Annonce

Afrikansk sovesyge

Hvad er afrikansk sovesyge?

Sovesyge kaldes også trypanosomiasis eller sleeping sickness. Afrikansk sovesyge er en infektion med en lille parasit, som er årsag til en alvorlig infektion i hjernen, og den kan ligeledes spredes til hjernehinderne. Sygdommen udvikles som regel langsomt. Sættes en behandling ikke i gang i tide, er sygdommen som regel dødelig.

Det er tsetsefluen, som kan overføre disse farlige parasitter. Heldigvis er de færreste tsetsefluer smittet med parasitten, og fluens bid giver i så fald kun almindeligt ubehag. Fluen - og parasitten - findes i Afrika i et bredt bælte omkring ækvator. Få tilfælde er blevet indført i Danmark, og det er en sygdom, som turister kun meget sjældent vil få. Desværre er sovesyge et tiltagende problem for de lokale i visse dele af Afrika ( for eksempel i Den demokratiske Republik Congo), hvor sygdommen tidligere var bedre kontrolleret.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skyldes afrikansk sovesyge?

Afrikansk sovesyge skyldes en såkaldt flagellat, Trypanosoma brucei . Det er en parasit, der lever i værtens blod, og som findes i to underarter, der giver to forskellige sygdomsbilleder. Flagellaten formerer sig i blodbanen og symptomerne opstår efterhånden som mængden af parasitter og deres skadelige virkninger vokser. De kan blandt andet vandre over i centralnervesystemet og giver da de karakteristiske symptomer.

De to underarter af parasitten Trypanosomabruceier:

Trypanosoma brucei gambiense er årsag til en infektion, som kan vare i adskillige år for til sidst at forårsage coma, hvor den syge ikke kan vækkes - heraf navnet 'sovesyge'. Er centralnervesystemet tilstrækkeligt påvirket, kan den syge ikke længere helbredes, og dør til sidst, eventuelt af andre infektioner, der kan komme oven i den primære sygdom.

Trypanosoma brucei rhodesiense giver en voldsom, akut febersygdom, som ret hurtigt kan være dødelig.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan smitter afrikansk sovesyge?

Tsetsefluen er mellemvært for parasitten, som overføres ved bid. Tsetsefluens bid er altid så smertefuldt, så man sikkert vil bemærke det, hvis man bliver bidt. Det er dog kun få af fluerne, som bærer smitten. Hvis området omkring bidstedet bliver stort ømt, rødt og hævet område, kan det øge mistanken om infektion med sovesyge. Når fluen bider, kan parasitten via biddet trænge ind i blodbanen, hvorfra den også kan trænge over i lymfen og centralnervesystemet. Flagellaten formerer sig i blodet, og når en ny flue, bider det inficerede menneske, kan denne flue således selv blive smittet og i løbet af fire til seks uger smitte nye mennesker.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor findes afrikansk sovesyge?

Parasitten Trypanosoma findes i to underarter i Afrika. WHO regner med, at der findes 300.000-500.000 ramte mennesker, og 60 millioner mennesker i de fattigste underudviklede lande i verden er truet af sygdommen.

Trypanosoma brucei gambiense er udbredt i den vestlige og centrale del af Afrika. Fluen foretrækker skyggefulde flodbredder. Tilsyneladende kan Gambiense-parasitten kun smitte mennesker, så der skulle være en chance for at kunne få sygdommen under kontrol.

Trypanosoma brucei rhodesiense findes i det østlige og sydlige Afrika, og især i områder med megen kvæg og antiloper. Rhodesiense-arter kan desværre også smitte en række pattedyr (for eksempel ”Bush-buck”), så der findes et såkaldt reservoir i vildtbestanden. Denne form for sovesygdom er derfor svær at udrydde.

Epidemiske områder, hvor trypanosomiasis er tiltagende, er Angola, den Demokratiske Republik Congo, Uganda og Sudan. Sygdommen giver alvorlige sociale og økonomiske virkninger ved at påvirke arbejdsstyrken og ressourcer. Det er en stor forhindring for udvikling i disse områder. Man har i høj grad forsøgt at bekæmpe parasitten siden 1930erne, og antallet af syge faldt. Men i de sidste 30 år har fattigdomsudviklingen og de færre overvågningsprogrammer haft konsekvenser, og egentlige epidemier er set både i kendte sygdomsområder og også i områder, hvor man havde regnet fluen og parasitten for udryddet.

Hvordan føles sygdommen?

For Trypanosoma brucei gambiense varierer inkubationsperioden (perioden fra smitte til udbrud) fra et par dage til nogle uger. Der kan komme en lokal infektion med en stor 2-10 centimeter rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme lymfeknuder og generel sygdom med feber , muskelsmerter og ledsmerter . Der kan også udvikles et generelt udslæt.

Infektion i hjernen forårsager forvirring, forstyrret døgnrytme , demens og kramper. Patienten bliver tiltagende mentalt svækket, mere og mere sløv og svær at vække og dør til sidst i koma. Hjerneinvolveringen med ”gambiense” formen kan tage op til et par år.

Trypanosoma brucei rhodesiense typen giver voldsommere og mere akutte sygdoms-symptomer og udvikler sig hurtigere. Feber er hovedsymptomet, men alle stadier kan udvikles hurtigere, og sygdommen ender som regel hurtigt fatalt, hvis den ikke behandles.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

Der findes ikke nogen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig medicinsk forebyggelse på grund af midlernes relative giftighed. Man må forebygge bid og bekæmpe tsetsefluens levesteder i de berørte områder.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

For at stille diagnosen skal parasitten påvises i en blodprøve , væske fra lymfeknuder eller rygmarvsvæske .

Hvordan behandler man afrikansk sovesyge?

Man er nødt til at bruge forholdsvis skrappe midler. I det akutte sygdomsstadie anvendes stoffer som Pentamidin og suramin, begge dele som indsprøjtning. Findes parasitten også i centralnervesystemet, bruges midlet Melarsoprol. Dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skade på hjernen med høj risiko for at dø på grund af bivirkningerne fra medicinen. Hvis en patient med sovesyge ikke bliver behandlet, vil denne alligevel altid dø af sygdommen.

Læs mere om REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 05.08.2013

Annonce