Megareksi
Megareksi er karakteriseret ved et ønske om at få en fyldigere og større krop. Det er en forholdsvis ny betegnelse, som bliver defineret forskelligt af behandlere, foreninger og andre aktører, der beskæftiger sig med sygdommen.
Megareksi er endnu ikke en anerkendt diagnose hverken i Danmark eller på internationalt plan, og derfor er der ikke vedtaget en officiel definition af megareksi. Der er dog bred enighed om, at en person med megareksi ofte lider af mindreværd og prøver at gøre op for dette ved at spise, træne og tage steroider for at få en større krop.
Derudover hersker der forskellige forståelser af, hvad megareksi-lidelsen går ud på:
Nogle steder bruges betegnelsen megareksi på personer, der er overdrevet optagede af at få en stor muskelmasse, men samtidig bevare et slankt udseende med en lille fedtprocent. Ud fra denne definition vil megarektikeren typisk træne i timevis hver dag, mens kosten vil bestå af en fedtfri og proteinrig diæt samt steroider, der skal give en stor krop med store markerede muskler uden fedt.
Andre steder bruges betegnelsen megareksi om personer, der udelukkende går efter at blive så store som muligt, uanset om det skyldes fedt eller muskler.
Her er en megarektiker ikke en person, der dyrker sin krop som bodybuildere eller mænd, der går efter et æstetisk kropsideal, og som derfor spiser sundt. Ud fra denne forståelse, er en megarektiker ligeglad med, om vedkommende også indtager store mængder fedt – det vigtigste er bare at blive større. Også her er hovedingredienserne mad, træning og steroider.
Hvornår er der tale om megareksi?
Mange mennesker er optaget af udseende og krop, men det gør dem ikke automatisk til megarektikere. Den afgørende forskel er, at for megarektikere er ønsket om at blive større tvangspræget og gennemsyrer deres hverdag og tankemønstre. Til forskel fra andre, der træner og som af og til springer deres træning over og laver andet ved siden af vægttræningen, er en person, der lider af megareksi fanatisk, struktureret og leverer jævnligt en overdreven indsats i træningslokalet. Megarektikeren skiller sig ud i forhold til andre ved at gå benhårdt efter sit mål. Fra første gang megarektikeren træder ind i et træningslokale, vil vedkommende hurtigt oparbejde et mønster med hård træning, udvalgte fødevarer og et dopingmisbrug
Hvem rammes typisk af megareksi?
Megareksi er en lidelse, der især rammer unge mænd i alderen mellem 15 og 25 år, men lidelsen kan dog også forekomme hos mænd højt oppe i årene. Megareksi ses ofte hos mænd, som foruden at have et lavt selvværd, også føler sig for små. De har typisk en relativ lav kropsvægt og til tider også lav højde. Endelig har unge mænd med megareksi tit ingen uddannelse og føler sig meget ensomme.
Hvorfor opstår megareksi?
Årsagerne til megareksi er endnu ikke helt klarlagt, men et lavt selvværd kan være en af forklaringerne. Ved at blive fysisk større forsøger en person med megareksi at gøre op for følelsen af mindreværd. Derfor er megarektikere heller ikke særlig påvirket af omverdens kropsidealer, men er fokuseret på en indre kamp mod det lave selvværd og angsten for at se lille ud, blive kasseret og ikke være god nok.
Det er kendetegnende for mange mænd med megareksi, at de ikke har en følelse af egen identitet. Det kan i nogle tilfælde falde sammen med, at de har et problematisk forhold til deres far – og ofte har haft det fra de var helt små. Det kan for eksempel være, at de er præget af en streng opdragelse med en styrende far, der ikke har givet plads til, at de kan udvikle egen identitet. Den manglende følelse af selvidentitet kan også bunde i fraværet af en faderfigur, eller at man er vokset op i et hjem med misbrug, hvor der ikke har været plads og opbakning til at udvikle en sund forståelse af sig selv som mand.
Hvad er symptomerne på megareksi?
Symptomerne på megareksi er som oftest følgende:
Personen tager vækst- og/eller styrkefremmende stoffer efter et nøje tilrettelagt skema.
Personen spiser en meget stor mængde af nøje udvalgte fødevarer.
Personen vægttræner struktureret og intensivt dagligt eller flere gange ugentligt.
Personer med megareksi kan godt have et realistisk forhold til, hvordan de ser ud, og alligevel have et ønske om at blive endnu større. Dog kan angsten for at være lille risikere at fordreje virkelighedsopfattelsen hos megarektikeren, således at selv når personen er rimelig stor, synes han ikke, at han ser stor ud.
Hvilke følgevirkninger kan der være?
Mange med megareksi har et misbrug af anabole steroider, der hjælper dem med at få større muskler. At tage anabole steroider kan imidlertid føre til, at den megareksi-lidende ændrer adfærd og oplever bivirkninger som:
depression
aggressiv og til tider voldelig adfærd
forbigående angst- eller tvangstilstande
episodiske psykotiske tilstande
store daglige humørsvingninger.
Det er dog vigtigt at påpege, at selvom megareksi-ramte typisk tager steroider, er det langt fra alle, der bruger steroider, som lider af megareksi.
Hvordan kan man hjælpe som pårørende?
Adfærden og livsførelsen hos en megareksi-lidende har ofte en tvangspræget karakter, hvor al fokus er rettet mod målet om at blive større. Denne adfærd og livsførelse kan være yderst belastende for de pårørende, der kan føle sig magtesløse. Hvis man som pårørende forsøger at gribe ind for at hjælpe den megareksi-lidende ud af sin onde cirkel, kan dette resultere i store konflikter, der kan føre til brud med partner og familie.
Som pårørende er det vigtigt aldrig at være fordømmende over for den person, der lider af megareksi. Hvis man som forælder for eksempel har fundet steroider på sønnens værelse, er det vigtigt ikke at hidse sig op, men prøve at være forstående og hjælpe den unge med at forstå, hvad der er drivkræften bag - for eksempel et lavt selvværd, en angst for ikke at være god nok, mindreværdskomplekser over kropsstørrelse osv. Det kan ofte være nødvendigt at inddrage en psykolog eller en anden terapeut, som kan hjælpe den megareksi-ramte til at nå frem til denne afklaring. Hvis man forsøger at hjælpe den unge i stedet for at bebrejde og fordømme, kommer man ofte længere og kan undgå at skabe splid i familien.
Hvordan behandles megareksi?
Det er afgørende for et succesfuldt resultat, at den megareksi-lidende selv er motiveret for behandling, da behandlingen indebærer, at den megareksi-ramte skal arbejde aktivt med sig selv.
Familierådgivning og psykoterapi kan være effektive foranstaltninger for at komme ud af den ofte fastlåste situation for både familien og den megareksi-lidende selv.
I familierådgivningen fokuserer man på, at problemet ikke kun vedrører den, der har megareksi, men at megareksien kan udspringe af nogle mønstre, som ligger i familien. Formålet med terapien er at blive opmærksom på disse mønstre og se på, hvordan familien kan være med til at hjælpe den unge – for eksempel ved at understøtte den unges selvværd og hjælpe vedkommende i en ny retning. Den psykoterapeutiske del handler om at finde ud af, hvorfor lidelsen er opstået. Hvorfor er det for eksempel vigtigt at være stor, hvad ville det betyde, hvis man trappede ned på sin træning, og hvad frygter man ved få en mindre kropsstørrelse? Når man har fået en idé om, og hvad megareksien er et symptom på, kan man begynde at arbejde med at sætte nogle andre ting i stedet. For nogle handler det måske om en spiral af dårligt selvværd, og her kan en af løsningerne måske være at få støtte og opbakning til at tage en uddannelse, blive fitness-instruktør eller gøre noget andet, som kan give oplevelsen af, at man duer til noget.
Vil du læse mere om megareksi?
Mænd og muskler - en debatbog af Alice Riis Bach.