Annonce

Vanddrivende medicin

Hvad er vanddrivende medicin?

Vanddrivende medicin får dig til at tisse mere, end du vil gøre, hvis du ikke tager medicinen.

Hvordan virker vanddrivende medicin?

Nyrerne har mange funktioner. En af dem er at producere urin. Dette sker ved at filtrere blodet, der løber igennem nyrerne. På den måde dannes urinen, som man i sidste ende tisser ud.

Dannelsen af urin er en omfattende proces, hvor blandt andet salte (for eksempel kalium og natrium) og vand udskilles.

Den vanddrivende medicin virker ved, at nyrerne udskiller mere salt end normalt. Salt trækker vand med sig, og derved vil man opleve at skulle tisse hyppigere.

Der findes forskellige slags vanddrivende medicin, der virker på hver deres måde. Nogle er meget kraftige, og man skal derfor hyppigt på toilettet i de første timer, efter man har indtaget medicinen. Andre virker lidt mindre kraftigt. Fælles for dem er, at man tisser mere, end man ville gøre under normale omstændigheder.

Hvem skal have vanddrivende medicin?

Vanddrivende medicin kan med fordel gives ved forskellige sygdomme og symptomer, eksempelvis:

Hvad er bivirkningerne til vanddrivende medicin?

Bivirkningerne til vanddrivende medicin knytter sig til måden, medicinen virker på. Det vil sige, at man kan opleve, at ens saltbalance (ofte kalium) kommer i ubalance. Hvis man har kaliummangel kan man opleve en række symptomer, for eksempel:

  • Hovedpine

  • Appetitløshed

  • Kvalme

  • Træthed

  • Svimmelhed

  • Mundtørhed

Symptomerne på kaliummangel kan ofte afhjælpes ved, at ens læge sørger for, at man får en kaliumpille sammen med den vanddrivende medicin.

Det er en god idé at få taget blodprøver, der kan vise, hvordan ens saltbalance ser ud – både når man starter med at få vanddrivende medicin og løbende, mens man er i behandling.

Sidst opdateret: 14.03.2016

Annonce