Diabetiske fodsår

Hvad er diabetiske fodsår?

Diabetiske fodsår opstår først og fremmest, fordi en person med diabetes har nedsat følsomhed på grund af den nervelidelse (neuropati), som ofte følger med sygdommen. Den nedsatte følsomhed gør, at man ikke kan mærke stenen i skoen, eller mærke når skoen gnaver, så der går der hul i huden, og et farligt sår opstår. Dette sår forværres på grund af dårligt kredsløb og på grund af diabetikerens nedsatte forsvar mod betændelse. Hvis såret ikke kommer hurtigt under behandling, opstår der koldbrand, og det giver risiko for, at man skal have amputeret tåen eller i værste fald af hele foden.

Hvad er årsagen til diabetiske fodsår?

Der er flere årsager til, at diabetiske fodsår opstår.

For det første betyder den nedsatte følsomhed på grund af nervelidelsen (neuropati), at man ikke mærke, hvis en sko eksempelvis gnaver og giver hul på huden.

For det andet mangler diabetikerens hud på foden evnen at til danne den nødvendige beskyttende fedtstof. Dertil mangler diabetikeren evne til at svede og dermed fugte huden i fodsålen. Foden bliver derfor knastør, og der opstår revner, hvor bakterier kan trænge ind. Når diabetikeren så ikke kan nedkæmpe sine infektioner, breder de sig op i foden, ofte til knogle med det resultat, at betændelsen sætter sig der og vedligeholder såret.

En tredje medvirkende faktor til, at der opstår sår på diabetikerens fod, er også tendensen til fejlstillinger for eksempel af tæerne. Fejlstillinger opstår, fordi sener og led kapsler skrumper - formentlig på grund af de høje blodsukkerværdier. Derved krummer tæerne, såkaldte klotæer, eller leddene går i stykker. Fejlstillingerne betyder, foden får en facon, der ikke passer til almindelig sko, derfor opstår der nye trykpunkter, hvor fodtøjet kan trykke. Det mærker diabetikeren imidlertid ikke, og så opstår såret.

Endelig rammes diabetikeren også af knogleskørhed til fodens knogler, som så knækker ved den mindste belastning. Selvom naturen går i gang med at hele knoglebruddene, opstår der nye brud i nærheden, og efterhånden er fodens skellet så forandret, at foden kommer til at ligne en klumpfod, som ikke kan beskyttes af almindeligt fodtøj. Denne såkaldte Charcot-fod, opkaldt efter en fransk læge, kan også få sår ud for knoglebuler.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor udbredt er diabetiske fodsår?

Det menes, at 22.000 danskere lider af diabetisk fodsår, herunder den sjældne Charcot-fod. Et sted mellem hver sjette og hver fjerde diabetiker vil opleve at få et diabetisk fodsår i sit livsforløb.

Hvem får diabetiske fodsår?

Sammen med nyresygdom, åreforkalkningssygdom og øjenlidelse hører fodsår til diabetikerens sendiabetiske sygdomsbillede. Det vil sige, at man enten har haft diabetes i mange år, eller ikke har været omhyggelig nok med at passe sygdommen, så den nu er trådt ind i en alvorlig fase, hvor lidelsen rammer alle organer. Lidt flere mænd end kvinder rammes af diabetisk fodsår. Det skyldes måske, at mænd er lidt mere tilbøjelige til at se stort på behandlingen af den potentielt alvorlige sygdom. En sygdom som kræver regelmæssig levevis, kostregler, medicinering, hensigtsmæssigt fodtøj og daglig kontrol af fødderne for trykmærker og sårdannelser.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan ser diabetiske fodsår ud?

Rundt om et diabetisk fodsår ses typisk en tyk, bleg ring af hård hud, som opstår, fordi huden danner flere hudceller, hvor fodtøjet trykker. Billedet er venligst udlånt af Bo Jørgensen, Videncenter for Sårheling.

Diabetiske bensår er dybe, og ofte kan man se knoglevæv i bunden af såret. Rundt om såret er der typisk en tyk, bleg ring af hård hud, som opstår, fordi fodtøjet trykker, og huden modreagerer ved at danne flere hudceller. Sårene opstår primært under foden. Det skyldes risikoen for tryksår fra fodtøj, der ikke er tilpasset den enkelte fod. Hvis fodtøjet ikke passer ordentligt, kan foden for eksempel køre frem og tilbage inde på sålen inde i skoen, så der opstår et konstant slid, hvor knogler eller led gnider mod indersiden af skoen.

Hvordan behandles diabetiske fodsår?

Ved diabetiske sår skal man som ved alle andre sår gøre sig klart, hvad årsagen er. Hvis årsagen er tryk fra fodtøjet, skal man fjerne trykket ved at tilpasse fodtøjet, så såret får ro til at hele.

Hvis såret er opstået på grund af fejlstillinger, der gør, at foden får en facon, der ikke passer en til standard-sko, skal fodtøjet tilpasses foden. En anden mulighed er at operere fejlstillingerne, så man får flyttet trykpunkterne. På bøjede tæer kan man eksempelvis skære en sene over, så foden retter sig ud.

Ellers behandler man diabetiske sår stort set som alle andre sår. Det vil sige, at man bruger bandager, der sikrer, at såret har den optimale temperatur og fugtighed for heling. Bandagen skal være god til at suge sårsekretet væk, men samtidig må den heller ikke må være for tyk, så det ender med, at man får tryk i skoen. Bandagen skal altså kunne suge uden at fylde. Bandagen skal skiftes hyppigt, fordi man på den måde også kan holde øje med, om der er ved at opstå infektioner. Hvis der er det mindste tegn på infektion, bliver man behandlet med antibiotika - ofte over en længere periode.

Hvad kan man selv gøre?

Først og fremmest er det vigtigt at vide noget om sygdommen og dens følgevirkninger. Eksempelvis være klar over, at man har nedsat følsomhed og derfor skal kontrollere sine fødder for trykmærker dagligt - endda gerne flere gange dagligt.

Desuden skal man passe godt på fødderne i hverdagen. Efter bad skal man for eksempel sørge for at skylle sæben helt væk og tørre grundigt mellem tæerne, så man undgår svampe og bakterier, som er forløbere for udvikling af sår.

Man skal også smøre fødderne med fed creme to -tre gange om dagen. Den skade, som sker på nervesystemet, når man har diabetes, omfatter blandt andet den del af nervesystemet, som styrer fedtproduktionen til huden. Hvis ikke den fungerer, får man en knastør hud, som giver risiko for sprækkedannelser, og sprækker giver adgang for bakterier og sårdannelser.

Endelig er det også en god ide at gå til regelmæssige kontroller hos en fodterapeut, som blandt andet kan rådgive om, hvordan man forebygger sår og køber fodtøj, der passer foden optimalt.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt diabetiske fodsår heler. Nogle sår heler hurtigt, hvis man får rettet fejlstillingen eller får fjernet trykket fra fodtøjet. Andre sår med eksempelvis knoglebetændelse kan være lang tid om at hele. Generelt kan man sige, at jo dybere såret er, desto vanskeligere er det at få det til at hele.

Overordnet set er et diabetisk fodsår et varsel om, at man har en alvorlig sygdom, der kan ende med en amputation.

Sidst opdateret: 11.12.2015