Annonce

Hvad har jeg ret til som patient?

Patientens basale rettigheder

Helt basalt har alle patienter ret til at blive vejledt og blive godt informeret. Det er meningen, at alle patienter skal forstå og være indforstået med den behandling, som lægen eller sundhedspersonen foreslår.

De vigtigste rettigheder for patienter fremgår af 3 love (og tilhørende bekendtgørelser):

1) Sundhedsloven - en lov, som rummer 270 §’er.

2) lov om klageadgang i sundhedsvæsenet.

3) psykiatriloven (primært om tvang).

Sundhedsloven bliver løbende ændret, da sundhed hyppigt er genstand for debat. I 2014 kom der nye regler om kommuners pligt til at hjælpe misbrugere. I 2013 skulle EU's regler indføjes. Og i 2012 blev der indført en ret til hurtig udredning på hospitalerne (30 dage).

De 3 regelsæt gælder alle, som har folkeregister-adresse i Danmark og i visse tilfælde EU-borgere, som har ophold i Danmark.

Oplysningspligten

For så vidt angår oplysingspligten, så skal patienten skal have forståelig information om:

  • behandlingsmuligheder

  • komplikationer

  • bivirkninger

  • betydningen af ikke at blive behandlet

  • det forventede resultat af behandlingen.

Har et sygehus modtaget en henvisning, har sygehuset en pligt til at give de oplysninger senest 8 dage efter man ved, hvad patienten fejler (at der er sket ”udredning”).

Annonce (læs videre nedenfor)

Patientens andre rettigheder:

Patienten har ret til:

  • aldrig at blive udsat for fare ved en behandling (patientsikkerhed)

  • at se journalen hos lægen eller på hospitalet

  • at få adgang til sin medicinprofil (hvad har du fået tidligere?)

  • at bestemme over egen krop og evt. væv, der udtages

  • at frabede sig information

  • at få tolk, læsebistand og transport i visse tilfælde

  • at klage over behandlingen (link til patientombuddet

  • at søge hjælp på sygehusenes patientkontorer

  • at få en bisidder med til møder og konsultationer med sundhedspersonale

  • fra 2018 får man i ret til at have kun én ansvarlig kontaktlæge under en indlæggelse.

Journalen

De fleste ”behandlere i sundhedssektoren” har pligt til at føre journal på deres patienter, og det skal de gøre, så hurtigt de kan, efter, at patienten har været til konsultation, behandling eller undersøgelse.

Følgende sundhedspersoner skal skrive journal:

  • Læger

  • Tandlæger

  • Kiropraktorer

  • Jordemødre

  • Kliniske diætister

  • Kliniske tandteknikere

  • Tandplejere

  • Optikere

  • Kontaktlinseoptikere

Journalen rummer den såkaldte ”sygehistorie” for patienten, hvor lægen eller behandleren også gør status for sine egne iagttagelser, undersøgelser, diagnoser og behandlinger .

Journalen skal rumme alt, hvad der er ”nødvendigt for en god og sikker patientbehandling.” Dét står i loven om autorisation af sundhedspersoner.

Det skal fremgå, hvem, der har skrevet i journalen og hvornår . Man må ikke slette oplysninger i journalen, og den skal bevares i mindst 10 år. Patientjournalen kan føres manuelt eller elektronisk.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tavshedspligten

Som følge af den digitale udvikling de seneste år har patienten ikke længere helt samme fortrolighedsrum hos lægen som tidligere.

Det vil sige, du har ikke længere et ultimativt krav på beskyttelse af alle de følsomme oplysninger, som du giver til lægen under konsultationen. Dette skyldes den ny systematiske indsamling af patientjournal-data, der sker fra centralt hold.

Det giver på den ene side landets cirka 90.000 sundhedspersoner mulighed for at slå op i din lægejournal, hvis det skulle blive nødvendigt. På den anden side må Sundhedspersonalet ikke sladre til uvedkommende om, hvad de ved.

Men læger må altså godt, uden at bede patienten om lov, videregive de oplysninger, de skønner er nødvendige til relevante instanser/aktører.

De må også uden samtykke sende et udskrivningsbrev til patientens egen læge og i visse tilfælde give oplysninger fra journalen videre til andre offentlige myndigheder.

Om de landsdækkende databaser med patientjournaler er en ekstra tryghed for patienten eller ej er omdiskuteret. Mange mener ikke at digitaliseringen og den lette adgang til sundhedsoplysninger er prisen værd. Specielt ikke hvis Sygesikringen Danmark eller private sundhedsforsikringsselskaber nægter at optage en dansker som kunde på grund af dennes ”belastende sygeforløb.” Oplysninger om helbred forældes ikke på linje med straffeattesten eller RKI registreringer.

Andre mener digitaliseringen sparer tid/penge, forenkler processer og redder liv, da læger hurtigt kan få viden om dit heldbred.

De landsdækkende registre

Der findes flere databaser med fælles oplysninger om danskernes sundhed. Der er for eksempel Den Almene Medicinske Database (DAMD) Det Fælles Medicinkort (FMK), Den Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabase (LKD) og Registeret for Utilsigtede Hændelser. Det ligger alt sammen centralt hos Statens Serum Institut.

I det hele taget er Statens Serum Instituts hjemmside ssi.dk et interessant sted, hvis man vil se, hvad der registreres. Det kunne for eksempel være, at man som efterladt vil undersøge en dødsårsag nærmere. Der stilles en række krav til dødsattest og beskrivelse af dødsårsag, og alt sammen havner hos Statens Serum Institut.

Under DAMD ligger E-journalen, som rummer over 95 procent af landets lægejournaler med alt, hvad hver enkelt journal har af oplysninger om det enkelte sygeforløb - fra egen læge, undersøgelser og forløbet på sygehuset. Du kan tilgå din egen sundhedsjournal og se, hvad der vides om din sygdomshistorie og medicinforbrug på sundhed.dk . Du skal logge ind med NemID.

Annonce (læs videre nedenfor)

Din egen adgang til journalen

Alle, der er fyldt 15 år, har ret til at få at vide, hvad der står i deres journal (aktindsigt), også selvom den er elektronisk Man har normalt ret til at se alt, hvad der er skrevet i journalen og i øvrigt er registreret om en selv. Forældre har samme ret til at se journalen på deres børn under 18 år. Hvis det er svært at forstå, kan man kræve at få hjælp til at tolke journalen af en læge eller en anden sundhedsperson.

Er man indlagt, skal sygehusafdelingen svare på patientens anmodning inden ti dage. Der kan kun gives afslag hvis ”afgørende hensyn” til patienten eller andre gør det nødvendigt. Et afslag skal altid gives skriftligt og være begrundet.

Man kan klage over hele eller delvise afslag til Styrelsen for patientsikkerhed. Retten til aktindsigt og kopi af journalmateriale omfatter for eksempel svar på blodprøver, undersøgelser og behandling samt udskrift af edb-registre. Første kopi er gratis, men vil man have flere prints, kan der opkræves et gebyr. Man kan også få kopi af røntgenbilleder, lydbånd og lignende - men her skal man selv betale udgifterne til kopiering.

Sikkerheden for patienten

Som led i sikringen af patientsikkerheden skal Sundhedsstyrelsen føre tilsyn med ”sundhedspersoner” herunder alle læger og andre autoriserede behandlere for at sikre, at de nu også er dygtige, grundige og samvittighedsfulde nok.

Du kan slå op i for at se, om den behandler, du overvejer, nu også har autorisation.

Sidst opdateret: 17.04.2015

Annonce