Japansk hjernebetændelse

Hvad er japansk hjernebetændelse?

Japansk hjernebetændelse (encefalitis) er en virussygdom, der overføres med myggestik. Den er årsag til en alvorlig hjernebetændelse, som kan give varige hjerneskader og har en høj dødelighed. Langt de fleste infektioner med dette virus giver dog blot et let influenzalignende sygdomsforløb uden påvirkning af hjernen. Sygdommen er udbredt over store dele af Asien. Den ses dog meget sjældent blandt turister og korttidsbesøgende i de ramte områder.

Der findes en vaccine, som er en del af børnevaccinationsprogrammerne i lande som Thailand, Korea, og Japan. Normalt begrænses spredning af et virus ved, at store dele af befolkningen er vaccinerede. Det kan være med til at beskytte folk, som ikke er vaccinerede. Men da smitten også kan spredes fra grise og vandfugle ved hjælp af myg, er man som uvaccineret ikke beskyttet mod smitte i kraft af, at andre er vaccinerede.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes japansk hjernebetændelse?

Japansk hjernebetændelse-virus tilhører familien af flavivirus, som også rummer dengue virus og gul feber-virus. Når virus er kommet ind i blodbanen via myggens stik, kan virus formere sig i en række celler. Efterhånden kan virus trænge over i nervesystemet og angriber celler dér. Derefter begynder de typiske symptomer på hjernebetændelse at optræde.

Hos langt de fleste når sygdommen slet ikke at udvikle sig så meget, at den giver nogen sygdomstegn. For Japansk encefalitis regner man således med, at kun én ud af 100 smittede voksne udvikler mærkbar sygdom.

Hvilke andre virus kan give hjernebetændelse?

Der findes en lang række virus, som kan give hjernebetændelse, også andre fra samme familie, flavivirus, som Japansk Encephalitis-virus. De giver et lignende sygdomsbillede. Navngivningen henviser ofte til, hvor i verden virus findes.

  • St. Louis, West Nile (overføres med myggestik)
  • West Nile virus, som dog nu er mest kendt for epidemier af hjernebetændelse i USA via myg og fra fugle.
  • Tick borne Encephalitis (TBE) = Frühjahrsommer Encephailitis = Russian Spring summer Encephalititis (RSSE), der overføres med flåter (ticks). Ses blandt andet i den svenske skærgård og en sjælden gang imellem på Bornholm. Ligesom for japansk hjernebetændelse findes der en vaccine.

Hvordan smitter japansk hjernebetændelse?

Japansk encefalit-virus overføres ved stik fra en inficeret myg, der tidligere har suget blod fra et smittet dyr eller fugl, eventuelt fra et smittet menneske. Visse vand-fugle (for eksempel hejrer) er de almindelige værter for denne virus. Japansk hjernebetændelse-virus kan også formere sig i svin uden at disse er syge. Det betyder, at der i bestanden af svin og fugle findes et reservoir for sygdommen, der kan være svært at udrydde. De inficerede myg findes fortrinsvis på landet, men også i Asiatiske storbyernens slum, hvor det ikke er ualmindeligt at holde grise, ænder etc.

Hvor findes japansk hjernebetændelse - og hvor mange rammes?

Virus findes i mange asiatiske lande. I Nord- Indien, Kina, Nepal og Sydøstasien forekommer epidemier i sommerhalvåret. På Sri Lanka, Filippinerne, i Syd-Indien og Indonesien forekommer sygdommen spredt hele året rundt. I Skandinavien ses meget sjældent tilfælde af importeret japansk hjernebetændelse, som folk har bragt med hjem fra udlandet.

WHO regner med, at der er mindst 50.000 af de alvorlige sygdomstilfælde pr. år i Asien, heraf dør cirka 10.000. Langt de fleste tilfælde af japansk encefalitis giver dog hverken hjernesymptomer eller alvorlige konsekvenser.

Myggen stikker om natten og elsker varme og fugtighed. I maj til oktober er der for eksempel fem gange så mange tilfælde i Thailand og Vietnam som resten af året.

Hvad er symptomerne på japansk hjernebetændelse?

Inkubationstiden, tiden fra smitte til sygdom, er 4-16 dage for japansk hjernebetændelse. Højst én person ud af 100 smittede får en alvorlig hjernebetændelse. I denne gruppe er dødeligheden til gengæld op til 10 procent, og op mod halvdelen får alvorlige neurologiske skader.

I de alvorlige tilfælde ses følgende symptomer:

  • høj feber

  • hovedpine

  • unaturligt kraftige reflekser, lammelser og kramper

  • påvirket bevidsthed og eventuelt udvikling af koma.

Hvad kan man selv gøre?

Vaccination

Der findes en relativ ny vaccine, fremstillet fra humane celler, mod Japansk encefalitis (Ixiaro), som har vist sig også at kunne ”booste” den tidligere vaccine, der var dyrket på musehjerner. Vaccinationen anbefales, hvis man skal opholde sig længere tid (mere en fire uger) i et område, hvor sygdommen findes, og specielt hvis man skal rejse i landområder. Ixiaro vaccinen, der er såkaldt dræbt, og derfor kan gives til alle, også gravide, gives i mindst to indsprøjtninger med cirka fire ugers mellemrum og yder beskyttelse i 1-2 år. Hvis man senere får en ”booster”-vaccination regnes effekten at holde i 10 år. Ixiaro regnes for bedre end den tidligere vaccine, men dækker ikke 100 procent, så den er ikke nogen erstatning for den almindelige forebyggelse mod myggestik.

Beskyttelse mod myggestik

Det bedste, man kan gøre, er at undgå myggestik, dels ved hjælp af insektmiddelimprægneret moskito-net, dels ved brug af ”jungle-olie” på udækket hud ( f.eks DEET, eller Autan), som også beskytter mod Malaria. Myggene, der kan overføre Japansk Encephalitis virus stikker som malariamyggene fra tusmørke til daggry.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Hjernebetændelse kan skyldes en lang række årsager. Diagnosen af japansk encefalitis kræver specielle undersøgelser af blod og rygmarvsvæske.

Hvordan behandler man japansk hjernebetændelse?

Der findes ingen midler, som virker mod dette virus, når man først er blevet syg, og hospitalsbehandling af den hjernesyge er almindelig støttende behandling og senere genoptræning.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 14.12.2017