Annonce

Sinusknude

Hvad er sinusknuden?

Sinusknuden en lille samling af specialiserede muskelceller, der sidder inde i hjertets højre forkammer.

Sinusknudens funktion er at danne elektriske impulser, der får hjertet til at trække sig sammen, så der dannes et hjerteslag, og blodet kan blive pumpet rundt i kroppen.

Hvordan fungerer sinusknuden?

Sinusknuden kan kaldes for hjertets ”pacemaker”, da det er den, der bestemmer, hvor hurtigt hjertet slår. De specialiserede celler, der udgør sinusknuden, udsender regelmæssigt små elektriske stød, der systematisk fordeles igennem hjertets muskulatur og resulterer i, at hjertet trækker sig sammen.

Sinusknuden bestemmer, hvor hurtigt hjertet slår. Hvis sinusknuden ikke virker, som den skal, kan hjertet slå unaturligt langsomt (bradykardi) og/eller unaturligt hurtigt (takykardi). Dette kaldes syg sinus-syndrom.

Læs mere

Sidst opdateret: 09.03.2016

Annonce