforsvaret har bekæmpet infektionen, der gjorde én syg, vil lymfeknuderne som regel svinde ind til normal størrelse igen.

Der kan være mange årsager til, at man får hævede lymfeknuder. Nogle af de hyppigste årsager er:

Sjældnere ses der også hævede lymfeknuder ved for eksempel:

Hvordan kan man behandle hævede lymfeknuder?

Behandlingen af hævede lymfeknuder afhænger af, hvorfor lymfeknuden er hævet. Hvis det er en infektion, behandler man den specifikke årsag. Man kan også godt få lidt hævede lymfeknuder uden at være syg, det er blot et udtryk for, at der er aktivitet i lymfeknuden. Kræft kan også give hævede lymfeknuder, men hævede lymfeknuder er langt oftest blot forårsaget af en almindelig infektion.

Efter en infektion kan man måske mærke små knuder, uden at det er unormalt.

Hvornår skal man søge læge?

En harmløs infektion vil typisk gå i sig selv igen relativt hurtigt. Man bør kontakte sin læge, hvis:

  • Lymfeknuden ikke er blevet mindre i løbet af et par uger, eller bliver ved med at vokse. Hævede lymfeknuder over 1 centimeter skal tilses af en læge.
  • Man oplever en lymfeknude vokse, uden at man i øvrigt har følt sig syg.
  • Hvis lymfeknuden er hård og ikke frit forskydelig fra det underliggende væv.
  • Hvis man i tillæg til hævede lymfeknuder har oplevet utilsigtet vægttab, nattesved og er mere træt, end man plejer at være.*Hvis en lymfeknude er fordoblet i størrelse dagligt.

Hvad gør lægen?

Lægen vil som regel spørge ind til:

  • Hvor længe lymfeknuden har været hævet? Og om den opstod samtidig med sygdom.
  • Om man har været i kontakt med dyr, er blevet revet af en kat eller lignende.
  • Om man har feber-fornemmelser, føler sig syg eller mere udmattet end normalt.
  • Om man er gået en eller flere størrelser ned i tøj uden at have forsøgt at tabe sig, og om man sveder om natten.

Langt oftest er der tale om en harmløs forstørret lymfeknude. Lægen kan dog ved tvivl vælge at supplere med blodprøver og/eller få undersøgt lymfeknuden nærmere. Hvis lymfeknuden skal undersøges nærmere, fjerner man hele knuden og sender den til en patologisk afdeling. Den patologiske afdeling undersøger knudens indhold og kan dermed se om der er noget der ikke skal være der.

Læs mere om:


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons