Hundegalskab (Rabies)

Hvad er rabies?

Rabies, eller hundegalskab, er en virussygdom, der gør rabies-smittede hunde, kvæg, flagermus og andre dyr syge, aggressive og til sidst slår dem ihjel. I Danmark er sygdommen de seneste år kun fundet hos flagermus, men sygdommen kan ramme både dyr og mennesker.

Rabies skyldes et virus, som i sidste ende angriber nervesystemet, og som udskilles i spyt. Når dyret med rabies bliver sygt, bliver det mere aggressivt, og mennesker smittes da også oftest ved bid fra hunde, og langt sjældnere af flagermus og andre dyr.

Rabies er med rette frygtet, for symptomerne begynder først nogen tid efter, at man er blevet bidt, og der kan sygdommen ikke helbredes og ender dødeligt. Heldigvis kan rabies forebygges med vaccine som kan gives før, men også efter at man er blevet udsat for smitte.

Vigtigt er at man uanset, om man er vaccineret i forvejen eller ikke, søger læge så snart som muligt efter at være udsat for rabies, og får de nødvendige rabies vaccinationer. Hvis man bliver vaccineret hurtigt efter mulig smitte og efter de givne anbefalinger er risikoen for at dø af rabies ubetydelig.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes rabies?

Rabies skyldes virus som i sidste ende angriber og ødelægger hjernevæv. Rabiesvirus er god til at skjule sig for immunforsvaret, og spontant udvikles der ikke rigtig noget immunsvar, så kroppen har svært ved selv at bekæmpe virus.

Når virus efter et bid er kommet via nervebaner ind i centralnervesystemet (CNS), kopierer virus sig selv hurtigt og spredes til mange dele af hjernen. Der udvikles en hjernebetændelse, og mange af centralnervesystemets funktioner påvirkes. Virus spredes via nervebanerne ud i flere væv i kroppen, blandt andet hud, slimhinder og spytkirtler.

Hvordan smitter rabies?

Rabies er en klassisk zoonose. Det vil sige en sygdom, der smitter direkte fra dyr til dyr og fra dyr til mennesker.

Påvirkningen af hjernen giver blandt andet en aggressiv adfærd, som kan få det rabies-smittede dyr til at angribe og bide uden at blive provokeret. På den måde kan virus sprede sig via dyrets spyt til vævet på det dyr eller menneske, som bliver bidt. Her trænger det ind i nerveceller og transporteres langsomt til hjernen. Spyt på slimhinder og små åbne sår, kan også være indgangsport eller smittevej for rabiesvirus.

I princippet kan alle varmblodede dyr med pels smittes, men hunde, ræve, katte og aber er det mest almindelige. Herhjemme, hvor husdyr vaccineres, og man forsøger at holde kontrol med rævebestanden, er det især flagermus, som er mulig smittekilde.

Hvor findes rabies?

Rabies findes spredt over alle fastlandsområder i Asien, Amerika og Afrika. Også Grønland og mange lande i Europa har rabies i deres dyrepopulationer.

Tidligere var smitte med rabies med smittede ræve, som kom ”syd fra”fra Tyskland en bekymring. Efter man også i Tyskland er begyndt at vaccinere vildt-dyr-bestanden via ”madding” med uskadelig, genmanipuleret levende rabies vaccine, har man de sidste 10 år ikke registreret tilfælde af rabies blandt dyr i Tyskland.

Sverige, Norge og Storbritannien er fri for rabies. Det gælder også Japan, Australien og New Zealand. Derimod er rabies forsat et problem i USA. Af og til ses forekomst af rabies hos mennesker smittet af kæledyr (hunde og katte) hjembragt fra lande, hvor der findes rabies.

Forståeligt nok vil de pågældende lande meget gerne beholde deres status uden rabies. Der findes derfor en del kontrolforanstaltninger ved indførelse af dyr.

Hvor mange smittes med rabies?

Formentlig i takt med øget rejseaktivitet er antallet af personer i Danmark, som blev behandlet med rabiesvaccine efter bid, mere end fordoblet siden 2010.

I 2018 fik 263 personer således forebyggende behandling mod rabies. Heraf var over 90 procent på grund af udsættelse for smitte i udlandet. Typisk drejer det sig om hundebid, men en del rejsende er blevet bidt og kradset af aber blandt andet i Thailand.

På verdensplan regner WHO med, at 10 millioner mennesker per år har fået behandling efter at have været udsat for rabies. I over 95 procent af tilfældene drejer det sig om hundebid. Man regner med, at 40.000-70.000 mennesker dør af sygdommen hvert år, heraf mange i Indien.

Vaccination mod rabies

Forebyggende vaccination gives før, man har været udsat for smitte. Tidligere gav man tre vaccinationer - de nuværende anbefalinger er to vaccinationer med mindst syv dages mellemrum inden man eventuelt bliver udsat for smitte. Denne vaccination anbefales specielt til personer, der arbejder med dyr i lande med høj forekomst af rabies, og til små børn som ikke nødvendigvis kan fortælle, hvis de er blevet bidt eller slikket på af et dyr med hundegalskab.

Det er vigtigt at huske, at man på trods af den forebyggende vaccine alligevel skal til læge, hvis man er blevet bidt af dyr med rabies. Man skal da i givet fald vaccineres supplerende to gange (dag 0 og dag 3).

Hvilke symptomer er der på rabies?

Hvis en hund, har bidt et menneske fordi den har symptomer på rabies, dør hunden af sygdommen inden for 10 dage. I praksis er det naturligvis ofte umuligt og uhensigtsmæssigt at holde en rabies mistænkt hund under observation.

Hos et rabies smittet menneske kan der gå fra tre uger til tre måneder fra smitte til symptomerne begynder (inkubationstiden). Men i enkelte tilfælde kan perioden være meget længere. Selvom man bliver bidt af et dyr, der har rabies, er det ikke sikkert, at man bliver smittet.

Et menneske, som er blevet smittet med rabies og som ikke når at blive vaccineret/ behandlet i tide, forløber sygdommen i tre faser:

  • Den latente fase mellem biddet og de første symptomer. I denne periode har personen ingen symptomer på sygdom.

  • Prodrom fase (optakten): I denne periode kan der være feber, opkastninger og appetitløshed, hovedpine samt smerter ved det oprindelige bid. Det autonome nervesystem påvirkes. Dette viser sig som rigelige mængder spyt og tårer.

  • Den neurologiske fase: I denne fase kan der være lammelser, specielt kommer der spasmer i svælget, og det bliver vanskeligt at synke. Den ramte udvikler af samme grund en skræk for vand og bliver angst og hyperaktiv. Det er i denne fase at dyrene er 'gale' og bider. Symptomer på hjernebetændelse viser sig med tiltagende ukontrollerede bevægelser, kramper, forvirring, ændret bevidsthedstilstand, og i sidste ende er døden uundgåelig. Foreløbigt er der kun rapporteret et enkelt tilfælde af en person med rabies, som har overlevet sygdommen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ofte drejer mistanke sig om bid af hunde. Hvis man véd, at hunden har overlevet 10 dage efter, at den har bidt, er hundegalskab udelukket.

I tredjeverdenslande stiller lægen ofte diagnosen ud fra, hvad den syges pårørende kan fortælle om bid etc. og det karakteristiske sygdomsbillede.

Herhjemme vil lægen fastslå diagnosen endeligt ved at sende vævsprøver til laboratorier, hvor virus kan påvises i hjernevævet. Hos dyr stiller man diagnosen ved at påvise virus i prøver fra hjernevævet på det døde dyr.

Hvordan behandles rabies?

Man bruger både vaccine til at forebygge rabies og til at behandle, hvis man er blevet bidt eller smittet af et dyr med rabies. Behandlingen skal helst startes samme dag man udsættes for smitten – både for vaccinerede og ikke vaccinerede.

Hvis man ikke er vaccineret

Vaccination som behandling efter dyrebid

  • Det er vigtigt, at såret vaskes omhyggeligt med rigelige mængder vand og sæbe for at undgå betændelse.

  • Lægelig behandling: Hvis dyret mistænkes for at kunne være smittet med rabies, skal såret behandles hos en læge. Der skal da påbegyndes vaccination, som gentages fire gange over en periode på 28 dage. Vaccinationerne skal man påbegynde så hurtigt som muligt og der skal vaccineres i alt 4 gange (dag 0, dag 3, dag 7 og dag 14). Desuden skal der gives en indsprøjtning med immunglobulin (antistof) rettet mod rabiesvirus ligeledes så snart som muligt efter den mulige smitte og inden for de første 7 dage. Immunglobulinet gives dels rundt om bidsåret, dels i en muskel.

  • For at få den rigtige behandling bør man sætte sig i forbindelse med sit rejseforsikringsselskab og få anvist, hvor man kan blive vaccineret / få immunglobulin.

  • Man skal også huske at tænke på, om man er tilstrækkeligt dækket ind med hensyn til stivkrampevaccination.

Hvis man er vaccineret

  • Såret vaskes omhyggeligt med rigelige mængder vand og sæbe for at undgå betændelse.

  • Lægelig behandling: Selvom man har fået den forebyggende vaccine, skal man alligevel til læge, hvis man er blevet bidt af dyr med rabies. Man skal da vaccineres supplerende to gange: På dag 0 og dag 3 fra man er blevet smittet, men man skal ikke have immunglobulin, som man skal, hvis man ikke er vaccineret.

  • For at få den rigtige behandling bør man sætte sig i forbindelse med sit rejseforsikringsselskab og få anvist, hvor man kan blive vaccineret .

  • Man skal også huske at tænke på, om man er tilstrækkeligt dækket ind med hensyn til stivkrampevaccination.

Hvad kan man selv gøre?

I alle lande med rabies bør man holde sig fra løsgående hunde og aber. Generelt skal man ikke samle syge dyr op. Det gælder også herhjemme hvor det måske kan være fristende at samle en flagermus op, som ligger og basker forvildet på jorden.

Hvis man har meget kontakt til dyr og/ eller skal opholde sig længere tid i et land med høj forekomst af rabies, kan man blive vaccineret forebyggende.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 08.07.2019