Hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet
Inden du rejser, er det vigtigt at undersøge, hvordan du er dækket i tilfælde af, du kommer til skade eller bliver syg. Du kan i nogle tilfælde få behandlingen dækket uden selv at skulle betale. Det er dog altid en god idé at have en privat rejseforsikring.
Lande i EU, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz
Det blå sygesikringskort:
Det blå EU-sygesikringskort skal bruges, når man rejser til et EU-land samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. I alle andre lande dækker hverken det gule eller blå kort, og her bør man overveje at tegne en privat rejseforsikring, der dækker, hvis man bliver syg på rejsen.
Med det blå EU-sygesikringskort i hånden har man ret til behandling på samme vilkår, som borgerne i det land, man rejser i. Du er dog kun dækket for behandling på offentlige behandlingssteder og hos behandlere, som har aftale med landets offentlige sygesikring. I mange lande er det offentlige sundhedsvæsen ikke lige så stort, som i Danmark. Man er altså dækket forskelligt afhængigt af, hvor man rejser hen.
Find ud af hvordan dækningen er i det land, du skal til her: Huskdetblaa.dk eller det blå EU-sygesikringskort.
Grønland og Færøerne
Ved rejser til Grønland og Færøerne dækker det gule sygesikringskort dvs. den offentlige danske rejsesygesikring, udgifter i forbindelse med akut opstået sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræder under den første måned af ferie- eller studierejse, medmindre udgifterne kan dækkes efter grønlandsk eller færøsk lovgivning.
Den øvrige verden
Der er ikke nogen offentlig dækning, når du rejser i resten af verden. Her kan du kun bruge en privat rejseforsikring.
Hvilke typer ophold er dækket med det blå EU-sygesikringskort?
EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (op til 1 år) i EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, når man for eksempel skal:
-
på ferie
-
i praktik eller på au-pair ophold
-
studere eller følge en faglig uddannelse
- arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Du skal have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring for at kunne søge refusion efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort.
Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke planlagt behandling, hvis behandlingen er den eneste grund til, at man rejser til det pågældende land. Heller ikke behandling, der med rimelighed kan vente, til man er tilbage i Danmark igen, er dækket. Til gengæld dækker kortet nødvendig behandling, hvis man har en kronisk sygdom - også selvom man ved, at man kan få behov for behandling på rejsen.
Hvem kan bestille det blå EU-sygesikringskort?
Man kan bestille det blåt EU-sygesikringskort, hvis man bor i Danmark og er dansk sygesikret og er statsborger i et EU-land eller i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz eller er flygtning eller statsløs efter FN-konventioner; eller er familiemedlem til en af disse borgere.
Man kan bestille kortet til sin husstand, herunder til sine børn under 18 år, hvis de bor på ens adresse. Kortet er gratis.
Læs her om de regler, der gælder, hvis man skal studere i udlandet .
Hvordan bestiller man det blå EU-sygesikringskort?
Man skal bestille det blå EU-sygesikringskort digitalt, men hvis man ikke har mulighed for dette, kan man få hjælp hos kommunens borgerservice. Det tager normalt 2-3 uger, fra man har bestilt kortet på borger.dk, til man modtager det.
Bestil EU-sygesikringskort (Det blå kort)
Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort?
EU-sygesikringskortet dækker:
-
udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, man opholder sig i.
- både akut sygdom/ tilskadekomst og såkaldt 'behovsbestemt sygehjælp'. Det er den behandlende læge, der afgør, hvilken behandling der er nødvendig under opholdet. Det afhænger blandt andet af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
Husk i øvrigt: EU-sygesikringskortet giver ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, man rejser i. Det kan betyde, at man selv skal betale en del af behandlingen, hvis landets egne borgere i en tilsvarende situation også skal betale.
Hvad dækker EU-sygesikringskortet IKKE?
EU-sygesikringskortet dækker ikke:
-
behandling hos private læger, hospitaler m.v., som ikke er en del af landets offentlige sygesikring
-
lægeordineret hjemtransport
-
hjemtransport ved død
-
hvis man tager til udlandet med det formål at få behandling
- egenbetaling som landets egne borgere også skal betale
Hvis du er blevet behandlet hos en privat læge, klinik eller hospital, som EU-sygesikringskortet ikke dækker, har du dog stadig mulighed for at søge refusion hos din region. Se mere i afsnittet længere nede.
Skal man tage kortet med, når man rejser til et andet nordisk land?
Der gælder særlige regler for nordiske borgere, der betyder, at det blå EU-sygesikringskort ikke nødvendigvis skal medbringes ved rejser indenfor Norden. Hvis man får brug for behandling under et ophold i i et andet nordisk land , kan man nøjes med at vise sit gule sundhedskort.
Det gule kort dokumenterer, at man har ret til samme behandling som med det blå kort. Hvis man bliver bedt om at dokumentere, at man er sygesikret i Danmark, er det derfor typisk tilstrækkeligt at vise sit gule sundhedskort.
Disse regler omfatter også tredjelandestatsborgere, der er sygesikret i Danmark.
Hvordan får jeg refunderet mine udgifter?
Hvis du har haft en udgift til behandling, kan du sende et ansøgningsskema til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gælder både udgifter til din egen eller dit barns behandling.
Ansøgningsskemaet finder du på styrelsens hjemmeside:
Refusion af udgifter til behandling i udlandet
Der findes to forskellige sæt regler, som du kan søge refusion efter. På ansøgningsskemaet kan du vælge at søge om refusion efter begge sæt regler. Så undersøger styrelsen, hvilket regelsæt, der giver dig den bedste dækning.
Vær opmærksom på, at der kan gå lang tid, før refusion kan udbetales, da din ansøgning skal sendes til vurdering i det land, hvor du blev behandlet.
Udgifter til behandling på et privathospital eller privat klinik?
Hvis EU-sygesikringskortet ikke dækker den behandling, du har fået, kan du søge refusion hos din bopælsregion efter et andet sæt regler, for eksempel hvis du er blevet behandlet på et privat behandlingssted i et EU/EØS-land. Reglerne findes i direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser.
Hvis du har ret til refusion, giver regionen dig det beløb, som behandlingen koster i Danmark. Du kan ikke få mere i refusion, end den pris du har betalt for behandlingen i udlandet.
Kontakt din region for yderligere information.
Sidst opdateret: 09.07.2018
