Hjertekarsygdomme og overvægt

Hvornår er man i risikogruppen?

Personer med overvægt ( BMI over 25) og fedme (BMI over 30) har en øget risiko for fedtaflejringer i blodkarrenes vægge og dermed for udvikling af hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdomme er den væsentligste årsag til overdødeligheden blandt personer, der lider af overvægt/fedme.

Er du æble- eller pæreformet?

Ny forskning har vist, at den forhøjede risiko for at udvikle hjertekarsygdomme ikke alene er relateret til den totale fedtmasse, som (BMI-tallet er et udtryk for, men i højere grad er relateret bughulenan det overskydende fedt er aflejret på kroppen. Således er fedt, som er aflejret i bughulen (central fedme/den mandlige æbleform ), i leveren (fedtlever), omkring hjertet og i muskelvævet, i højere grad relateret til risikoen for at udvikle hjertekarsygdom , type 2-diabetes , forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk . I modsætning hertil yder fedt, som sidder på hofter og lår, en vis beskyttelse mod udviklingen af disse sygdomme, og meget tyder på, at den individuelle fedtfordeling kan være forklaringen på, at ikke alle overvægtige udvikler hjertekarsygdomme . Man regner med, at cirka 20 procent af de personer, der er lider af overvægtigt/fedme er metabolisk raske – det vil sige, at de har normalt blodsukker, normalt blodtryk og normalt kolesterol niveau i blodet og dermed kun har en lille risiko for at udvikle følgesygdomme til deres overvægt.

I en stor udenlandsk undersøgelse med over 25.000 deltagere blev det således vist, at normalvægtige med højt niveau af fedtaflejring i bughulen var i lige så høj risiko for alvorlig hjertesygdom som personer, der led af fedme (med et BMI over 30), men hvis fedt hovedsagligt var lokaliseret omkring hofte og lår. Endvidere er det i en dansk undersøgelse vist, at udvikling af åreforkalkning over en 8 års periode var lavest hos de kvinder, som havde en kvindelig fedtfordeling ( pæreform ) i forhold til de kvinder, der havde en mere mandlig fedtfordeling ( æbleform ). Taljeomkredsen og forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen er brugbare udtryk for omfanget af fedtet i bughulen. Hos mænd er et taljeomfang mellem 94-102 cm relateret til en forøget risiko for at udvikle hjertekarsygdom, og risikoen er stærkt forøget ved et taljeomfang over 102. Hos kvinder er et taljeomfang mellem 80-88 cm vist at være relateret til en moderat forsøget risiko, mens et taljemål over 88 cm er relateret til en stærk forøget risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

Annonce (læs videre nedenfor)

Overvægt og forhøjet kolesterol

Hos overvægtige - og især hos personer med æbleform - er der ofte vist forstyrrelser i blodets kolesterol niveau (dyslipidæmi), hvor især forholdet mellem det såkaldte ”dårlige” LDL-kolesterol og det ”gode” HDL-kolestrol er af klinisk betydning. Med et vedvarende forhøjet LDL-kolesterol og et lavt HDL-kolesterol i blodet øges fedtophobningen i karvæggen, hvilket over tid kan føre til åreforsnævring og dermed til en øget risiko for at udvikle alvorlig hjertekarsygdom i form af blodpropper i hjerte og hjerne.

Overvægt og forhøjet blodtryk

Er du diabetiker eller lider af hjertekarsygdom?

Er du diabetiker eller lider af en hjertekarsygdom, skal dine tal være lidt anderledes end raske menneskers.

Dit totale kolesteroltal bør være under 4,5 mmol/l og LDL-kolesterolet under 2,5 mmol/l.

Dit blodtryk bør være lavere end 130/85.

(Kilde: Hjerteforeningen)

Forhøjet blodtryk (hypertension) giver øget risiko for hjerneblødning og blodpropper i hjertet og hjernen samt for nedsat nyrefunktion. Blodtrykket betegnes som normalt, når det efter 5-10 minutters hvile ligger omkring 120/80 mmHg og er forhøjet, hvis det ligger over 140/90 mmHg. Sammenhængen mellem overvægt og forhøjet blodtryk er velkendt, og der er således hos overvægtige en 3-5 gange øget risiko for forhøjet blodtryk end hos normalvægtige. Årsagen til denne sammenhæng er uafklaret, men faktorer som alder, genetik (arvelige faktorer), insulinfølsomhed og nyrefunktion kan spille ind. Endvidere er sammenhængen også relateret til fedtfordelingen, hvor personer med en mandlig fedtfordeling (æbleform) er i større risiko for at udvikle forhøjet blodtryk i forhold til personer med kvindelig fedtfordeling (pæreform). Det er velkendt, at både en energinedsat kost (vægttab) og regelmæssig fysisk aktivitet samt en kombinationen af disse har en blodtryksreducerende effekt hos personer med forhøjet blodtryk. I nogle studier er det endda vist, at en livsstilsændring indeholdende kostomlægning og motion kan forebygge udviklingen af forhøjet blodtryk hos overvægtige med normalt blodtryk.

Annonce (læs videre nedenfor)

Overvægt/fedme og øvrige sygdomme

Udover at øge risikoen for hjertekarsygdomme er overvægt/fedme blandt andet også relateret til en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes, visse former for kræft, slidgigt i knæ, hofter og ryg og nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder.

Forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom

Som en konsekvens af den tætte sammenhæng mellem vægtstigning, overvægt/fedme og åreforsnævring og dermed risikoen for udvikling af hjertekarsygdom, er det derfor også muligt for den enkelte at nedsætte risikoen for at udvikle sygdommene ved at fortage en livsstilsomlægning. Risikoen for åreforkalkning kan nedbringes ved at undgå såvel aktiv som passiv rygning, indtage alkohol i moderate mængder og spise en kost med udgangspunkt i de officielle kostråd (der blandt andet indeholder et højt indtag af frugt og grønt, magert kød, fisk flere gange ugentligt og nedsættelse af fedtindtaget fra især mejeriprodukter). Endvidere har regelmæssig fysisk aktivitet med en kombination af almindeligt dagligdagsaktiviteter og fysisk aktivitet, hvor man opnår en stigning i pulsen i sammenlagt 30-60 minutter pr. dag, vist at kunne nedsætte blodtrykket og det dårlige LDL-kolesterol. Desuden kan fysisk aktivitet øge det gode HDL-kolesterol og insulinfølsomheden i muskelvævet og dermed have en forebyggende effekt på udviklingen af hjertekarsygdomme.

Da store vægttab oftest er svære at opnå og ikke mindst vedligeholde, kan strategien for den enkelte i første omgang være at forebygge at tage yderligere på. Vægttab på 5-10 procent af kropsvægten som følge af en kostomlægning og fysisk aktivitet eller medicinsk behandling har betydning for at nedsætte de kendte risikofaktorer for åreforkalkning som blodtryk, LDL-kolesterol, blodsukker, triglycerid, parallelt med en stigning i insulinfølsomheden og det gode HDL-kolesterol. Når formålet er at nedbringe risikoen for risikofaktorerne for hjertekarsygdomme er kriterierne for at opnå et succesfyldt vægttab således ikke, at den enkelte opnår en normalvægt, svarende til et BMI på under 25. Det er langt vigtigere, at et vægttab på 5-10 procent af kropsvægten bevares over tid (år), hvilket også er en indikation på, at livsstilsændringen med ændret kostindtag og øget fysisk aktivitet har virket og er bevaret.

Sidst opdateret: 20.01.2009