Annonce

Følger af fedme

Med overvægt og fedme følger en række gener og problemer, som både er af fysisk, psykologisk, social, sexologisk og egentlig sundhedsmæssig betydning.

Overvægtens psykiske konsekvenser

Fedme hos børn kan være en psykisk invaliderende tilstand med mobning, der resulterer i en ulykkelig barndom og opvækst. Det er alvorligt for trivslen, hvis man bliver berøvet en normal barndom, og man kan blive mærket for livet. Svær overvægt hos børn kan give problemer med fejlstilling i hofte- og knæled som kræver operation, og risikoen for at udvikle type 2 diabetes i puberteten er en anden alvorlig følgetilstand.

Dertil kommer, at det er vanskeligt at samle sine ressourcer til at gøre noget ved overvægten, hvis man samtidig er deprimeret og mest af alt har lyst til at trøstespise. Mobningen bliver mere avanceret som voksen, hvor man også bliver udsat for diskrimination, når man søger job og uddannelse.

Med de psykiske problemer, mobning og diskrimination følger den sociale isolering, som ofte er dramatisk og invaliderende.

Annonce (læs videre nedenfor)

Fysiske gener

Hos både børn og voksne knytter de fysiske gener sig til besvær i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være problemer med at bevæge sig, udføre sin personlige hygiejne, binde snørebånd, tage tøj på og køre på cykel, alt afhængig af graden af overvægt og alder. Overvægtige børn er desuden tidligere åreforkalkede end normalvægtige børn.

Annonce (læs videre nedenfor)

Følgesygdomme

Hos overvægtige voksne forekommer flere sygdomme langt oftere end hos normalvægtige.

Alt i alt betyder det også, at overvægt, især svær overvægt, koster en afkortning af levetiden med flere år. Overvægt øger også risikoen for en række lidelser, som man normalt ikke forbinder med overvægt og fedme. For eksempel rygsmerter og astma.

Annonce (læs videre nedenfor)

Gener ved graviditet

Overvægtige kvinder har generelt sværere ved at blive gravide, ligesom de vil være mere udsatte for gener under en graviditet. Derudover er der større risiko for sen abort, svangerskabsforgiftning og komplicerede fødsler. Overvægtige kvinder får ofte også store børn derfor er risikoen for fastsiddende skuldre og kejsersnit væsentligt forøget.

Type 2 diabetes

Den mest alvorlige følgesygdom til overvægt er er type 2 diabetes eller alder diabetes. Udtrykket 'alders'-diabetes er dog efterhånden blevet misvisende. Sygdommen burde snarere kaldes overvægtsdiabetes, da der er en tydelig sammenhæng og sygdommen på grund af den hyppige overvægt hos børn og unge ses hyppigere og hyppigere hos yngre voksne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sammenhængen mellem BMI og risikoen for diabetes

Jo mere overvægtig man er, jo større er risikoen for at få hjertekarsygdom, galdesten og diabetes 2. Man kan direkte beregne, hvor meget risikoen for type 2 diabetes stiger, hver gang man rykker en vægtklasse op.

BMI mellem 25-27, 8 gange større risiko
BMI mellem 31-33 (fedme), 40 gange større risiko
BMI større end 35 (svær fedme) 93 gange større risiko Dertil kommer som nævnt problemer med ryggen og de led, der bærer vægten, som hofte- og knæled, mere sygefravær, invalidepension med mere. Der er således al mulig grund til at holde BMI i den rigtige ende, og der er absolut ingen gevinst ved at være overvægtig.

Vægttab forlænger livet

Selvom det altså er farligt at være overvægtig, har man nogle steder kunne høre historier om, at det slet ikke er sundt at tabe sig. Dette er i langt de fleste tilfælde en myte. Nye undersøgelser har tværtimod vist, at man forlænger sin levetid, hvis man taber sig. Eneste undtagelse er ældre mennesker, der kan have gavn af at have lidt ekstra fedt at tære på i tilfælde af, at de bliver syge og skal på hospitalet. Dette er ikke ensbetydende med, at en opfedning i den fremskredne alder bør tilstræbes, men blot at det statistisk set er bedre at blive indlagt i en lettere overvægtig end i en lettere undervægtig tilstand. På samme måde vil ekstra fedt om livet kunne beskytte mod invaliderende brud ved faldulykker. Især ældre kvinder med knogleskørhed er meget udsatte for brud, og risikoen øges, hvis der ikke er fedtpuder til at afbøde stødet ved et eventuelt fald.

For de fleste kan det betale sig at tabe sig. Det gælder ung som gammel, og især hvis fedtet sidder i maveregionen. Her disponerer fedtet mest for hjertekarsygdomme og sukkersyge. Det er bedst at tabe sig langsomt, da man risikerer at miste muskler i stedet for fedt, hvis man går på en underlødig skrap slankur, hvor man ikke får tilstrækkeligt protein og andre næringsstoffer. Desuden vil kroppen, hvis man i en periode spiser meget lidt, altid prøve at kompensere ved at sætte forbrændingen en smule ned, fordi den tror, at der er hungersnød.

Alt for militante faste- og pulverkure er derfor ikke nogen god ide. Man bør ikke få mindre end 3.500 kJ (800 kcal) om dagen, ligesom man bør sørge for at få tilstrækkelige mængder af næringsstoffer, især protein, vigtige mineraler og vitaminer. Man bør ikke gå på en skrappere slankekur end 3.500 kJ (800 kcal) om dagen, og dette kan eventuelt være i form af en pulverkur på 4-8 uger.

En fornuftig slankekur kombineret med øget fysisk aktivitet sikrer således, at vægttabet foregår på en forsvarlig måde og resulterer i øget velvære, sundhed og forlænget levetid.

Sidst opdateret: 27.03.2008

Annonce