Plasma-Kreatinin og eGFR

Hvad er plasma-kreatinin og eGFR?

En af nyrernes væsentligste funktioner er at rense kroppen for affaldsstoffer, og der er flere måder at måle denne funktion på.

Den mest brugte metode er måling af kreatinin-indholdet i blodplasma (plasma-kreatinin) og udregning af eGFR (den estimerede, glomerulære filtrationshastighed).

Kreatinin er et stof, der laves i musklerne og udskilles i nyrerne, og man bestemmer plasma-kreatinin ved en blodprøve. Jo mere nedsat nyrernes funktion er, desto højere bliver plasma-kreatinin. eGFR kan blive beregnet ud fra oplysninger om plasma-kreatinin, alder og køn. Jo mere nedsat nyrernes funktion er, desto lavere bliver eGFR.

Hos de fleste, også raske mennesker, falder nyrernes funktion og dermed eGFR langsomt med alderen fra omkring 40 årsalderen. Ved nyresygdom kan dette fald indtræde både tidligere og hurtigere.

Se flere ordforklaringer der relaterer til cystenyrer

Sidst opdateret: 09.03.2016