Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Prostaglandiner

Prostaglandiner er signalstoffer, som påvirker mange forskellige funktioner i kroppen, blandt andet inflammation, smerte, blodets størkningsevne og kvindens livmoder under graviditeten.

Opdateret: 24. Juni 2021

Hvad er prostaglandiner?

Prostaglandiner er signalstoffer, som påvirker mange forskellige funktioner i kroppen, blandt andet inflammation, smerte, blodets størkningsevne og kvindens livmoder under graviditeten.

Hvordan virker prostaglandiner?

Prostaglandiner dannes i de fleste celler og frigives på forskellige stimuli. Ofte påvirker prostaglandiner de omkringliggende celler og øger eller sænker effekten af andre hormoner. Der findes mange forskellige typer af prostaglandiner, som har forskellige effekter på de celler de påvirker.Prostaglandiners effekter er blandt andet:

  • Udvidelse af blodkar og hæmning af blodets størkeevne
  • Øgning af det inflammatoriske respons (blandt andet i udviklingen af allergi)
  • Nedsættelse af mavesyresekretion
  • Igangsættelse af kontraktioner (og dermed veer) i livmoderen hos gravide
  • Sensibilisering af nerveender ved vævsskade

Hvornår bliver man behandlet med prostaglandiner?

Forskellige prostaglandiner kan bruges til behandling af forskellige tilstande, alt efter deres normale effekt, ligesom blokeringen af specifikke prostaglandiner kan bruges til at modvirke deres effekt og behandle andre sygdomme. Nogle kan benyttes til både igangsættelse af fødsler og til medicinsk abort, idet de igangsætter sammentrækningerne i livmoderen. Andre bruges til kronisk nedsat blodforsyning i for eksempel benene, da de udvider blodkarrene. NSAID-præparater såsom ibuprofen virker blandt andet ved at hæmme prostaglandinernes effekt på inflammationen og sensibiliseringen af nerveenderne og giver smertestillende effekt.

SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER MED HORMONER

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons