Jalousi

Hvad er jalousi?

Jalousi er en følelse, de fleste af os oplever på et tidspunkt i livet, og det er en ret normal reaktion i forbindelse med usikkerhed. Følelsen er sammensat og opstår i et samspil mellem negative tanker og en grundlæggende følelse af angst for at miste.

Jalousi kan bunde i enten konkrete oplevelser eller forestillinger, man gør sig, men de følelsesmæssige og fysiske reaktioner er stort set de samme for os alle. Følelsen er sandsynligvis ikke medfødt, men tillært, og synes grundlæggende at hænge sammen med oplevelsen af mindreværd og svigt. Jalousien kan følge os fra den tidlige barndom, eller den kan opstå senere i livet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tidligt udviklet jalousi

Den jalousi, der er udviklet tidligt i barndommen, er umiddelbart sværere at få bearbejdet end en jalousi, der udvikles senere i livet. Det skyldes både, at jalousien har fulgt én i lang tid, og at den oftest stikker dybere og er blevet en naturlig del af vores selvbillede.

Når vi i tre-fire års alderen begynder at forme os et mere stabilt billede af os selv, sker det blandt andet i en spejling af andre. De andres reaktion spiller en afgørende rolle for, hvordan vi oplever os selv. Det er vores oplevelse af en situation snarere end fakta, der afgør, hvordan selvværd og selvbillede udvikler sig.

Hvis vi således generelt føler os afvist, overset og ikke værdsat, vil vi helt naturligt begynde at opfatte os selv som en person, der ikke er værd at elske. Desværre sker det som oftest, at de handlemønstre, som følger herefter, bliver selvbeskyttende, usikre og selvudslettende snarere end udforskende, og med det resultat at overbevisningen om mindreværd ikke brydes, men fastholdes. Denne overbevisning om mindreværd er genkendelig og dermed også tryghedsskabende for os, selvom den på samme tid er uhensigtsmæssig. Dette kan naturligt føre til jaloux reaktioner i fremtidige relationer.

Jalousi opstået senere i livet

Jalousi, der er opstået på grund af nedværdigende behandling, men hvor selvværdet i sin grundkerne er ressourcestærkt, er i udgangspunktet nemmere at få bearbejdet. Her gælder det om at finde tilbage til kerneoverbevisningen om, at man er værdifuld som alle andre, men at man har ladet sig udsætte for en uværdig behandling, som for eksempel at man lader sig tale ned til, eller at man jævnligt oplever at blive kritiseret for noget, man gør, eller værre endnu for den, man er. Udgangspunktet for bearbejdningen er, at man ikke lader sig udsætte for nedværdigende eller ydmygende behandling, og at man bliver opmærksom på egne grænser og får disse formidlet i tide og på en god måde.

Man kunne spørge, hvorfor personer med et grundlæggende godt selvværd overhovedet lader sig udsætte for nedværdigende behandling. Svaret er, at vi alle bliver sårbare, når vi indgår i en relation til et andet menneske, blandt andet fordi det at skabe sunde relationer er en proces, hvor vi åbner os og forandrer os i gensidig tillid. I denne proces er vi typisk mere tolerante og mindre opmærksomme på egne grænser. Hvis det derimod er tidligere erfaringer med utroskab, der danner grundlag for jalousien og dermed også tilknytningsevnen, så må man undersøge sine egne tankemønstre og blive opmærksom på at adskille nuværende forhold fra tidligere. Mange gange tror vi, at vi ser et mønster, men et mønster er en gentagelse af det samme, og i et nyt forhold er der altså ikke tale om en decideret gentagelse (måske aller højst en tendens). Til gengæld er der jo tale om en ny person, et andet sted, en mere moden alder og nogle erfaringer rigere end sidst, man stod i et forhold.

Hvilke reaktioner ser vi typisk i forbindelse med jalousi?

De fleste personer, der lider af jalousi, er meget bevidste om, hvornår følelsen er i spil. Fysisk er reaktionerne kendetegnet ved hjertebanken, uro, ondt i maven og spændinger. Man kan have vejrtrækningsbesvær og let til tårer og måske også kvalme og forstyrret søvn. Tanker og følelser vil generelt være af negativ karakter og synes nærmest at have deres eget liv. De starter som en lille snebold på toppen af et bjerg, men ruller snart som en kæmpe lavine, og så følger de uhensigtsmæssige handlinger, som typisk består i både at kontrollere sin partners adfærd ved for eksempel at spørge meget mere ind til den andens tanker og følelser for på den måde at forsøge at forsikre sig om, at den anden er her endnu.

Man kan udøve selvbeskyttelse ved for eksempel at trække sig følelsesmæssigt, hvilket naturligvis får konsekvenser for relationen, men som person bliver man mindre sårbar. Man kan også søge overdreven bekræftelse hos sin partner ved for eksempel at sige ”Var det ikke godt, at jeg fik vasket tøjet, kørt bilen på værksted" osv. for hele tiden at få bekræftet, at man er god, som man er. For nogle bliver den følelsesmæssige reaktion, der i øvrigt meget ligner den, vi ser i forbindelse med angstreaktioner, så voldsom, at den kan føre til social tilbagetrækning, nedtrykthed, trusler og vold. Den endelige følelse, man i de fleste tilfælde sidder tilbage med, er håbløshed, tristhed og dårlig samvittighed. Man synes, det virker uoverskueligt at ændre, men der er konstruktive måder, man kan gribe det an på.

Hvad kan man selv gøre for at afhjælpe jalousien?

Man kan ændre sine reaktionsmønstre ved at opnå større bevidsthed omkring dem. Og da jalousireaktionen er tillært, så er det også muligt at lære eller oparbejde nye reaktioner til håndtering af den usikkerhed, som ofte er årsag til jalousien.

Man kan tale med sin partner om følelserne og sammen lægge en fælles strategi for, hvordan man skal håndtere de uhensigtsmæssige mønstre i parforholdet. Det er vigtigt, at man lægger denne type samtaler på et tidspunkt, hvor jalousifølelsen ikke er i spil. En strategi kunne for eksempel være, i en periode, at lade den jaloux person have adgang til mobil, mails, kalender m.m., så man kan træne åbenhed med det sigte at genskabe tillid i relationen.

Behandling af jalousi

Individuel terapi:

I en individuel erkendelsesbaseret behandling hos en psykolog eller en terapeut får man redskaber til at håndtere jalousien, så den ikke gang på gang ender med at ødelægge den gode stemning i forholdet.

Tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd er forbundne, og i behandlingen fokuseres der på, hvad det er, man går og ”overbeviser” sig selv om. Derefter lærer man at forholde sig til de tankemønstre, som skaber jalousifølelsen, der som oftest viser sig at være tankespind. Når man bliver opmærksom på, at overbevisningerne ikke har hold i virkeligheden, aftager jalousifølelsen undervejs i processen.

Der kan naturligvis opstå situationer, hvor ens frygt for svigt bliver bekræftet. Uanset om man vælger at afbryde parforholdet eller ej, ligger det primære arbejde så i forhold til den enkeltes selvværdsfølelse. Selvværdet skal styrkes, så personen oplever at være lige så meget værd som andre og ikke har fortjent at blive behandlet dårligt. Her er udfordringen blandt andet at blive bedre til at fornemme og markere egne grænser samt genopbygge tilliden til sin partner, hvis man vælger at blive i parforholdet. Det kræver, at man tager en snak med sin partner om, hvad der virker tillidsvækkende, og hvad man har brug for fra sin partner.

Parterapi:

Det kan også være en stor fordel, at man som par med jalousiproblemer begge bliver bevidste om, hvilke faktorer der er i spil. Således opnår partneren forståelse for de helt konkrete handlinger, man enten bør foretage eller undgå i forhold til at vække jalousien. Herudover opnås forståelse for, hvor svært og uværdigt det opleves for den jaloux, samt at den uhensigtsmæssige jaloux reaktion ikke handler om noget, partneren har gjort, men snarere bunder i den jaloux’ egen usikkerhed.

Ofte opnås rigtig gode resultater, når parterne forstår at rumme hinanden og de komplicerede følelser, der kan være på spil - både hos den jaloux, der føler mindreværd og usikkerhed, og hos partneren, der føler sig bebrejdet og uretfærdigt behandlet.

Vælger man at arbejde med sin jalousi, vil man med en struktureret og målrettet indsats kunne opnå gode resultater. Man må dog regne med, at det vil tage nogen tid, inden de nye og mere hensigtsmæssige tanker omsætter sig til også at føles rigtige indeni.

Jalousi er en normal følelse, de fleste af os oplever på et tidspunkt i livet.
For mange opleves jalousi som en forbudt og pinlig følelse. Dog bliver det mere og mere almindeligt at søge behandling for jalousi.
Jalousi handler grundlæggende også om lavt selvværd, svigt og angsten for at miste.
Jalousi er ikke medfødt, men opstår som følge af oplevelser i barndommen eller senere i livet.
Man kan selv gøre noget for at bearbejde sin jalousi, enten alene eller sammen med sin partner.
Sådan kan jalousi se ud - Læs her .

Sidst opdateret: 21.08.2009