Overvægt og hjertekarsygdomme

Hvornår er man i risikogruppen?

Personer med overvægt (BMI over 25) og fedme (BMI over 30) har en øget risiko for fedtaflejringer i blodkarrenes vægge og dermed for udvikling af hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdomme er den væsentligste årsag til overdødeligheden blandt personer, der lider af overvægt/fedme.

Er du æble- eller pæreformet?

Ny forskning har vist, at den forhøjede risiko for at udvikle hjertekarsygdomme ikke alene er relateret til den totale fedtmasse, som (BMI-tallet er et udtryk for, men i højere grad er relateret bughulenan det overskydende fedt er aflejret på kroppen. Således er fedt, som er aflejret i bughulen (central fedme/den mandlige æbleform ), i leveren (fedtlever), omkring hjertet og i muskelvævet, i højere grad relateret til risikoen for at udvikle hjertekarsygdom , type 2-diabetes , dyslipidemi (forhøjet kolesterol) og forhøjet blodtryk. I modsætning hertil yder fedt, som sidder på hofter og lår, en vis beskyttelse mod udviklingen af disse sygdomme, og meget tyder på, at den individuelle fedtfordeling kan være forklaringen på, at ikke alle overvægtige udvikler hjertekarsygdomme. Man regner med, at cirka 20 procent af de personer, der er lider af overvægtigt/fedme er metabolisk raske – det vil sige, at de har normalt blodsukker, normalt blodtryk og normalt kolesterolniveau i blodet og dermed kun har en mindre risiko for at udvikle følgesygdomme til deres overvægt. De har dog fortsat en øget risiko for at udvikle følgesygdomme sammenlignet med normalvægtige, og mange vil også med stigende alder udvikle følgesygdomme og risikofaktorer for hjertekarsygdom.

I en stor udenlandsk undersøgelse med over 25.000 deltagere blev det således vist, at normalvægtige med højt niveau af fedtaflejring i bughulen var i lige så høj risiko for alvorlig hjertesygdom som personer, der led af fedme (med et BMI over 30), men hvis fedt hovedsagligt var lokaliseret omkring hofte og lår. Endvidere er det i en dansk undersøgelse vist, at udvikling af åreforkalkning over en 8 års periode var lavest hos de kvinder, som havde en kvindelig fedtfordeling ( pæreform ) i forhold til de kvinder, der havde en mere mandlig fedtfordeling ( æbleform ). Taljeomkredsen og forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen er brugbare udtryk for omfanget af fedtet i bughulen. Hos mænd er et taljeomfang mellem 94-102 cm relateret til en forøget risiko for at udvikle hjertekarsygdom, og risikoen er stærkt forøget ved et taljeomfang over 102. Hos kvinder er et taljeomfang mellem 80-88 cm vist at være relateret til en moderat forsøget risiko, mens et taljemål over 88 cm er relateret til en stærk forøget risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

Se også Netdoktors nye magasin om svær overvægt

Overvægt og det metaboliske syndrom

Det er ikke kun taljemålet som ovenfor beskrevet, der skal vurderes når risikoen for hjertekarsygdom eller udvikling af hjertekarsygdom skal estimeres. Hertil benyttes det "metaboliske syndrom", der er sammensat af en kombination af taljemål, dyslipidemi, blodtryk og fasteblodsukker, evt HbA1c (der er et udtryk for langtidsglykæmisk kontrol, og dermed også risikoen for at få type 2 diabetes).

Som led i definitionen af det metaboliske syndrom anvendes nedenstående fund. En person med tre af nævnte træk opfylder kriterierne, hvis andre årsager samtidig er udelukket.

Forekomsten af hjerte-kar-sygdomme hos personer med det metaboliske syndrom er øget med en faktor 2-5, og risikoen for at få type 2-diabetes er øget med en faktor 3-30, sammenlignet med personer, der ikke har det metaboliske syndrom.Selvom koncentrationen af LDL-kolesterol ikke indgår i definitionen, så er størrelsen af LDL partiklerne ændret. De er "små og tætte", og fører til aflejring af materiale i blodkarrene hos personer med det metaboliske syndrom. Personer med det metaboliske syndrom er insulinresistente og præget af central fedme, hvor vægten hovesagligt sidder på maven, og de fleste overvægtige med type 2 diabetes eller som allerede har hjertekarsygdom opfylder kriterierne for at have det metaboliske syndrom. Kombinationen af lav HDL og høje triglycerider ses kun hos personer, der er insulinresistente og er associeret med de "små-tætte" LDL partikler, altså en kombination der øger risikoen for hjertekarsygdom.

Overvægt og forhøjet kolesterol

Hos overvægtige - og især hos personer med æbleform - er der ofte vist forstyrrelser i blodets lipider (dyslipidæmi), hvor især forholdet mellem det såkaldte "dårlige" LDL-kolesterol og det "gode" HDL-kolestrol er af klinisk betydning. Med et vedvarende forhøjet LDL-kolesterol og et lavt HDL-kolesterol i blodet øges fedtophobningen i karvæggen, hvilket over tid kan føre til åreforsnævring og dermed til en øget risiko for at udvikle alvorlig hjertekarsygdom i form af blodpropper i hjerte og hjerne.

Når det skal afgøres, om der er behov for behandling med kolesterolsænkende medicin, er det primært LDL-kolesterol, der fokuseres på. Hos personer med diabetes eller hjertekarsygdom er der klare retningslinjer for hvor lavt LDL-kolestrol bør være (se nedenfor). Hos personer uden diabetes eller hjertekarsygdom afhænger indikationen for behandling af om personen er mand eller kvinde, alder, samtidig forekomst af forhøjet blodtryk og rygning. Egen læge kan i disse situationer vejlede omkring behandlingen. I alle tilfælde er den primære behandling at mindske indtaget af mættet fedt, vægttab hos overvægtige og eventuel behandling med statin.

Overvægt og forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk (hypertension) giver øget risiko for hjerneblødning og blodpropper i hjertet og hjernen samt for nedsat nyrefunktion. Blodtrykket betegnes som normalt, når det efter 5-10 minutters hvile ligger omkring 120/80 mmHg og er forhøjet, hvis det ligger over 140/90 mmHg. Sammenhængen mellem overvægt og forhøjet blodtryk er velkendt, og der er således hos overvægtige en 3-5 gange øget risiko for forhøjet blodtryk end hos normalvægtige. Årsagen til denne sammenhæng er uafklaret, men faktorer som alder, genetik (arvelige faktorer), insulinresistens og nyrefunktion kan spille ind. Endvidere er sammenhængen også relateret til fedtfordelingen, hvor personer med en mandlig fedtfordeling (æbleform) er i større risiko for at udvikle forhøjet blodtryk i forhold til personer med kvindelig fedtfordeling (pæreform). Det er velkendt, at både en energinedsat kost (vægttab) og regelmæssig fysisk aktivitet samt kombinationen af disse livsstilsændringer har en blodtryksreducerende effekt hos personer med forhøjet blodtryk. I nogle studier er det endda vist, at en livsstilsændring indeholdende kostomlægning og motion kan forebygge udviklingen af forhøjet blodtryk hos overvægtige med normalt blodtryk.

Overvægt/fedme og øvrige sygdomme

Udover at øge risikoen for hjertekarsygdomme er overvægt/fedme blandt andet også relateret til en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes, visse former for kræft, slidgigt i knæ, hofter og ryg og nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder, som diskuteret i "[Følgesygdomme til overvægt][ /overvaegt/overvaegt_folgesygdomme.htm]".

Forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom

Som en konsekvens af den tætte sammenhæng mellem vægtstigning, overvægt/fedme og åreforsnævring og dermed risikoen for udvikling af hjertekarsygdom, er det derfor også muligt for den enkelte at nedsætte risikoen for at udvikle sygdommene ved at fortage en livsstilsomlægning. Risikoen for åreforkalkning kan nedbringes ved at undgå såvel aktiv som passiv rygning, og spise en kost med udgangspunkt i de officielle kostråd (der blandt andet indeholder et højt indtag af frugt og grønt, bælgplanter, magert kød, fjerkræ, fisk flere gange ugentligt og nedsættelse af mættet fed fra især mejeriprodukter i kombination med et mindsket indtag af kød, og desuden brug af olivenolie. En kosttype der betegnes som ”Middelhavskosten”, der er vist at beskytte mod hjertekarsygdomme og udvikling af type 2 diabetes. Information om hjerterigtig kost kan fås hos Hjerteforeningen eller Diabetesforeningen.

Endvidere har regelmæssig fysisk aktivitet med en kombination af almindeligt dagligdagsaktiviteter og fysisk aktivitet, hvor man opnår en stigning i pulsen i sammenlagt 30-60 minutter pr. dag, vist at kunne nedsætte blodtrykket og det dårlige LDL-kolesterol. Desuden kan fysisk aktivitet øge det gode HDL-kolesterol og insulinfølsomheden i muskelvævet og dermed have en forebyggende effekt på udviklingen af hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Vægttab på 5-10 procent af kropsvægten som følge af en kostomlægning og fysisk aktivitet eller medicinsk behandling har betydning for at nedsætte de kendte risikofaktorer for åreforkalkning som blodtryk, LDL-kolesterol, blodsukker, triglycerid, parallelt med en stigning i insulinfølsomheden og det gode HDL-kolesterol. Når formålet er at nedbringe risikoen for risikofaktorerne for hjertekarsygdomme er kriterierne for at opnå et succesfyldt vægttab således ikke, at den enkelte opnår en normalvægt, svarende til et BMI på under 25. Det er langt vigtigere, at et vægttab på 5-10 procent af kropsvægten bevares over tid (år), hvilket også er en indikation på, at livsstilsændringen med ændret kostindtag som ovenfor beskrevet og øget fysisk aktivitet har virket og er bevaret.