Annonce

Kolera

Hvad er Kolera?

Kolera er en smitsom tarmsygdom, som inden for få dage kan give voldsomme diarréer. Det farlige ved kolera er det meget store væsketab, som kan opstå inden for kort tid. Specielt hos børn i tredjeverdenslande er det farligt. Ubehandlet kan væsketabet være dødeligt inden for et døgn efter sygdommens udbrud. På den anden side er behandlingen enkel - nemlig væske. Hvis væske skal gives om infusion i en blodåre, kræver det dog som regel indlæggelse på sygehus. Ofte kan den syge dog klare sig med den væske med tilsatte salte og sukker, hun/han kan få ved at drikke selv.

Kolera er ikke en egentlig tropisk sygdom. Forekomsten hænger derimod meget sammen med hygiejne og drikkevandets kvalitet. Således var en enkelt brønd i London i 1850-1860erne adskillige gange kilden til flere koleraepidemier, men man troede ikke i første omgang på lægen John Snows bevisførelse for det. Brønden blev først lukket i 1866 efter adskillige epidemier. Først da begyndte man at forstå sammenhængen mellem forurenet drikkevand og sygdom. Der var i samme tidsperiode store kolera-epidemier i Danmark.

Man har tidligere haft en ret ineffektiv vaccine mod kolera. I 1998 blev en ny og noget mere effektiv vaccine registreret i Danmark. Forbedret sanitet og hygiejne er dog stadig det vigtigste grundlag for at bekæmpe kolera i de lande, hvor sygdommen forekommer hyppigt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes kolera?

Kolera skyldes en bestemt bakterie, Vibrio cholera, som findes i forskellige såkaldte biotyper.

Når en tilstrækkelig stor mængde bakterier via føden kommer ned i tarmen, formerer de sig her og kan begynde at danne giftstoffer, toxiner, som mange af de sygdomsskabende bakterier gør det. Det er toxinet, som skaber det potentielt farlige sygdomsbillede.

Koleratoxinet har den ubehagelige egenskab, at det påvirker tarmvæggens celler, så den syge ikke bare får almindelig diarré, men også begynder at udskille meget store mængder væske i tarmen. Det er dette væsketab på mange liter i døgnet, som kan være livstruende. Ofte forløber kolera dog bare som en lettere diarrésygdom.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan smitter kolera?

Bakterien udskilles med afføringen, og kommer dette på en eller anden måde i kontakt med drikkevand, har bakterien mulighed for at smitte mennesker. Bakterien kan også spredes til fødevarer, hvis folk ikke vasker hænderne grundigt efter toiletbesøg.

Spredning af sygdommen kan ske via fisk og skaldyr fra forurenet vand. Skaldyr filtrerer store mængder vand og opkoncentrerer bakterien, ligesom det er tilfædet for hepatitis A virus .

Der skal en vis mænge bakterier til før mennesker med en normal mænge mavesyre bliver syge. Derfor skal bakterien have mulighed for at opformere sig i vand eller mad, før den udgør en risiko.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor findes kolera?

Spredte tilfælde af kolera kan ses dukke op i Asien og Afrika, hvor der med mellemrum optræder større epidemier. Desværre har kolerabakterien El Tor, der har været den dominerende type i Asien og Afrika, også fundet vej til områder i Sydamerika i 1990erne, hvorfra den har spredt sig hurtigt til det meste af dette subkontinent. Senest har der siden 2010 været store udbrud i Haiti efter jordskælvet samme år. Det er især tæt befolkede, fattige områder med dårlig sanitet og fødevarehygiejne, der rammes af epidemier.

I Danmark har der ikke været epidemier siden 1853, og med vores nuværende gode hygiejne er det heller ikke sandsynligt, at det vil ske igen.

Turister rammes meget sjældent af kolera. I Danmark ser man omkring tre tilfælde af importeret kolera om året, som regel efter rejser til Sydøstasien.

Hvad er symptomerne på kolera?

Inkubationstiden, fra smitte til sygdommen bryder ud, er som regel mindre end to døgn, men kan godt strække sig op til fem døgn. Infektionen viser sig ofte som let sygdom med almindelig diarré og opkastninger, men kan også være helt uden symptomer. Men personen kan alligevel smitte andre.

Den typiske kolera begynder over ret kort tid med mavesmerter og uden kvalme. Der kan også være let feber. Der kommer opkastninger og helt vandig afføring.

Herefter fortsætter meget omfangsrige, vandtynde diarréer, der ligner risvand - blegt og med flager. Vandtabet kan blive så kraftigt som en liter i timen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Faresignalerne

Hvis vandtabet ikke erstattes, og hvis det overstiger 5-10 liter, vil det hurtigt være dødeligt. Voldsom dehydrering kan give slap hud, muskelkramper og hæs stemme. Derudover bliver bevidstheden påvirket, og det kan vise sig som sløvhed og forvirring. Der kan også komme forstyrrelser i saltbalancen, som hos børn kan føre til kramper eller hjertestop.

Forløb

De lette tilfælde går over af sig selv. Den klassiske kolera har en høj dødelighed uden behandling: I tredjeverdenslande er dødeligheden blandt indlagte uden behandling ofte meget høj. Behandles sygdommen hurtigt og rigtigt, er dødeligheden under én procent blandt indlagte på hospital, og den syge kommer sig igen.

Hvad kan man selv gøre?

Vaccination

I modsætning til den gamle koleravaccine giver den nye vaccine en relativt god beskyttelse på cirka 80 procent det første halve år efter vaccinationen. Vaccinen 'drikkes' to gange med én-to ugers mellemrum.

Vaccinen indeholder dræbte kolerabakterier og en inaktiveret udgave af koleratoxinet.

Da risikoen for kolera blandt almindelige turister er minimal anbefales vaccination ikke som rutine, men kun til for eksempel nødhjælpsarbejdere, der skal opholde sig, hvor de sanitære systemer er brudt sammen.

Forebyggelse af smitte

  • Drik kun kogt vand eller vand, der er desinficeret på en eller behandlet på anden måde. Varm kaffe og te, vand med kulsyre og andre drikke på flaske plejer at være sikre.

  • Upasteuriseret mælk skal koges, før det drikkes.

  • Undgå isklumper i drikkevarerne, med mindre man kan regne med, at det er 'sikkert' vand. Også flødeis fra usikre steder kan være forurenet.

  • Mad skal være ordenligt tilberedt og stadig tilstrækkeligt varmt, når det serveres. Står det ved stuetemperatur i flere timer, kan også andre bakterier som E. coli udvikle sig.

  • Undgå rå fisk og skaldyr.

  • Undgå rå frugt og grønt, med mindre man selv skræller det.

  • Vær forsigtig med mad fra gadehandlere.

Disse forskrifter beskytter ikke kun mod kolera, men mod en hel række af de bakterier, som kan give ubehagelige diarréer. Nogle bakterier danner dog toxiner, som ikke nedbrydes ved kogning. Derfor er er korrekt opbevaring af mad også vigtig.

Hvis man tror, at man har fået kolera

Hvis man mener, at man har fået kolera, bør man straks søge læge. Man skal dog ikke fortvivle, hvis der er langt til sygehus eller læge.

Masser af sygdomme giver diarré, men er diarréen voldsom med de vandtynde afføringer i store mængder, skal man behandles med væske, eventuelt givet i drop med det samme. For at stille diagnosen kolera, måDet vigtigste man selv kan gøre ved enhver kraftig diarré er at indtage store mængder væske med lidt salt i, også selvom man kaster op ind imellem. Der findes pulvere med salt, bicarbonat og sukker i et godt blandingsforhold, som kan opløses i vand og indtages - for eksempel Revolyt eller Resorb. Man kan også selv fremstille denne væske af nedenstående ingredienser:

  • 1 liter kogt vand

  • 2 spiseskefulde almindeligt sukker

  • 1/2 teskefuld salt

  • Saften af en presset citron eller appelsin.

  • Væsken skal være nogenlunde lige så salt som ens egne tårer.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Masser af sygdomme giver diarré, men er diarréen voldsom med de vandtynde afføringer i store mængder, skal man behandles med væske i drop med det samme. For at stille en diagnose kolera, må afføringen dyrkes på et laboratorium.

Hvordan behandles kolera?

Svær kolera behandles på sygehus:

Erstatning af væsketab

Det første og vigtigste er at erstatte tabet af væske. I væsken er der forskellige sammensætninger af salte. Skal det gå hurtigt, kan væske gives direkte ind i blodbanen som drop. Selv ved epidemier vil 90 procent af de syge kunne klare sig ved selv at drikke.

Medicinsk behandling

Man kan afkorte sygdommen noget og standse udskillelsen af bakterier hurtigere ved at behandle med antibiotika.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 14.12.2017

Annonce