Annonce

Hundegalskab (Rabies)

Hvad er rabies?

Rabies, eller hundegalskab, er kendt i Danmark, som en virussygdom, der gør hunde, kvæg, flagermus og andre dyr syge, aggressive og til sidst slår dem ihjel. I Danmark er sygdommen de seneste år kun fundet hos flagermus, men sygdommen kan ramme både dyr og mennesker.

Rabies skyldes et virus , som blandt andet i sidste ende angriber nervesystemet, og som udskilles i spyt. Når dyret med rabies bliver sygt, kan det finde på at bide, og mennesker smittes da også oftest ved bid fra hunde, flagermus og aber.

Rabies er med rette frygtet, for når symptomerne begynder nogen tid efter, at man er blevet bidt, kan sygdommen ikke helbredes og ender dødeligt. Heldigvis kan rabies forebygges med vaccine . Også selv hvis man allerede er blevet bidt, findes der som regel meget gode muligheder for ved hjælp af vaccine at forebygge udvikling af sygdommen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes rabies?

Rabies skyldes virus som i sidste ende angriber og ødelægger hjernevæv. Rabiesvirus er god til at skjule sig for immunforsvaret, og spontant udvikles der ikke rigtig noget immunsvar, så kroppen har svært ved selv at bekæmpe virus.

Når virus efter et bid er kommet fra musklernes nervebaner ind i centralnervesystemet (CNS), kopierer virus sig selv hurtigt og spredes til mange dele af hjernen. Der udvikles en hjernebetændelse , og mange af centralnervesystemets funktioner påvirkes. Virus spredes via nervebanerne ud i flere væv i kroppen, blandt andet hud, slimhinder og spytkirtler.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan smitter rabies?

Rabies er en klassisk zoonose. Det vil sige en sygdom, der smitter direkte fra dyr til dyr og fra dyr til mennesker.

Påvirkningen af hjernen giver blandt andet en aggressiv adfærd, som kan få dyret til at angribe og bide uden provokation.. På den måde kan virus sprede sig via dyrets spyt til vævet på det dyr, som bliver bidt. Her trænger det ind i nerveceller og transporteres langsomt til hjernen. I teorien kan spyt på slimhinder og små åbne sår også være indgangsport for rabiesvirus.

I princippet kan alle varmblodede dyr med pels smittes, men hunde, ræve, katte og aber er det mest almindelige. Herhjemme, hvor husdyr vaccineres, og man forsøger at holde kontrol med rævebestanden, er det især flagermus, som er mulig smittekilde.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor findes rabies?

Rabies findes spredt over alle fastlandsområder i Asien, Amerika og Afrika. Også Grønland og mange lande i Europa har rabies i deres dyrepopulationer, således når udbredelsen af virus op i Sønderjylland, mens Sverige, Norge og Storbritannien er fri for rabies. Det gælder også Japan, Australien og New Zealand.

Forståeligt nok vil de pågældende lande meget gerne beholde deres status uden rabies. Der findes derfor en del kontrolforanstaltninger ved indførelse af dyr.

Hvor mange smittes med rabies?

I 2010 blev 113 mennesker i Danmark behandlet med rabiesvaccine efter bid, heraf 15 på grund af mulig udsættelse for smitte via flagermus i Danmark. 41 var blevet udsat for rabies smitte i Thailand, heraf cirka halvdelen bidt af hunde og 16 bidt/kradset af aber. På verdensplan regner WHO med, at 10 millioner mennesker per år har fået behandling efter at have været udsat for rabies. Man regner med, at 40.000-70.000 mennesker dør af sygdommen hvert år, heraf mange i Indien.

På verdensplan regner WHO med, at 10 millioner mennesker per år har fået behandling efter at have været udsat for rabies. Man regner med, at 40.000-70.000 mennesker dør af sygdommen hvert år, heraf mange i Indien.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan føles sygdommen?

Der kan gå fra tre uger til tre måneder fra smitte til symptomerne begynder (inkubationstiden), men i enkelte tilfælde kan det være op til flere år. Selvom man bliver bidt af et dyr, der har rabies, er det ikke sikkert, at man bliver smittet.

Hvis man bliver smittet med rabies og ikke når at blive vaccineret i tide, forløber sygdommen i tre faser:

  • Den latente fase mellem biddet og de første symptomer. I denne periode har personen ingen symptomer på sygdom.

  • Prodrom fase (optakten): I denne periode kan der være feber , opkastninger og appetitløshed, hovedpine samt smerter ved det oprindelige bid. Det autonome nervesystem påvirkes. Dette viser sig som rigelige mængder spyt og tårer.

  • Den neurologiske fase: I denne fase kan der være lammelser, specielt kommer der spasmer i svælget, og det bliver vanskeligt at synke. Den ramte udvikler af samme grund en skræk for vand og bliver angst og hyperaktiv. Det er i denne fase at dyrene er 'gale' og bider. Symptomer på hjernebetændelse viser sig med tiltagende ukontrollerede bevægelser, forvirring, delirium (det vil sige forstyrrelser af orienteringen (tid, sted), bevidsthedsniveauet og kognitionen (eks. opmærksomhedsforstyrrelse)) og tilsidst døden.

Hvis der først er udviklet synlige symptomer, er dødeligheden nær 100 procent. Et tilfælde af rabies fra flagermus bid i 2004 er rapporteret at have overlevet udviklingen af rabies.

Hvad kan man selv gøre?

I alle tredjeverdenslande kan man holde sig fra løsgående hunde og aber. Generelt skal man ikke samle syge dyr op. Det gælder også herhjemme hvor det måske kan være fristende at samle en flagermus op, som ligger og basker forvildet på jorden.

Hvis man har meget kontakt til dyr og bor i land med høj forekomst af rabies, kan man blive vaccineret forebyggende.

Hvordan behandles rabies?

Man bruger både vaccine til at forebygge rabies og til at behandle, hvis man er blevet bidt af et dyr med rabies.

Vaccination efter dyrebid

  • Det er vigtigt, at såret vaskes omhyggeligt med rigelige mængder vand og sæbe for at undgå betændelse.

  • Hvis dyret kan være smittet med rabies, skal såret behandles hos en læge, også selv om man er vaccineret. Der skal da påbegyndes vaccination, som gentages fem- gange over en periode på 28 dage. Desuden skal der gives en indsprøjtning med immunglobulin rettet mod rabiesvirus. Den gives dels i sårets omgivelser, dels som en indsprøjtning i en muskel.

  • For at få den rigtige behandling bør man sætte sig i forbindelse med sit rejseforsikringsselskab og få anvist, hvor man kan blive vaccineret / få immunglobulin.

  • Man skal også huske at tænke på, om man er tilstrækkeligt dækket ind med hensyn til stivkrampevaccination .

Forebyggende vaccination

Forebyggende vaccination gives før, man har været udsat for smitte. Denne vaccination anbefales specielt til personer, der arbejder med dyr i lande med høj forekomst af rabies, og til små børn som ikke nødvendigvis kan fortælle, hvis de er blevet bidt eller slikket på af et dyr med hundegalskab.

Vaccinen gives som en indsprøjtning, der indeholder dræbt rabiesvirus. Man skal have tre stik i alt, de første to med en uges mellemrum, derefter skal man vente tre uger, til sidste stik gives. Så beskytter vaccinationen i fem år.

Det er vigtigt at huske, at man på trods af den forebyggende vaccine alligevel skal til læge, hvis man er blevet bidt af dyr med rabies. Man skal da i givet fald vaccineres to gange (dag 0 og dag 3).

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ofte drejer mistanke sig om bid af hunde. Hvis man ved, at hunden har overlevet 10 dage efter, at den har bidt, er hundegalskab udelukket.

I tredjeverdenslande stiller lægen ofte diagnosen ud fra, hvad den syges pårørende kan fortælle om bid etc.og det karakteristiske sygdomsbillede.

Herhjemme vil lægen fastslå diagnosen endeligt ved at sende vævsprøver til laboratorier, hvor virus kan påvises i hjernevævet. Hos dyr stiller man diagnosen ved at påvise virus i prøver fra hjernevævet på det døde dyr.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 05.08.2013

Annonce