Praktisk håndtering af dødsfald

Der kan ofte skabe forvirring hos de efterladte til en afdød, når de skal ordne ”alt det formelle” og samtidig finde ud af arv og skifte. Grundlæggende handler det om at få talt sammen i familien og sikre sig at afdødes ønsker til begravelse og arv følges. Det lyder enkelt, men kan godt blive kompliceret at håndtere alligevel.

Hvilke myndigheder skal vide noget?

Kontakt en læge umiddelbart efter et dødsfald. Han skal skrive dødsattest og det gælder uanset hvor den døde befinder sig Lægen anmelder dødsfaldet til Statens Seruminstitut ved hjælp af en elektronisk dødsattest.

Er dødsfaldet ”unormalt” skal politi tilkaldes og eventuelt skal der ske obduktion af liget. Se artiklen Når et dødsfald er unormalt

Hvis lægen ved ligsynet vurderer, at døden indtraf af naturlige årsager/sygdom, vil de pårørende kunne gå ud fra, at følgende myndigheder får besked om dødsfaldet:

  • Statens Serum Institut, som har ansvaret for CPR registeret

  • Dødsårsagsregisteret

  • Skat

De pårørende skal selv sørge for at anmelde dødsfaldet til Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede – hvis de ikke lige har overdraget opgaven til bedemanden.

Det er hos Skifteretten, at boet i første runde gøres op med hjælp fra Skat og de pårørende. Se artiklen Hvordan foregår et dødsboskifte?

Hvad med liget?

Der skal skrives en dødsattest, før den døde må lægges i kiste, begraves, brændes eller føres ud af landet. Attesten udstedes af lægen efter ligsynet.

Hvis ikke afdøde selv nåede at tage stilling til sagen, skal de efterladte vælge, om afdøde skal brændes (kremeres) eller bisættes. Det skal ske senest en uge efter dødfaldet.

borger.dk kan man sende sin anmode om ligbrænding eller begravelse (med NEM id).

Anmodningen bliver så automatisk sendt til begravelsesmyndigheden i afdødes sogn. Skal der ske begravelse i en kirke ( Kirkelig Begravelse ), skal de efterladte selv sørge for at kontakte og lave en aftale med præsten i den kirke, det skal foregå.

Der kan også ske en såkaldt Borgerlig Begravelse, hvor man aftaler en særlig ceremoni med en præst eller en bedemand. Det er blot et krav, at kisten eller urnen skal begraves på en ”godkendt” begravelsesplads.

I Danmark har alle ret til et gravsted, og dette gælder også medlemmer af andre trossamfund. Der er i flere kirkegårde særlige afdelinger for andre trosretninger.

Ønskede afdøde at få spredt sin aske ud over havet, men ikke fået nedfældet det nogen steder, kan man som pårørende søge om askespredning på kirkekontoret. Askespredning vil altid ske diskret

Læs mere i Lov om begravelse og ligbrænding

Annonce (læs videre nedenfor)

Skal vi bruge bedemand?

Der er ikke nogen pligt til at bruge en bedemand og han er heller ikke uundværlig, hvis man selv har overblikket over situationen. En bedemand vil som oftest være en hjælp for de efterladte i forhold til at :

  • Levere kisten

  • Lig tøj

  • Urne

  • Lægge den døde i kisten

  • Transport til krematorium

  • Rustvognskørsler

Hvilke praktiske opgaver er der?

Følgende opgaver kan du enten selv udføre eller overlade til en bedemand:

  • Indrykke en dødsannonce

  • Bestille og levere blomster

  • Bestille og levere kranse og dekorationer

  • Trykke salmehæfter

  • Bestille solister, hvis du ønsker et særligt musikarrangement ved ceremonien

  • Reservere gravsted og bestille gravning

  • Reservere kapelsal

  • Stå for modtagelse på kirkegård eller krematorium

  • Bestille og levere gravsten og inskription

  • Udfylde og indlevere dødsanmeldelse og andre offentlige dokumenter

  • Ansøge om begravelseshjælp på Borger.dk

  • Finde en præst eller anden ceremoniholder
Annonce (læs videre nedenfor)

Prisen for begravelsen

Det er vigtigt, at du på forhånd afklarer honoraret med bedemanden og får en skriftlig ordrebekræftelse eller indgår en skriftlig kontrakt med bedemanden. Det hænder nemlig, at bedemandsregningen giver en overraskelse for de efterladte. Derfor har Forbrugerombudsmanden også lavet en side med gode råd om valg af bedemand .

Som oftest er det en af de pårørende som lægger ud og betaler bedemanden og begravelsen - og så sidenhen får refunderet udgiften af afdødes dødsbo.Er der penge på afdødes konto kan man som regel få lov til at hæve det krævede beløb her af skifteretten/bobehandleren eller den der har ansvaret for boets aktiver og passiver.

Hvis der ikke er penge til det i boet, skal den, der har bestilt begravelsen, betale for den. Hvis ingen ønsker at bestille begravelsen (og dermed betale/lægge ud), skal kommunen sørge for begravelsen.

Man kan søge om begravelseshjælp fra kommunen på forhånd. Beløbet afhænger af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue. Den maksimale hjælp udgør i 2013 10.100 kroner. Søg om hjælp her .

Ved siden af udgift til bedemand, kiste mv (jf. ovenfor) er der også omkostninger forbundet med at have brugsret til et gravsted. Man skal betale i 20 år hvis det er et kistegravsted og i 10 år hvis det er en urnebegravelse. Taksterne må ikke overstige de faktiske omkostninger forbundet med at passe gravstedet.

Vil du klage?

Er man utilfreds med præsten eller det lokale kirkekontor, kan man klage til pågældende selv, som så sender sagen videre med sin kommentar til skifteretten. Er man utilfreds med en bedemand, er det muligt at klage til Ankenævnet for Bedemandsbranchen.

Sidst opdateret: 09.04.2014